Menu

Fra idé til kvartershus – søg støtte til kvartershuse i almene boligområder

Skab et kvartershus, der samler mennesker på tværs af boligformer og styrker fællesskabet i jeres kvarter.

Har I en konkret ambition om at udvikle et kvartershus, kan I tage første skridt ved at indsende en interessetilkendegivelse.

Hvad kan I søge støtte til?

I kan søge støtte til etablering af kvartershuse som fysiske mødesteder i tilknytning til almene boligområder. Der gives primært støtte til løsninger i eksisterende byggeri f.eks. gennem transformation, omdannelse eller renovering. I særlige tilfælde kan der gives støtte til nybyggeri. Der kan også indgå aktiviteter, der gør projektet klar til realisering, f.eks. analyser og brugerinddragelse.

Støtten omfatter etableringen af kvartershuset – ikke den efterfølgende drift.

Hvem kan søge?

Interessetilkendegivelser skal indsendes i samarbejde mellem en kommune og en almen boligorganisation.

Det er en forudsætning, at projektet:

  • Er mere end en indledende idé

  • Placeres i eller i tilknytning til et alment boligområde

  • Er et åbent og offentligt tilgængeligt mødested for hele kvarteret

  • Har en realistisk finansiering, hvor I selv bidrager med minimum 50 %

Sådan søger I

Første skridt er at indsende en interessetilkendegivelse, hvor I kort beskriver jeres projekt, samarbejde og muligheder for realisering.

På den baggrund udvælges de projekter, der inviteres videre til en egentlig ansøgning.

Økonomi 

  • I kan søge op til 25 mio. kr. i støtte  

  • Der kan også søges om mindre beløb  

  • Støtten må maksimalt udgøre 1/3 af den samlede projektsum  

  • I skal selv finansiere minimum 50 %  

Vigtige datoer 

  • Frist for interessetilkendegivelse: 4. juni 2026  

  • Svar på interessetilkendegivelsen: 26. juni 2026  

  • Ansøgningsskema åbner (kun for inviterede): 15. september 

  • Frist for ansøgning (kun inviterede): 30. oktober 2026  

  • Endeligt svar: Januar 2027  

Informationsmøde den 29. april 2026

Alt I skal vide om at søge støtte til kvartershuse – få overblik, konkrete råd og svar på jeres spørgsmål.