Menu

Kvarterets samlingspunkt - Håndbog til udvikling af kvartershuse i almene boligområder

Danmark er kendetegnet ved høj tillid og stærk sammenhængskraft, men livskvaliteten er under pres, og samfundet bliver mere opdelt. Særligt i almene boligområder vokser udfordringer med trivsel og ulighed, mens vi i stigende grad lever adskilt fra hinanden. Kvartershuset er et bud på at samle mennesker på tværs og skabe nye fællesskaber i lokalsamfundet.

Håndbogen sætter fokus på de tidligste processer i udviklingen af kvartershuset i almene boligområder. Her er det afgørende, at der bliver afsat tid og ressourcer til at formulere et værdiprogram, som kan danne grundlag for den efterfølgende byggeproces. Med et godt værdiprogram undgår man, at store beslutninger bliver truffet for tidligt. Et godt værdiprogram gør desuden, at der er større chance for at fastholde ambitionerne for social, økonomisk og klimamæssig bæredygtighed hele vejen gennem kvartershusets levetid.

Det er Realdanias og Landsbyggefondens forhåbning, at håndbogen kan inspirere og hjælpe medarbejdere hos kommunerne og boligorganisationerne – og deres samarbejdspartnere – i at navigere i de allertidligste processer frem mod et levende kvartershus.

Relaterede projekter