x

Balladen om blokken

En podcast om udsatte boligområder og danmarkshistoriens største byggeeksperiment.

Balladen om blokken

I de kommende år skal der rives omkring 4.000 boliger ned i landets allermest udsatte boligområder. Men hvordan gik det til, at nogle boligområder som for eksempel Gellerup og Tingbjerg med gode, lyse lejligheder i grønne omgivelser - tegnet af nogle af landets dygtigste arkitekter – i løbet af få årtier endte som boligmarkedets sidstevalg; endda som Danmarks såkaldt ’hårdest ramte ghettoer’? Hvilken viden står vi på, når samfundet river op imod 4.000 boliger ned og investerer milliarder i at skabe social balance i de områder, der i dag er socialt udsatte? Og hvorfor er eksperterne så uenige? 

Denne podcastserie fra Bylyd og Realdania går bag om balladen og undersøger, hvad vi ved – og ikke ved – om de udsatte boligområder og de rammer, de skaber for menneskers liv og hverdag.

Urbanist Niels Bjørn opsøger med mikrofonen i hånden kommuner, boligorganisationer og rådgivere, der skal løse den svære opgave; forskerne, der er uenige om, hvad der virker – og beboerne, hvis hjem står på spil. 

Resultatet er Balladen om blokken, som i ti afsnit og gennem i alt 31 medvirkende udfolder en problemstilling tæt sammenvævet af arkitektur, politik og økonomi.

 

    Balladen om blokken er udviklet i et samarbejde mellem BYLYD og Realdania. Vi har talt om, hvad vi vil med serien, og derefter har Bylyd fået frie hænder til redaktion og produktion.

    Vært, tilrettelæggelse og klip
    Niels Bjørn, Bylyd

    Musik
    Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup Nielsen

    Redaktionel sparring
    Ane Skak, Immersive Stories
    Anna Harpsøe Clausen, Realdania
    Björn Emil Härtel Jensen, Realdania
    Katrine Øhrberg, Realdania
    Emil Rothstein, FILT
    Line Eriksen, Kommon

    Lydmix
    Maiken Vibe Bauer, Bylyd

    BALLADEN OM BLOKKEN
    Kapiteloversigt

    1. Den elskede og hadede boligblok

    Første afsnit tager livtag med de socialt udsatte boligområders ikoniske arkitektur: boligblokken. For nogen arkitekter er boligblokken den ypperste, arkitektoniske form, men som Aarhus Kommune siger, finder mange mennesker boligblokken grim og vil ikke bo i den. Da det er arkitekter, som skal hjælpe med at omdanne de udsatte områder til steder, som flere har lyst til at bo i, hvad stiller man så op med det dilemma?

    Medvirkende:
    Tom Nielsen, professor, Aarhus Arkitektskole
    Helle Hansen, beboer, Gellerup
    Per Frølund, sektionsleder Helhedsplan Gellerup, Aarhus Kommune
    Jan Gehl, arkitekt, Gehl Architects

    2. Hvorfor bliver et område socialt udsat?

    Skal vi finde kloge svar på, hvad det er rigtigt at gøre med de socialt udsatte områder, må vi først forstå, hvorfor der sker en geografisk koncentration af mennesker med sociale udfordringer i nogle områder i byerne. Jagten på at forstå det tager os omkring nogle årtiers boligpolitik, arkitekturhistorien og samfundsudvikling. Undervejs bliver vi klogere på, om de kriterier, som i dag bruges til at identificere, om et område er socialt udsat, eller endda defineres som en ghetto, er fagligt begrundede, eller ren politik.

    Medvirkende:
    Morten Pape, forfatter og tidligere beboer i Urbanplanen
    Conny Berling, beboer i Tåstrupgaard
    Gunvor Christensen, sociolog og chefanalytiker, VIVE
    Claus Bech-Danielsen, arkitektur og professor, BUILD
    Jens Kvorning, arkitekt og professor emeritus, KADK
    Hans Skifter Andersen, byplanlægger og lektor emeritus, BUILD
    Pia Nielsen, direktør, fsb

    3. Boligdrømme

    Hvis de udsatte områder ikke opfylder ret mange menneskers drøm om et sted at bo, er det så fordi boligdrømmene har ændret sig, og de store boligområder fra 1960erne ikke udgør attraktive tilbud ud fra en nutidig standard? I Tingbjerg sælger boligorganisationerne grunde mellem de almene boligblokke, hvor en privat developer skal bygge private rækkehuse ud fra nutidige boligdrømme. Er det farbar vej ud af den såkaldte ghettoliste?

    Medvirkende:
    Mark Vacher, antropolog og lektor, Københavns Universitet
    Pia Nielsen, direktør, fsb
    Lene Vennits, kundechef, SAB / KAB
    Pernille Schyum Poulsen, arkitekt og partner, Vandkunsten
    Jan Albrechtsen, arkitekt og partner, Vandkunsten
    Anders Berg Sørensen, investeringsansvarlig, NREP
    Michelle Svendsen, beboer i Tingbjerg
    Kim Krogh, beboer i Tingbjerg

    4. Tør du godt bo i Tåstrupgaard?

    Alle socialt udsatte områder har lokalt et dårligt ry. Mange tør ikke komme i dem, og der er historier i medierne om ballade og kriminalitet. Hvad gør det ved mennesker, som bor der, at deres kvarter har et dårligt image? Og hvordan undgår man at komme til at forstærke det dårlige ry, hvis man fortæller om de reelle problemer, man oplever i områderne? I fjerde afsnit får vi vidnesbyrd fra fire mennesker, som på forskellig vis bokser med konsekvenserne af deres områdes dårlige ry.

    Medvirkende:
    Anna Mette Exner, Arkitekt, Anna Mette Exner Arkitektur
    Kaltumo Gora, beboer i Gellerup
    Conny Berling, beboer i Tåstrupgaard
    Morten Pape, forfatter og tidligere beboer i Urbanplanen

    5. Beboerdemokratiet under pres

    Der er beboerdemokrati i alle Danmarks 1700 almene boligafdelinger. Her har beboerne det afgørende ord i forhold, der vedrører deres boliger og hele boligområdet. Beboerdemokratiet gør den almene sektor til et unikt system i verden, et system, vi er stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Imidlertid blev beboerdemokratiet for de såkaldte hårde ghettoer sat under pres, da parallelsamfundsloven blev vedtaget i 2018 og lagde magt væk fra beboerne og over til kommunerne. Samtidig skal beboerdemokrater i stigende grad tage stilling til omfattende, komplekse bystrategiske spørgsmål, og det fører nogle steder til overvejelser over, om der er behov for fornyelse af måderne, beboerdemokratiet fungerer på.

    Medvirkende:
    Keld Laursen, direktør, Brabrand Boligforening
    Annesophie Hansen, afdelingschef, BL
    Tina Saaby, stadsarkitekt, Gladsaxe Kommune
    Björn Emil Härtel Jensen, projektchef, Realdania

    6. Danmarkshistoriens største byeksperiment, del I

    For ti år siden igangsatte vi i Danmark de største byomdannelseseksperimenter, som vi har oplevet. Et af dem er Kildeparken i Aalborg, som for ti år siden var et socialt udsat område og siden er blevet dramatisk omdannet. Hvad har strategien været, og hvad er resultaterne? Og hvorfor tør vi poste milliarder i sådan et forsøg, hvis det virkelig er et eksperiment, hvis udfald vi umuligt kan forudsige, sådan som forskerne insisterer på.

    Medvirkende:
    Bodil Henningsen, arkitekt, Aalborg Kommune
    Sven Buch, udviklingschef, Himmerland Boligforening
    Jens Kvorning, professor emeritus, KADK

    7. Danmarkshistoriens største byeksperiment, del II

    I anden del hører vi om Gellerup-Toveshøj i Aarhus, som er i fuld gang med den allerstørste omdannelse, vi har set i Danmark. Omdannelsen sker ud fra udenlandske forbilleder, hvor et ensartet boligblokområde ændres til forskelligartet by. Omdannelsen har krævet meget store investeringer fra Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, og nu er private investorer kommet til, som opfører private boliger i området. Pludselig er Gellerup ved at blive det eksempel, som landets øvrige udsatte områder finder inspiration fra. Men der er også kritikere.

    Medvirkende:
    Stephen Willacy, stadsarkitekt, Aarhus Kommune
    Keld Laursen, direktør, Brabrand Boligforening
    Per Frølund, sektionsleder Helhedsplan Gellerup, Aarhus Kommune
    Anna Mette Exner, Arkitekt, Anna Mette Exner Arkitektur
    Tom Nielsen, professor, Aarhus Arkitektskole

    8. Hvem betaler?

    Parallelsamfundsloven fra 2018 kræver store omdannelser af de såkaldt hårde ghettoer. Områderne skal nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 % senest i 2030. Det kan ske ved nedrivning, salg, nybyg eller andre greb. Alt sammen store fysiske indgreb, som koster milliarder. Hvor kommer pengene fra? Er det rigtigt, at det i sidste ende er de fattigste, nemlig beboerne i de udsatte områder, som skal betale for omdannelser dikteret af staten?

    Medvirkende:
    Flemming Stenhøj Andersen, direktør, FOB
    Sven Buch, udviklingschef, Himmerland Boligforening
    Bodil Henningsen, arkitekt, Aalborg Kommune

    9. Hvad virker?

    Hvis vi gerne vil udvikle de socialt udsatte boligområder til socialt balancerede, hvad virker så? Hvad ved forskerne? Og hvorfor er det så svært at få klare svar ud af dem, der har allermest viden om det her spørgsmål i Danmark?

    Medvirkende:
    Gunvor Christensen, chefanalytiker, VIVE
    Claus Bech-Danielsen, professor, BUILD
    Jens Kvorning, professor emeritus, KADK
    Birgitte Mazanti, centerchef, Center for boligsocial udvikling

    10. Forvirrende forskning

    Det er fuldstændig afgørende for boligorganisationerne og kommunerne rundt om i landet, at de kan læne sig op af klar og stærk viden, når de skal realisere de udviklingsplaner, som Parallelsamfundsloven har afkrævet dem. Menneskers hjem skal rives ned. Det er mange liv, som påvirkes. Og det koster milliarder. Derfor er det mildt sagt besværligt for boligorganisationerne og kommunerne, når der opstår forvirring om forskningsresultater og diskussion om anbefalinger er gode eller dårlige. I seriens sidste afsnit fortælles om to undersøgelser, der har skabt uenighed og forvirring.

    Medvirkende:
    Mogens A. Morgen, professor, Aarhus Arkitektskole
    Tom Nielsen, professor, Aarhus Arkitektskole
    Ane Skak, filmproducer og podcasttilrettelægger, Immersive Stories
    Claus Bech-Danielsen, professor, BUILD
    Birgitte Mazanti, centerchef, Center for boligsocial udvikling
    Gunvor Christensen, chefanalytiker, VIVE