Balladen om blokken
En podcast om udsatte boligområder og danmarkshistoriens største byggeeksperiment.
I de kommende år skal der rives omkring 4.000 boliger ned i landets allermest udsatte boligområder. Men hvordan gik det til, at nogle boligområder som for eksempel Gellerup og Tingbjerg med gode, lyse lejligheder i grønne omgivelser - tegnet af nogle af landets dygtigste arkitekter – i løbet af få årtier endte som boligmarkedets sidstevalg; endda som Danmarks såkaldt ’hårdest ramte ghettoer’? Hvilken viden står vi på, når samfundet river op imod 4.000 boliger ned og investerer milliarder i at skabe social balance i de områder, der i dag er socialt udsatte? Og hvorfor er eksperterne så uenige?
Denne podcastserie fra Bylyd og Realdania går bag om balladen og undersøger, hvad vi ved – og ikke ved – om de udsatte boligområder og de rammer, de skaber for menneskers liv og hverdag.
Urbanist Niels Bjørn opsøger med mikrofonen i hånden kommuner, boligorganisationer og rådgivere, der skal løse den svære opgave; forskerne, der er uenige om, hvad der virker – og beboerne, hvis hjem står på spil.
Resultatet er Balladen om blokken, som i ti afsnit og gennem i alt 31 medvirkende udfolder en problemstilling tæt sammenvævet af arkitektur, politik og økonomi.
Vært, tilrettelæggelse og klip
Niels Bjørn, Bylyd
Musik
Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup Nielsen
Redaktionel sparring
Ane Skak, Immersive Stories
Anna Harpsøe Clausen, Realdania
Björn Emil Härtel Jensen, Realdania
Katrine Øhrberg, Realdania
Emil Rothstein, FILT
Line Eriksen, Kommon
Lydmix
Maiken Vibe Bauer, Bylyd
BALLADEN OM BLOKKEN
Kapiteloversigt
1. Den elskede og hadede boligblok
Første afsnit tager livtag med de socialt udsatte boligområders ikoniske arkitektur: boligblokken. For nogen arkitekter er boligblokken den ypperste, arkitektoniske form, men som Aarhus Kommune siger, finder mange mennesker boligblokken grim og vil ikke bo i den. Da det er arkitekter, som skal hjælpe med at omdanne de udsatte områder til steder, som flere har lyst til at bo i, hvad stiller man så op med det dilemma?
Medvirkende:
Tom Nielsen, professor, Aarhus Arkitektskole
Helle Hansen, beboer, Gellerup
Per Frølund, sektionsleder Helhedsplan Gellerup, Aarhus Kommune
Jan Gehl, arkitekt, Gehl Architects
2. Hvorfor bliver et område socialt udsat?
Skal vi finde kloge svar på, hvad det er rigtigt at gøre med de socialt udsatte områder, må vi først forstå, hvorfor der sker en geografisk koncentration af mennesker med sociale udfordringer i nogle områder i byerne. Jagten på at forstå det tager os omkring nogle årtiers boligpolitik, arkitekturhistorien og samfundsudvikling. Undervejs bliver vi klogere på, om de kriterier, som i dag bruges til at identificere, om et område er socialt udsat, eller endda defineres som en ghetto, er fagligt begrundede, eller ren politik.
Medvirkende:
Morten Pape, forfatter og tidligere beboer i Urbanplanen
Conny Berling, beboer i Tåstrupgaard
Gunvor Christensen, sociolog og chefanalytiker, VIVE
Claus Bech-Danielsen, arkitektur og professor, BUILD
Jens Kvorning, arkitekt og professor emeritus, KADK
Hans Skifter Andersen, byplanlægger og lektor emeritus, BUILD
Pia Nielsen, direktør, fsb
3. Boligdrømme
Hvis de udsatte områder ikke opfylder ret mange menneskers drøm om et sted at bo, er det så fordi boligdrømmene har ændret sig, og de store boligområder fra 1960erne ikke udgør attraktive tilbud ud fra en nutidig standard? I Tingbjerg sælger boligorganisationerne grunde mellem de almene boligblokke, hvor en privat developer skal bygge private rækkehuse ud fra nutidige boligdrømme. Er det farbar vej ud af den såkaldte ghettoliste?
Medvirkende:
Mark Vacher, antropolog og lektor, Københavns Universitet
Pia Nielsen, direktør, fsb
Lene Vennits, kundechef, SAB / KAB
Pernille Schyum Poulsen, arkitekt og partner, Vandkunsten
Jan Albrechtsen, arkitekt og partner, Vandkunsten
Anders Berg Sørensen, investeringsansvarlig, NREP
Michelle Svendsen, beboer i Tingbjerg
Kim Krogh, beboer i Tingbjerg
4. Tør du godt bo i Tåstrupgaard?
Alle socialt udsatte områder har lokalt et dårligt ry. Mange tør ikke komme i dem, og der er historier i medierne om ballade og kriminalitet. Hvad gør det ved mennesker, som bor der, at deres kvarter har et dårligt image? Og hvordan undgår man at komme til at forstærke det dårlige ry, hvis man fortæller om de reelle problemer, man oplever i områderne? I fjerde afsnit får vi vidnesbyrd fra fire mennesker, som på forskellig vis bokser med konsekvenserne af deres områdes dårlige ry.
Medvirkende:
Anna Mette Exner, Arkitekt, Anna Mette Exner Arkitektur
Kaltumo Gora, beboer i Gellerup
Conny Berling, beboer i Tåstrupgaard
Morten Pape, forfatter og tidligere beboer i Urbanplanen
5. Beboerdemokratiet under pres
Der er beboerdemokrati i alle Danmarks 1700 almene boligafdelinger. Her har beboerne det afgørende ord i forhold, der vedrører deres boliger og hele boligområdet. Beboerdemokratiet gør den almene sektor til et unikt system i verden, et system, vi er stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Imidlertid blev beboerdemokratiet for de såkaldte hårde ghettoer sat under pres, da parallelsamfundsloven blev vedtaget i 2018 og lagde magt væk fra beboerne og over til kommunerne. Samtidig skal beboerdemokrater i stigende grad tage stilling til omfattende, komplekse bystrategiske spørgsmål, og det fører nogle steder til overvejelser over, om der er behov for fornyelse af måderne, beboerdemokratiet fungerer på.
Medvirkende:
Keld Laursen, direktør, Brabrand Boligforening
Annesophie Hansen, afdelingschef, BL
Tina Saaby, stadsarkitekt, Gladsaxe Kommune
Björn Emil Härtel Jensen, projektchef, Realdania
6. Danmarkshistoriens største byeksperiment, del I
For ti år siden igangsatte vi i Danmark de største byomdannelseseksperimenter, som vi har oplevet. Et af dem er Kildeparken i Aalborg, som for ti år siden var et socialt udsat område og siden er blevet dramatisk omdannet. Hvad har strategien været, og hvad er resultaterne? Og hvorfor tør vi poste milliarder i sådan et forsøg, hvis det virkelig er et eksperiment, hvis udfald vi umuligt kan forudsige, sådan som forskerne insisterer på.
Medvirkende:
Bodil Henningsen, arkitekt, Aalborg Kommune
Sven Buch, udviklingschef, Himmerland Boligforening
Jens Kvorning, professor emeritus, KADK
7. Danmarkshistoriens største byeksperiment, del II
I anden del hører vi om Gellerup-Toveshøj i Aarhus, som er i fuld gang med den allerstørste omdannelse, vi har set i Danmark. Omdannelsen sker ud fra udenlandske forbilleder, hvor et ensartet boligblokområde ændres til forskelligartet by. Omdannelsen har krævet meget store investeringer fra Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, og nu er private investorer kommet til, som opfører private boliger i området. Pludselig er Gellerup ved at blive det eksempel, som landets øvrige udsatte områder finder inspiration fra. Men der er også kritikere.
Medvirkende:
Stephen Willacy, stadsarkitekt, Aarhus Kommune
Keld Laursen, direktør, Brabrand Boligforening
Per Frølund, sektionsleder Helhedsplan Gellerup, Aarhus Kommune
Anna Mette Exner, Arkitekt, Anna Mette Exner Arkitektur
Tom Nielsen, professor, Aarhus Arkitektskole
8. Hvem betaler?
Parallelsamfundsloven fra 2018 kræver store omdannelser af de såkaldt hårde ghettoer. Områderne skal nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 % senest i 2030. Det kan ske ved nedrivning, salg, nybyg eller andre greb. Alt sammen store fysiske indgreb, som koster milliarder. Hvor kommer pengene fra? Er det rigtigt, at det i sidste ende er de fattigste, nemlig beboerne i de udsatte områder, som skal betale for omdannelser dikteret af staten?
Medvirkende:
Flemming Stenhøj Andersen, direktør, FOB
Sven Buch, udviklingschef, Himmerland Boligforening
Bodil Henningsen, arkitekt, Aalborg Kommune
9. Hvad virker?
Hvis vi gerne vil udvikle de socialt udsatte boligområder til socialt balancerede, hvad virker så? Hvad ved forskerne? Og hvorfor er det så svært at få klare svar ud af dem, der har allermest viden om det her spørgsmål i Danmark?
Medvirkende:
Gunvor Christensen, chefanalytiker, VIVE
Claus Bech-Danielsen, professor, BUILD
Jens Kvorning, professor emeritus, KADK
Birgitte Mazanti, centerchef, Center for boligsocial udvikling
10. Forvirrende forskning
Det er fuldstændig afgørende for boligorganisationerne og kommunerne rundt om i landet, at de kan læne sig op af klar og stærk viden, når de skal realisere de udviklingsplaner, som Parallelsamfundsloven har afkrævet dem. Menneskers hjem skal rives ned. Det er mange liv, som påvirkes. Og det koster milliarder. Derfor er det mildt sagt besværligt for boligorganisationerne og kommunerne, når der opstår forvirring om forskningsresultater og diskussion om anbefalinger er gode eller dårlige. I seriens sidste afsnit fortælles om to undersøgelser, der har skabt uenighed og forvirring.
Medvirkende:
Mogens A. Morgen, professor, Aarhus Arkitektskole
Tom Nielsen, professor, Aarhus Arkitektskole
Ane Skak, filmproducer og podcasttilrettelægger, Immersive Stories
Claus Bech-Danielsen, professor, BUILD
Birgitte Mazanti, centerchef, Center for boligsocial udvikling
Gunvor Christensen, chefanalytiker, VIVE