Samarbejdet har haft til formål at ruste kommunerne til den komplekse planlægningsopgave for vedvarende energi, der kun vil vokse mange år frem. En række forskere, udviklere, rådgivere og statslige myndigheder har bidraget med input undervejs.
Grøn strøm - Anbefalinger til planlægning for arealer til vedvarende energianlæg
Publikationen samler erfaringer og centrale temaer fra det kommunale netværk om planlægning for vedvarende energi. Formålet er at give kommunerne fælles principper og viden til den komplekse planlægning af sol-, vind- og biogasanlæg. Anbefalingerne skal styrke kvaliteten, koordineringen og den politiske og lokale opbakning til den grønne omstilling.