Håndbog i projektudvikling

Den gode idé er fundamentet for et godt projekt. Det er derfor vigtigt, at projektets bærende idé er på plads, og at projektgruppen er enige om, hvad projektets gode idé er, og hvordan idéen skal udstikke retningen for projektet.

Her finder I tre redskaber, der kan kvalificere og formidle jeres projektidé. Visions- og formålsøvelserne bidrager til at udvikle og skærpe formål og vision, delmål, resultater og succeskriterier. Øvelserne bidrager også til en forventningsafstemning af projektets idé og indhold internt i projektgruppen. Kommunikationsværktøjet er en vejledning til, hvordan den gode idé kan formidles kort og overbevisende til interessenter, fonde, kommune og andre potentielle samarbejdspartnere.

Postkort fra fremtiden
Postkort fra fremtiden er en kort og nem visionsøvelse, som I kan udføre hver især eller sammen i projektgruppen –eller til f.eks. et borgermøde med naboer. Øvelsen kan hjælpe jer med at indsamle, formulere og forankre jeres langsigtede ønsker og drømme for projektet og dets fremtid. 

Afsnit: Postkort fra fremtiden
Skabelon: Postkort fra fremtiden

Formålsøvelsen
Formålsøvelsen er en metode til at udvikle, præcisere og udfolde den gode idé i tre trin, som gennemføres i fællesskab i projektgruppen. Formålsøvelsen skaber en fælles forståelse af projektets vigtigste mål, og hvordan det opnås. Formålsøvelsen er dermed første skridt på vej mod en præcisering af projektets indhold, aktiviteter og formål.

Afsnit: Formålsøvelsen

Sådan pitcher I den gode idé
Det er ikke nok, at den gode idé lever hos projektgruppen; den skal også kunne formidles til potentielle samarbejdspartnere, interessenter, fonde og kommune, og når der skal rekrutteres frivillige. En pitch er en brandtale, der kort og tydeligt fortæller, hvorfor jeres idé er værd at bakke op om.

Afsnit: Sådan pitcher I den gode idé

Som projektudviklere i det byggede miljø har I muligheden for at gøre en forskel og skabe bæredygtige projekter, der både kan bidrage til at mindske CO2-udledningen, øge biodiversiteten, styrke det lokale fællesskab og kultur- og fritidsliv, og skabe en sund og levedygtig økonomi for jeres lokalsamfund. 
Kapitlet bidrager med redskab og viden til, hvordan cirkulær tænkning og forskellige aspekter af bæredygtighed – miljømæssig, social, økonomisk og kulturel – kan tænkes ind i projektet fra start til slut. 

Fire elementer i bæredygtighed
Figuren nedenfor viser, hvilke overvejelser I kan gøre jer for at fremme bæredygtighed i jeres projekt. Det kan være en god idé at genbesøge bæredygtighedsfiguren gennem flere af projektudviklingens faser. Dermed vil I løbende kunne holde jer for øje, på hvilken måde jeres projekt er bæredygtigt.

Afsnit: Fire elementer i bæredygtighed

Læs mere om FN’s 17 verdensmål og de 169 delmål.

De 17 Verdensmål
Cirkulære kredsløb
En tendens, der vinder frem inden for bæredygtig tænkning, er kredsløbstankegangen. I stedet for at udvinde ressourcer og producere nye produkter, der distribueres og forbruges og til sidst ender som affald, bør ressourcer og forbrug indtænkes som del af et kredsløb. Tankesættet om cirkulære kredsløb ses inden for både vedvarende energi/returvarme, genanvendelse af materialer, bioressourcer såsom vind, vand sol og bioaffald, lokale fødevarer og recirkulering af regnvand. Tankegangen udmønter sig også som sociale kredsløb i deleøkonomiske og socialøkonomiske tiltag, der har til formål at mindske forbrug og spare på ressourcerne.

Afsnit: Cirkulære kredsløb

Planlægningen af projektets proces – fra den første idé til anlægsfasens afslutning – giver overblik over, hvilke aktiviteter der er nødvendige for at nå projektets endelige mål. Procesplanlægningen bryder projektet op i overskuelige faser, så det bliver nemmere at planlægge, hvilke opgaver der skal løses af hvem og hvornår. Procesplanlægningen kan også forholde sig til, hvilke dele af økonomien, der skal være på plads hvornår. 

Kapitlet introducerer viden og redskaber til projektets milepæle, der fungerer som pejlemærker for projektstyringen, til de forskellige fasetyper projektet kan gennemgå, til indarbejdelse af evaluering i projektudviklingen og undervejs i projektet og håndtering af uforudsete udfordringer. 

Milepælsplan 
Milepælsplanen hjælper med at danne overblik over, hvilke vigtige milepæle der er i projektet, og hvornår de er placeret i forhold til hinanden. Ved at nedbryde projektet i en milepælsplan får I et præcist overblik over, hvad der skal til for at nå projektets endelige resultat. Milepælsplanen er en dynamisk øvelse og et værktøj, der bruges som afsæt for at udvikle en egentlig, detaljeret tidsplan for projektet. 

Afsnit: Milepælsplan

Fasetyper i byggeprocessen
Et bygge- og anlægsprojekt forløber typisk i flere faser, som defineres af, hvornår projektet skifter karakter eller passerer større milepæle. Antallet af faser varierer fra projekt til projekt, men de fleste projekter i det byggede miljø skal igennem faserne, som er beskrevet i afsnittet fasetyper, for at sikre en optimal proces. Afhængigt af projektets størrelse vil det være nødvendigt at få professionel hjælp til flere af faserne. 

Afsnit: Fasetyper i byggeprocessen

Læs mere om fasetyper i byggeprocessen hos Videnscenteret Bolius.

Videncentret Bolius – Tidsplan for dit byggeprojekt

Midlertidige projekter
Midlertidighed er en strategi, som i stigende grad anvendes inden for projekt- og byudvikling. Det er en måde at teste en idé af på ved at skabe liv, værdi og aktivitet i tomme byrum eller områder under forandring.

Midlertidige projekter kan fungere som prototyper på eller retningsvisere for fremtidige permanente projekter, som ønskes afprøvet og kvalificeret. Det kan f.eks. være plantekasser opstillet i et uderum, hvor der ønskes begrønning, eller en omdannet container placeret på et fællesareal for at afprøve behovet for et fælles mødested. Opsøg jeres kommune for at undersøge mulighederne for at skabe et midlertidigt projekt.

Få inspiration til at arbejde med midlertidige aktiviteter og projekter i Realdanias publikation.

Realdania – Midlertidige aktiviteter i byudvikling

Evaluering
Evaluering er en vigtig del af projektudvikling, og det kan være en fordel at være opmærksom på evaluering allerede tidligt i processen. En løbende evaluering kan bidrage til at tilrette processen og understøtte projektets delmål og hovedmål undervejs, mens en effektevaluering kan bruges til at dokumentere, om og hvordan projektet opnår sine succeskriterier.

Afsnit: Evaluering
Skabelon: Evaluering 

Tjekliste over opmærksomhedspunkter
Planlægning af den gode proces handler ikke kun om at udarbejde en færdig plan og derpå tro, at projektet kommer til at følge den fra a til z. Forudsætningerne for projektet kan ændre sig undervejs, og god procesplanlægning er derfor også at være bevidst om projektets risici og at lægge en ”plan B” for, hvordan potentielle udfordringer håndteres, hvis de opstår. 

Afsnit: Tjekliste over opmærksomhedspunkter

Et godt projekt tager højde for sin omverden i form af interessenter, myndigheder, brugere og lokalbefolkning. Hvilken kontekst befinder projektet sig i? Hvem henvender det færdige projekt sig til, hvilken værdi skaber det for forskellige målgrupper, og er der et behov for det, projektet har at tilbyde?

Her finder I viden og redskaber til håndtering og inddragelse af interessenter og samarbejdspartnere, til at forstå og målrette projektet til de kommende brugere og til at identificere styrker og svagheder i projektet. Tilsammen er det med til at kvalificere og sikre et forankret og levedygtigt projekt.

Samarbejde med kommune og myndigheder
Viden om den lokale, kommunale kontekst giver mulighed for at skabe synergi med en større strategisk indsats. Det kan gøre det lettere at opnå kommunens opbakning til initiativet og kan bidrage til fokus på jeres projekt. Et nytænkende projekt, der er bevidst om sin kontekst, kan også rykke ved den måde, kommunen arbejder med lokale potentialer på, og være med til at skabe nye retninger for den kommunale planlægning.

Afsnit: Samarbejde med kommune og myndigheder

Interessentanalyse
Et projekts interessenter er en samlet betegnelse for alle, der kan tænkes at have interesse i projektet, eller som kan forventes at blive påvirket af projektet. Det kan f.eks. være kommunen, særlige brugergrupper, samarbejdspartnere, m.m. Interessentanalysen er med til at klarlægge, hvordan interessenterne kan informeres om og/eller involveres i projektet, og den har dermed betydning for flere af elementerne i projektudviklingen. Blandt andet kan interessentanalysen have indflydelse på projektets organisation og kommunikationsplan.

Afsnit: Interessentanalyse

Skabelon: Interessentanalyse

Bruger- og kundeanalyse
Projektets brugere og kunder er også en del af projektets interessenter og en meget central del af projektets omverden, da det netop er dem, projektet skal målrettes. Projektets brugere og kunder har særligt stor betydning for den fremtidige drift og succes, og derfor kan det være afgørende at lave en dybere analyse af netop denne interessentgruppe. Hvem er projektet til gavn for? Det er en god idé at kunne beskrive over for potentielle bidragydere, hvordan projektet skaber værdi for sine brugere.

I projektudvikling er det også vigtigt at indtænke projektets tilgængelighed, som kan være afgørende for, om brugere kan deltage i og benytte projektets aktiviteter og faciliteter. En måde at arbejde med tilgængelighed er gennem ’Universelt design’. Universelt design handler både om at lave brugervenlige designs, som indtænker så mange mennesker som muligt, og om at skabe justerbare løsninger, som kan tilpasses til specifikke brugere – f.eks. borgere med handicap. 

Alle landets kommuner har et handicapråd, som arbejder for at skabe lige muligheder og vilkår for borgere med handicap. Det kan derfor være en god idé at inddrage det kommunale handicapråd i projektudviklingen for at sikre projektets tilgængelighed. 

Læs mere om de kommunale handicapråd og find dit lokale handicapråd på Danske Handicaporganisationers hjemmeside. 

Danske Handicaporganisationer – Lokalafdelinger

Læs mere om principperne for universelt design på vidensplatformen Rumsans og bliv klogere på, hvordan I kan inkludere flere brugergrupper i projektet.

Rumsans – De syv principper for universelt design

Afsnit: Bruger- og kundeanalyse

Skabelon: Bruger- og kundeanalyse

Brugerrejse
Er der særlige typer af brugere, som I ønsker som brugere af jeres projekt? Så kan det være en idé at lave en brugerrejse. En brugerrejse er en visuel, kronologisk fremstilling af brugerens oplevelse med at interagere med et sted, et produkt eller en service. En brugerrejse hjælper jer til at bevare fokus på, hvordan en potentiel løsning opleves fra brugerens perspektiv. Brugerrejser kan bruges, når I udvikler nye idéer, men også til at teste antagelser om, hvordan et produkt eller en service egentlig fungerer og skaber værdi for brugeren og andre relevante aktører. 

Afsnit: Brugerrejse

Skabelon: Brugerrejse

Konkurrenter og samarbejdspartnere 
Konkurrenter er lignende udbydere af de tilbud, oplevelser eller produkter, som jeres projekt har fokus på. Ikke alle projekter har deciderede konkurrenter i klassisk markedsforstand, men alle projekter har gavn af at overveje, om andre eksisterende projekter allerede opfylder det behov eller formål, man arbejder med i sit eget projekt. En tidlig opmærksomhed på mulige konkurrenter kan sikre, at projektet i tide tager netop den drejning, der skal til for, at der er plads til begge udbydere. Og i nogle tilfælde kan konkurrenterne i stedet blive samarbejdspartnere for projektet.

Afsnit: Konkurrenter og samarbejdspartnere

Analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT)
SWOT-analysen er et klassisk analyseværktøj, der ofte bruges i det private erhvervsliv. SWOT står for Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats, og metoden sikrer en systematisk gennemgang af et projekts – eller en virksomheds – forhold til sin omverden. 

Afsnit: SWOT Analyse

Skabelon: SWOT Analyse

De fleste projekter har behov for en formel organisation, der er juridisk afsender på projektet og ansvarlig for dets gennemførelse. Organiseringen af byggeprojektet skal afspejle den sammensætning af kompetencer, som er nødvendig for at løse de mange forskellige typer opgaver på et projekt, der beskæftiger sig med det byggede miljø. Organisationen skal samtidig tage højde for den driftsopgave, der i mange projekter følger efter projektudviklings- og anlægsfasen.

Her finder I viden og gode råd til, hvordan man samler den gode projektgruppe, hvilke forskellige selskabsformer I kan organisere jer som, hvilke roller der kan være del af projektets organisation og hvordan man sikrer et godt samarbejde med frivillige. 

Den gode projektgruppe
Projektgruppen sikrer den daglige fremdrift i byggeprojektet. Det er selvfølgelig vigtigt, at gruppen har kompetencerne til at lede og gennemføre projektet i alle dets facetter, men omvendt skal projektgruppen have en størrelse, der gør den manøvredygtig og sikrer beslutningskraft. Vigtige kompetencer at have med i et byggeprojekt kan være viden om økonomi, byggeri, bæredygtighed, markedsføring og kommunikation.

Afsnit: Den gode projektgruppe

Projektets organisering
Projektorganisationer er meget forskellige. Små og enkle projekter har gavn af en lille og operativ organisation, mens større og mere komplekse projekter nødvendiggør en tilsvarende tungere organisation. Vigtige roller, som er del af projektets organisation, kan være styregruppe, projektgruppe, bygherrerådgiver, juridisk rådgiver, arkitekt, entreprenør, følgegruppe og frivillige.

Afsnit: Projektets organisering

Forskellige organisationsformer
Når byggeprojektet overgår til at være en driftsorganisation, er det værd at overveje, hvilken organisationsform er den bedste til jeres formål og aktiviteter. Der findes mange forskellige typer af organisationsformer og -selskaber, der kan anvendes. 

Afsnit: Forskellige organisationsformer

Læs mere om selskabsformer og krav på erhvervsstyrelsens hjemmeside. 

Erhvervsstyrelsen – Overblik juridiske vejledninger og selskabsformer

Find skabeloner til forretningsplan, budget, kontrakter, vedtægter og stiftelsesdokument på virksomhedsguiden.

Virksomhedsguiden – Skabeloner til vedtægter og stiftelsesdokumenter

Læs mere om, hvordan I kan organisere jeres frivillige arbejde på Center for Frivilligt Socialt Arbejdes hjemmeside. 

CFSA - Guide til hvordan kan I organisere jeres frivillige arbejde

Opret en frivillig forening på Erhvervsstyrelsens digitale platform Virk. 

Erhvervsstyrelsen Virk
Samarbejde med frivillige
Mange projekter er afhængige af en frivillig indsats både fra projektgruppen og fra lokalsamfundet, der er med til at løfte konkrete opgaver på mere eller mindre fast basis. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan I rekrutterer, motiverer og skaber gode rammer for projektets frivillige. 

Afsnit: Samarbejde med frivillige

Læs mere om at samarbejde med frivillige i på Frivilligrådets hjemmeside.

Frivilligrådet – 17 anbefalinger for ledelse i den frivillige sociale sektor

Projektets fysiske udgangspunkt kan være eksisterende byggeri, etablering af nybyggeri, landskaber eller byrum – eller en kombination af flere dele. Under alle omstændigheder kræver det en række overvejelser og undersøgelser af  f.eks. behov for kvadratmeter og funktioner, frednings- eller bevaringshensyn, bæredygtighed og lovgivning, før projektet udvikles og planlægges.

Her finder I viden og gode råd til at forstå projektets bygning, til at bygge bæredygtigt, til at forstå eksisterende love, reglementer og bekendtgørelser, der er vigtige at have for øje i byggeprocessen, og til at forstå hvordan rådgivere kan være en vigtig ressource til at udarbejde bygningsanalyser, programmering, sikre myndighedskrav og generelt kvalificere byggeprocessen.

Læs mere om regler og bygherrens ansvar for plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet- bygherrens ansvar for plan for sikkerhed og sundhed
Arbejdstilsynet - Håndbog om arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen
Kend jeres bygning
I takt med at I begynder at drømme store tanker om jeres projekt, er det en god idé at sætte sig ind i, hvilke love og regler jeres bygning og byggeprocessen er omfattet af. Der kan nemlig være bl.a. fredningsværdier, og der er en lokalplan, som I skal forholde jer til. 

Find kort med gældende lokalplaner, kommuneplaner, fredninger m.m. på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside.

Plandata

Find ud af om jeres bygning eller område er beskrevet i et kulturarvsatlas hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Slots- og Kulturstyrelsen – Kulturarvsatlas

Afsnit: Kend jeres bygning

Afsnit: Love, reglementer og bekendtgørelser i byggeriet

Bygningsanalyse og program
Et byggeprogram er det dokument, der i ord, billeder og tegninger udstikker retningslinjer for det kommende nybyggeri eller den kommende omdannelse. Byggeprogrammet danner baggrund for en eventuel byggeansøgning og for udbudsmaterialet, og kan indgå i projektbeskrivelsen til ansøgninger til fonde og andre bidragydere. Det kan være nødvendigt at få hjælp fra eksterne rådgivere til at lave både en teknisk vurdering og en funktionel analyse af bygningens muligheder. 

Afsnit: Bygningsanalyse og program

Afsnit: Spørgsmål til jeres rådgiver

Byg bæredygtigt
Tænk bæredygtigt byggeri ind allerede i jeres idéudvikling. Det kan både spare jer økonomisk, give perspektiv til nye muligheder og bidrage til at efterlade en sundere klode til kommende generationer. Der er mange faktorer, der kan gøre byggeriet mere bæredygtigt.

Læs mere om bæredygtige byggematerialer hos Bolius

Bolius – Bæredygtige byggematerialer
Beregn CO2-aftrykket på jeres materialer med Materialepyramiden.

Materialepyramiden
Læs mere om klimakrav i bygningsreglementet på Videnscenter for bygningers klimapåvirkningers hjemmeside:

Byggeri og klima
Få gode råd til, hvordan I bedst energioptimere jeres bygning på Energistyrelsens hjemmeside.

Energistyrelsen – Spar Energi

Afsnit: Byg bæredygtigt

Kommunikation er essentielt, når der skal skabes en god relation mellem projekt og omverden, men det er også vigtigt at sikre god kommunikation internt i projektgruppen. God kommunikation kan være afgørende for forankring og opbakning i lokalmiljøet. Samtidig er det vigtigt, at projektets kommunikation afstemmes med centrale interessenter og parter. 

Her finder I viden og redskaber til at håndtere projektets kommunikation, samt en række gode råd til pressehåndtering og formidling af den gode pressemeddelelse. Med en kommunikationsplan sikres at kommunikationen er koordineret og målrettet.

Kommunikationsplan
Kommunikationsplanen kan være et godt redskab til at forventningsafstemme mellem projektets parter og internt i projektgruppen samt til at planlægge og få et fælles overblik over kommunikationen. Planen beskriver i detaljer, hvad der skal kommunikeres, hvornår det skal kommunikeres, hvem der skal kommunikeres til, gennem hvilke kanaler det skal kommunikeres, og hvem i projektorganisationen der har ansvaret for at kommunikere hvad. Vær altid opmærksom på gældende regler og rettigheder om deling af fotos, citater og personoplysninger.

GDPR
Som myndighed, virksomhed, organisation eller forening er man omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR). Reglerne handler om, hvornår og hvordan man behandler personoplysninger, dvs. indsamler, registrerer, opbevarer, videregiver og sletter oplysninger om ansatte, medlemmer, frivillige og brugere.

Download Justitsministeriets vejledning om GDPR til frivillige foreninger.

Justitsministeriet - Frivillige foreningers behandling af personoplysninger
Sociale medier
Sociale medier kan skabe opmærksomhed og forankring i projektet, både i den interne kommunikation til at rekruttere og fastholde frivillige og i den eksterne til at nå en bred målgruppe. Mange steder har lokale borgere f.eks. oprettet Facebookgrupper, som fungerer som en slags ‘digitale forsamlingshuse’ for samtaler om stort og småt i lokalsamfundet. Disse Facebookgrupper er ofte en vigtig kanal til at formidle jeres projekt. 

En side eller en profil på et socialt medie er ofte let at opdatere og drive i sammenligning med en hjemmeside. Vær dog opmærksom på at sætte tydelige regler for kommunikationen og for debatten, og udpeg en ansvarlig administrator, der sørger for at holde siden eller profilen opdateret med store og små nyheder fra projektet.

Afsnit: Kommunikationsplan

11 gode råd til at skrive en pressemeddelelse 
Det kan være en god idé at kommunikere projektets overordnede milepæle gennem lokale og regionale medier. Det kan være, når beslutningen om, hvordan projektet konkret skal udføres, er taget, når der er valgt rådgiver, når tiden er kommet til første spadestik, ved uforudsete forhindringer, som berører lokalområdet, og når projektet står færdigt og klar til åbning. Det er alle gode anledninger til at kontakte og udsende pressemeddelelser til lokale og/eller regionale medier. Benyt jer af milepælsplanen i kapitlet Proces til at planlægge presseindsatsen.

Afsnit: 11 gode råd til at skrive en pressemeddelelse 

Skabelon: Pressemeddelelse

Et vigtigt parameter for, om andre vil lægge tid og økonomi i et projekt, er, at det kan sandsynliggøres, at projektet er realiserbart og økonomisk bæredygtigt i både anlægs- og driftsfase. Hvad koster projektet at realisere, og hvor hentes finansieringen til det? Hvordan sikres driften, når anlægsfasen er slut? Hvad sker der hvis budgettet skrider? Hvad med moms og skat?

Her finder I viden og redskaber til at skabe overblik over projektets økonomi. En finansieringsplan skaber et systematisk overblik over de forskellige bidragydere til projektet, en budgettering af både anlægsfasen og projektets drift er med til at sikre en levedygtig økonomi og et blik på andre projekters erfaringer kan være med til at kvalificere projektets økonomi fra forretningsmodel og budgettering til organisering og aktiviteter.

Moms og skat 
Den måde, projektet er organiseret på i anlægs- og driftsfasen, kan have betydning for projektets moms og skatteforhold. Offentlige og private projektejere er forskelligt stillet ift. moms og skatteforhold. Kommuner skal f.eks. være opmærksomme på, om der skal betales fondsskat af fondsbevillinger. Er projektejer en forening, kan det være værd at undersøge muligheder for, samt fordele og ulemper ved, at blive momsregistreret. 

Læs mere om regler for moms og skat for foreninger hos CFSA.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde – Moms og Foreninger
Center for Frivilligt Socialt Arbejde – Skat og Foreninger

Budget for anlæg 
Budgettet er en økonomisk oversigt over projektet. Beskriv de konkrete aktiviteter, som projektet indeholder, og hvad I forventer, at de vil koste hver især. Aktiviteterne kan evt. hentes fra formålsøvelsens resultater eller milepælsplanens indsatsområder. Slut af med det samlede budget for projektet.

Afsnit: Budget for anlæg
Skabelon: Projektbudget

Finansiering
Der er flere måder at hente finansiering på til at realisere jeres projekt. Når I søger finansiering til jeres projekt, er det en god idé at systematisere den viden, I opnår, og samtidig føre en status over jeres ansøgninger og dialog med forskellige potentielle bidragydere. Det kan også være en god idé at vedlægge en finansieringsplan til fondsansøgninger. 

Afsnit: Finansering

Skabelon: Finansieringsplan

Finansieringskilder
Der er flere måder at hente finansiering på til at realisere jeres projekt. Det kan være via egenfinansiering, offentlige puljer, private fonde, sponsorater og erhvervssamarbejder. I kan også skabe finansiering via crowdfunding og andelsbeviser. Med crowdfunding og andelsbeviser skaber I finansiering samtidig med, at I engagerer jeres lokalsamfund ved at indsamle små og store beløb fra en større gruppe private bidragydere. Der findes flere platforme, som gør arbejdet med crowdfunding lettere. Vær opmærksom på, at det kræver både menneskelige og økonomiske ressourcer at markedsføre og gennemføre en crowdfunding kampagne.

Læs mere om crowdfunding og find en liste over crowdfunding platforme hos IVÆKST.
IVÆKST – Liste over crowdfunding platforme

Læs mere om forskellige crowdfundingtyper og om regler for indsamlinger og skat.
SKAT – Crowdfunding
Driftsbudget
Projekter, der lykkes over tid, har ofte fundet en god driftsmodel. En driftsmodel kan se meget forskellig ud alt efter projekttype. En god drifts- og forretningsmodel kan skabe en stabil indtægt til foreningens aktiviteter og til vedligehold af bygningen. Driftsbudgettet er en økonomisk oversigt over, hvad det koster at drive projektet, når det står færdigt, og hvordan driften tænkes finansieret. Det er en god idé at tænke driften ind i projektet fra starten, så det ikke kommer som en overraskelse, når byggeprojektet er afsluttet. 

Læs mere om forretningsudvikling og find en skabelon til at udarbejde projektets forretningsmodel. 
KU Innovation – Business Model Canvas 
Læs mere om, hvordan I kan udarbejde en grøn forretningsplan.
Virksomhedsguiden – Sådan laver du en grøn forretningsplan
Afsnit: Driftsbudget
Skabelon: Driftsbudget
Casestudier af lignende projekters økonomi
Både drifts- og anlægsbudgetter kan blive mere præcise ved, at der hentes erfaringer fra andre, som har prøvet det før. Casestudier er en enkel metode, der kan skabe et solidt fundament for både anlægs- og driftsbudgetter. Et kig på andre projekters økonomi kan samtidig inspirere til udvikling af jeres eget projekt vedrørende f.eks. organisering, kommunikation, indhold og aktiviteter, så hold jer ikke tilbage med at søge hjælp og inspiration hos dem, der allerede har gjort sig nogle værdifulde erfaringer, som kan hjælpe jeres projekt videre.

Afsnit: Casestudier af lignende projekters økonomi

Med redskaberne fra projekthåndbogen er I godt klædt på til at udarbejde en projektplan for jeres projekt. Projektplanen bidrager til at sikre, at I internt i projektgruppen er enige om projektets indhold og aktiviteter. Projektplanen er også et godt dokument i dialogen med f.eks. fonde og samarbejdspartnere, da projektplanen giver en grundig og klar beskrivelse af, hvad projektet går ud på.

Projektplanen er som regel et længere dokument end en ansøgning til finansiering og går dybere ned i projektets detaljer. Det kan være en god idé at vedlægge projektplanen som bilag til en ansøgning. Det viser, at projektet er gennemtænkt, og tillader den interesserede læser at dykke ned i projektets detaljer. 

Afsnit: Projektplan
Skabelon: Projektplan

Følgende publikationer har inspireret udviklingen af denne bog og kan være god læsning, hvis man ønsker at dykke ned i viden om projektudvikling

Frontløberne (2019): HACK DET! Projekthåndbog til unge kulturskabere, 1. udgave

Ellen-Margrethe Dahl-Gren (2019): Den nye frivillighed: Motivering, organisering og ledelse af unge frivillige i en ny tidsalder, Foreningen Studenterhuset 1. udgave

Frederik C. Boll, Jakob M. Hald & Nana G. Alsted (2017): Frivilligkoordinering – Hvorfor og hvordan? Forlaget Ingerfair

Helena Reumert Gjerding & Jacob Rønnoe Rask (2021): Kooperativ håndbog - Iværksætteri i fællesskab, 1. udgave, Forlaget Nemo

John Ryding Olsson, Mette Lindegaard Attrup & Niels Ahrengot (2019): Power I Projekter og Portefølje, 4. udgave, DJØF

Lone Sigbrand & Søren Ginnerup (2017): SBI-Anvisning 250: Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål, 2. udgave, Statens Byggeforskningsinstitut

Niels Fonseca & Ove Menne-Thomsen (2000): Byggeprocessen, 5. udgave, Erhvervsskolernes Forlag

Simon Meggers Matthiesen (2020): Demokratihåndbogen – sådan arbejder du aktivt med foreningsdemokrati, Dansk Ungdoms Fællesråd