Nyheder
Menu

Skolens Rum: 18 veje til inspirerende læringsmiljøer

Når rum og undervisning tænkes sammen, kan det styrke elevernes motivation, trivsel og lyst til at lære.

SKOLENS RUM tager læseren med indenfor på 18 skoler over hele landet, der på forskellige måder har arbejdet aktivt med deres læringsrum. Nogle har gennemført større renoveringer. Andre har taget små, bevidste skridt med zoner, lys, møblering, akustik, elevinddragelse og nye måder at bruge eksisterende rum på. Fælles for skolerne er, at de ser rummet som mere end en ramme om undervisningen. Rummet bliver en aktiv pædagogisk medspiller.

Overblik over publikationen

SKOLENS RUM er bygget op omkring tre typer læringsmiljøer: det lille fællesskab i klasselokalet, det større fællesskab på tværs af klasser og årgange og det praksisfaglige fællesskab i værksteder og skabende rum. Tilsammen viser de, hvordan skolens rum kan understøtte ro, variation, fællesskab, bevægelse og praktisk læring.

  • Det lille fællesskab: Klasselokalet som læringsrum. Få inspiration til zoner, ro, variation, elevinddragelse og fleksible måder at arbejde på.

  • Det større fællesskab: Årgangsmiljøer og fællesarealer. Se, hvordan åbne rum, nicher og fælles zoner kan styrke undervisning og fællesskab på tværs.

  • Det praksisfaglige fællesskab: Værksteder og skabende rum. Få eksempler på rum, hvor elever kan undersøge, bygge, producere og lære gennem materialer og praksis.

På tværs af fællesskaberne går én pointe igen: Når rummet giver plads til variation, fordybelse, bevægelse og fællesskab, kan det styrke både elevernes motivation og medarbejdernes pædagogiske råderum. Samtidig viser publikationen, at nye rum ikke virker af sig selv. De skal bruges bevidst, forankres i hverdagen og følges op af tid, fælles aftaler, kompetenceudvikling og ledelsesmæssig prioritering.

Rum- og adfærdsblomsten

Et centralt værktøj i publikationen er Rum- og adfærdsblomsten, der samler de fysiske og adfærdsmæssige faktorer, som har betydning for velfungerende læringsmiljøer: funktion, indeklima, æstetik, bevidst brug af rum, pædagogik og didaktik samt elevinddragelse. Modellen kan bruges som dialogværktøj, planlægningsramme og tjekliste, når skoler vil udvikle eller justere deres rum.

Til brug i skoler og kommuner

SKOLENS RUM er relevant for kommuner, skoleledelser, lærere, pædagoger, skolebestyrelser, rådgivere og bygherrer, der arbejder med skolers fysiske rammer. Publikationen kan bruges både før en større renovering, som inspiration til prøvehandlinger i eksisterende bygninger eller som afsæt for en fælles faglig samtale om, hvordan læringsmiljøer kan understøtte skolens pædagogiske mål.

Kom godt i gang med skolens rum

Publikationen rummer også konkrete råd til, hvordan skoler og kommuner kan komme i gang. Blandt rådene er at starte med formålet, se på rummet med friske øjne, afprøve små ændringer sammen med eleverne, hente inspiration udefra, planlægge langsigtet, huske kulturen og skabe fælles struktur for brugen af rummet.

Det gør SKOLENS RUM til mere end en eksempelsamling. Den giver et praksisnært vidensgrundlag for alle, der vil skabe skoler, hvor børn og unge får bedre mulighed for at trives, deltage, lære og føle sig hjemme.

8 gode råd

Sådan kommer I godt i gang med Skolens Rum

  • Sæt ord på, hvorfor I vil arbejde med rummet.

  • Formuler jeres pædagogiske intentioner: Er målet variation, fleksibilitet, ro, bevægelse, stærkere fællesskab eller flere deltagelsesmuligheder?

  • Vær tydelige på, hvilken forskel I ønsker at gøre for eleverne og for medarbejderne.

  • Husk, at rummet er midlet – de pædagogiske intentioner er målet.

  • Gå en tur i jeres egne rum og spørg:

    • Understøtter rummet de arbejdsformer, vi ønsker?

    • Er der tydelige zoner til forskellige aktiviteter?

    • Er der visuel støj eller rod, der forstyrrer?

  • •Vær opmærksom på, at små justeringer i zoner, lys, lyd og møblering kan gøre en stor forskel.

  • Husk, at rummene fungerer bedst, når de justeres i praksis.

  • Involvér eleverne: Hvor sidder de bedst? Hvor bliver de urolige? Hvad savner de?

  • Når eleverne inddrages, øges motivation og ejerskab.

  • Sæt prøvehandlinger i gang, og evaluer dem, før I beslutter større investeringer.

  • Træk på erfaringer udefra: Besøg skoler, der har arbejdet med læringsmiljøer, og oversæt deres erfaringer til jeres kontekst.

  • Opsøg viden – og giv medarbejdere mulighed for efteruddannelse.

  • Undersøg løsninger grundigt: Hvad er jeres specifikke behov, og hvad skal rummet kunne?

  • Giv plads til nysgerrighed og modet til at afprøve nye løsninger.

  • Start med det, I kan ændre her og nu: Juster et hjørne, afprøv en zone eller test en ny rutine.

  • Brug erfaringerne til at beslutte, hvad næste skridt skal være.

  • Planlæg samtidig de større forandringer, der kræver tid, kompetencer og økonomi, så læringsmiljøet kan udvikle sig over tid.

  • Nye rum kan sætte en retning, men det er kulturen, der får dem til at virke.

  • Nye måder at arbejde i rummet på kræver tid, dialog og fælles rutiner.

  • At forstå sammenhængen mellem rum, organisering og pædagogik er noget, der skal læres i fællesskab. Afsæt derfor tid i hverdagen til at drøfte, hvordan rummet bruges, og hvordan det påvirker undervisningen.

  • Fordel ansvaret og aftal, hvem der gør hvad, hvor – og hvorfor.

  • Skab et fælles sprog, fælles rytmer og klare aftaler, så rummene fungerer i praksis.

  • Struktur er ofte lige så vigtigt som indretning – husk organisering, skema og forberedelsestid.

  • Afsæt tid og ressourcer til at få det til at virke, og vær tålmodig.

  • Giv jer tid til fælles drøftelser og refleksion. Det er her, ejerskabet opstår.

  • Husk, at nye rum og nye måder at arbejde på skal have tid til at falde på plads. Vent med at evaluere, til nyhedsværdien er ovre.

  • Involver hele vejen rundt – også pedel, rengøring og elever.

  • Orientér forældrene, så de forstår tankerne og føler sig trygge i forandringen.

Relaterede projekter

1/2

Flere publikationer

Se alle publikationer