Arkitekterne Kay Fisker og C.F. Møllers etageejendom Vestersøhus fra 1936 repræsenterer dansk modernistisk boligbyggeri, når det er bedst. I nr. 78 tegnede Kay Fisker en lejlighed til sig selv, der sammen med ejendommen i sin helhed afspejler arkitektens virke og på eksemplarisk vis repræsenterer Kay Fiskers begreb ”Den funktionelle tradition”.
I 2021 købte Realdania By & Byg Kay Fiskers egen lejlighed, som nu indgår i Realdania By & Bygs samling af danske arkitekters egne modernistiske boliger fra 1900-tallet.
Hæftet på 52 sider er illustreret med nye fotos samt historiske fotos og tegninger.