I denne publikation videregiver Realdania By & Byg erfaringer med at finde løsninger i krydsfeltet mellem hensyn til bygningskulturen, ejendommens nye anvendelse og kravene i Bygningsreglementet.
Højergaard, Dyrehave Mølle og Hindsgavl Slot er eksempler på ejendomme, hvor gamle bygninger helt har skiftet funktion og på den måde muliggjort, at hele ejendommen kan bevares og sikres for eftertiden.
I publikationen kan man læse om disse og andre eksempler, hvor Realdania By & Byg har fundet løsninger i dialog med rådgivere, kommuner og – når en bygning er fredet – Slots- og Kulturstyrelsen.
Her har det handlet om at få enderne til at mødes mellem Bygningsreglementet og frednings- eller bevaringsværdierne. Selvom Bygningsreglementet træder i kraft, når en bygning skal transformeres, kan der ofte gives dispensationer, særligt på energiområdet, hvis bygningen er fredet eller bevaringsværdig.