x

Universel design #1 Universelt design som princip

Video

Dato
juni 2023

Længde
7 min 43 sek

Filmen er en introduktion til universelt design som et værdibaseret princip, der anerkender, at vi som mennesker har det til fælles, at vores funktionsevner forandrer sig i løbet af et liv. Musholm, tegnet af AART architects, er blandt andet nationalt center for kørestolsrugby og et godt eksempel på universel design, med en klar vision fra bygherres side om, at alle skal kunne følges ad og give plads til forskelle.

Introduktionen til universelt design sker ved Camilla Ryhl, arkitekt MAA og forskningsdirektør i Bevica Fonden, René Sørensen Overby, arkitekt MAA og projektudvikler i Bevica Fonden, Cora Valloire, arkitekt MAA og Master i Inkluderende Arkitektur, Kathrine H. Stærmose, arkitekt MAA og partner i AART. I filmen møder vi desuden Leon Jørgensen og Mark Peters, der træner på Musholm og er på det danske landshold i kørestolsrugby.

En del af filmprojektet ”Hvem bygger vi for?” fra Danske Arkitektvirksomheder

De fysiske rammer påvirker os mentalt og fysisk. Uhensigtsmæssig byudvikling, manglende tværfagligt samarbejde mellem byggeriets aktører og traditionel silotænkning i byggeriet påvirker udsatte brugergrupper særligt negativt. Det kan føre til inaktivitet, isolation, følelse af ensomhed og mindreværd m.m. Det er baggrunden for filmprojektet: Hvem bygger vi for?

Produceret for Danske Arkitektvirksomheder af Feldballe Film & TV i samarbejde med Bevica Fonden, Realdania og Dreyers Fond.