Menu

Farvel til fællesskabet?

Kan man være en del af et fællesskab, man ikke føler sig hjemme i? Og kan man egentlig melde sig helt ud – eller bliver det, vi kommer fra, ved med at følge os? Det giver rådgiver og foredragsholder Andreas Gylling Æbelø & forfatter Haidar Ansari deres bud på.

Kan man være en del af et fællesskab, man ikke føler sig hjemme i? Og kan man egentlig melde sig helt ud – eller bliver det, vi kommer fra, ved med at følge os?

Andreas Gylling Æbelø og Haidar Ansari har begge måttet tage svære valg for at finde fodfæste i livet. Andreas voksede op som homoseksuel i kristenfundamentalistiske miljøer og forlod det fællesskab, han ikke kunne spejle sig i. Haidar har lagt en kriminel fortid bag sig og skiftet sin omgangskreds for at finde en ny vej.

Sammen taler de om tilhørsforhold, om at føle sig alene blandt andre – og om den kraft og kamp, det kræver at finde eller skabe nye fællesskaber, man faktisk passer ind i.

Andreas Gylling Æbelø er cand.mag. i retorik og en markant samfundsdebattør. Han har bl.a. været særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidts regering og direktør i AIDS-Fondet. I 2024 udgav han sammen med sin bror bogen ”De fortabte sønner”.

Haidar Ansari er dansk-irakisk forfatter og digter, som er opvokset i Urbanplanen. Han debuterede med digtsamlingen Institutionaliseret i 2022 og har siden markeret sig som en markant stemme i dansk litteratur – senest med opfølgeren Normaliseret fra 2025.

Billetinformation: Gratis bestilling fra den 6. august kl. 12.00

Billetterne til Festival for Fællesskab er gratis efter først-til-mølle princippet. Billetter bestilles pr. arrangement. Der kan max. bestilles to billetter ad gangen pr. arrangement, dog op til seks billetter ad gangen til udvalgte arrangementer. Der er ikke mulighed for venteliste.

Lokalt program

Lørdag den 6. september  
Kl. 11.00 – 11.45: Litterær Forfest på Godsbanen med oplæsninger, boller og kaffe (Bestil billet – Godsbanen)
Kl. 12.00 – 13.15: Samtale: Farvel til fællesskabet? Med Andreas Gyllin Æbelø og Haider Ansari
Kl. 13.15 – 14.30: Mad: Lær at sylte med GODS (Bestil billet)
Kl. 14.15 – 14.50: Litterær fællessang (Bestil billet – Godsbanen)
Kl. 15.00 – 16.15: Musik: Søn - elektrisk energi og stemnings-rutsjeture (Bestil billet)
Kl. 19.30 – 20.45: Samtale: Hjem, kære hjem – eller hjem, kære fællesskab? Med Anne Glad og Kristine Virén (Bestil billet)

Det vil være muligt at købe mad og drikke under hele festivalen. 

Alle arrangementer på Godsbanen er gratis. 

Bemærk, at lokale arrangementer kan kræve særskilt tilmelding. For øvrig information om de lokale arrangementer, se venligst Godsbanens egen hjemmeside: Godsbanen

Ret til ændringer forbeholdes.

Parkering 

Parkering findes på siden af bygningen langs hallerne med indkørsel fra Skovgaardsgade. På grund af byggeaktivitet kan antallet af pladser variere. Vi henviser derfor til Scandinavian Center eller Ceresbyen.  

Se et kort over parkeringszonerne (aarhus.dk)  

NB: Rabatordningen for nul-emissionsbiler med 4 timers gratis parkering gælder ikke på Godsbanen. 

Se priser for parkering på skilte, automater og apps. 

Biler med handicapskilt kan parkere gratis overalt. Handicapparkeringspladser må kun benyttes af biler med handicapskilt. 

Godsbanen

Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus er omdannet til et moderne bykvarter, og den gamle godsbanegård har fået nyt liv som knudepunkt for byens uddannelses-, kultur- og fritidsliv. På Godsbanen kan du møde Andreas Gylling Æbelø og Haidar Ansari til en samtale om fællesskabet, når det føles forkert. 

Festival for Fællesskab: 25 timer i fællesskabets navn

Kom med, når vi sammen med 25 Realdania-støttede steder over hele landet slår dørene op til 25 timers festival i fællesskabet navn den 6. og 7. september 2025. 

På Festival for Fællesskab kan du møde en bred vifte af debattører, musikere og madkreatører, som gennem samtaler, musik- og madoplevelser sætter fællesskabet under lup. Vær med til at fejre fællesskabet! Alle er inviteret, og det koster ikke noget.

Læs mere om festivalen, og se det fulde program