Egnsbyggeskik fra Læsø til Lolland

Et lille land med store forskelle fra egn til egn. Dét er Danmark. I mange områder tales en tydelig egnsbestemt dialekt. Mange steder serveres særlige egnsretter, og over hele landet findes egnsmuseer og egnsteatre. Alt sammen små og store forskelle, som ikke blot aflæses i sproget og kulturen, men også i de byggeskikke, som i generationer er blevet holdt i hævd i forskellige egne af Danmark.

I Realdania By & Bygs samling af godt 60 historiske ejendomme over hele landet findes en håndfuld fine eksempler på egnsbyggeskik. En af dem er værftgården Nørre Sødam, som er bygget på toppen af en forhøjning midt i det åbne og flade landskab uden for Møgeltønder. I dag er den højtbeliggende placering alene en smuk og idyllisk ramme, men i midten af 1700-tallet, da gården blev bygget, var beliggenheden en livsnødvendig foranstaltning.

Placeringen højt oppe i landskabet - på menneskeskabte forhøjninger, de såkaldte værfter - var datidens form for klimasikring; en måde at beskytte egnens bygninger og beboere mod de voldsomme stormfloder og oversvømmelser, som med jævne mellemrum ramte det flade Vadehavsområde.

Nøje tilpasset landskab og klima

- Som sådan er Nørre Sødam et enestående eksempel på en historisk bygning, som med sin beliggenhed i landskabet, sin konstruktion og sine materialer er udtryk for en lokal forankring; en egnsbyggeskik. Et særligt kendetegn for egnsbyggeskik er, at bygningerne nøje er tilpasset egnens landskab og klima og desuden er opført af de byggematerialer, der kunne skaffes lokalt, siger Realdania By & Bygs administrerende direktør, Peter Cederfeld.

Ud over eksemplerne på egnsbyggeskik rummer Realdania By & Bygs samling af historiske ejendomme flere andre væsentlige eksempler på bygningstyper, som gennem tiden har præget dansk bygningskultur. Hver især er ejendommene konkrete vidnesbyrd om udviklingen af det danske samfund, og hver især fortæller de om arkitektur, byggeskikke og materialer og om det liv, der er blevet levet i og uden for bygningerne.

- For nogle bygninger ligger væsentligheden i deres arkitektoniske kvalitet, måske som repræsentant for værker af tidens toneangivende arkitekter. For andre ligger væsentligheden i den bygningstype, som bygningen repræsenterer, dvs. den kulturhistoriske kvalitet. Det kan for eksempel være landets etatsbygninger. Og for atter andre ligger væsentligheden i den tradition eller egnsbyggeskik, der ligger til grund for bygningens formgivning, sådan som værftgården Nørre Sødam er eksempel på, siger Peter Cederfeld.

Tilsammen repræsenterer Realdania By & Byg-samlingen dansk bygningsarv gennem mere end 500 år - fra middelalder til modernisme - og lige så vigtigt: Tilsammen og hver for sig er ejendommene med til at fremme og formidle en levende bygningskultur.

Ikke tegnet af en arkitekt

Egnsbyggeskik er i bogstavelig forstand udtryk for en byggeskik i en bestemt egn, og følgelig er der derfor markante forskelle på den byggeskik, som den jævne befolkning praktiserede i for eksempel Sønderjylland, Vestjylland og Fyn.

- Essentielt for egnsbyggeskik-husene er, at de ikke er tegnet af en arkitekt. De er derimod bygget efter de metoder og med de materialer, som generation efter generation har praktiseret på den enkelte egn. Der har helt sikkert været eksperimenteret med både materialer, konstruktioner og indretninger, og så har lokalbefolkningen holdt fast i det, der fungerede godt. De eksperimenter, der mislykkedes, ser vi ikke. Det er det bedste, der står tilbage, understreger Peter Cederfeld.

Det forhåndenværende søms princip

De lokale byggeskikke er ikke blot baseret på landskabelige og klimatiske forhold; de er også i mange tilfælde baseret på ”det forhåndenværende søms princip”. De er opført at de materialer, der kunne skaffes lokalt.

I egne med nem adgang til tømmer, var bindingsværket således kraftigt, mens der på træfattige steder som fx i Odsherred og på Sejerø blev bygget i det spinkle, såkaldte sidebåndsbindingsværk med så lidt træ som muligt – og ofte med træ, der drev i land som drivtømmer. ”Det forhåndenværende søms princip” ses også på fx Læsø, hvor de enorme tangtage er udtryk for, at øboerne ikke kunne dyrke tagrør, og derfor tækkede med den tang, der skyllede op på stranden.

- Byggeskikken var ofte dikteret af fattigdom, og materialerne blev altid genbrugt. Helt frem til anden verdenskrig har det simpelthen været billigere at bygge om og reparere frem for at rive ned og starte forfra, siger Peter Cederfeld.

Fra egnsbyggeskik til globale industriprodukter

Sidebåndsbindingsværk, tangtage og værfter er altså udtryk for, hvordan befolkningen i en egn har udviklet en egen byggeskik, formgivet efter landskabet og klimaet, bygget af de forhåndenværende materialer og tillært via overleveringer og lokale traditioner.

Efterhånden som byggematerialer blev standardiseret i løbet af 1800-tallet, blev de gamle traditioner og skikke udkonkurreret. Maskinfremstillede mursten, præfabrikerede cementblokke og andre nye materialer strømmede ind over det ganske land tillige med moderne arkitekturidealer, nye produktionsmetoder og afsætningsmuligheder.

Samfundet forandrede sig, de gamle skikke blev overflødige og de gamle gårde og landbrugsbygninger ligeså. I dag findes kun ganske få af de intakte, egnskarakteristiske bygninger, som engang prægede hver en afkrog af riget; nogle af dem er erhvervet og restaureret af Realdania By & Byg.

Alle husene er i brug

De fleste af de historiske huse i Realdania By & Bygs samling er fredede - også egnsbyggeskik-husene - men det betyder ikke, at husene er en tidslomme, hvor alting står stille. Tværtimod: Husene er i høj grad levende.

- Når Realdania By & Byg erhverver og restaurerer de fredede huse, er det ikke blot for sikre og bevare dem; det er i lige så høj grad for at sikre, at husene kan bruges aktivt og virksomt hver dag: At de følger med tiden og kan fungere som sund bolig for en moderne familie eller som ramme om erhvervsaktiviteter og kulturelle formål. Det er samtidig afgørende, at de kan tjene som eksempler på, hvordan den levende bygningskultur kan fremmes gennem bevaring, forandring og udvikling, siger Peter Cederfeld.

At skabe en eksempelsamling, der kan give inspiration for eftertiden, kræver en høj grad af formidling – både overfor den brede befolkning, som interesser sig for dansk bygningskultur og arkitektur, og overfor for de mange fagfolk landet over, som er med til at udføre restaurering og bevaring og sikre forandring og udvikling.

- Formidling spiller en stor rolle. Derfor inviterer vi med jævne mellemrum indenfor i alle vores ejendomme for at vise resultaterne og løsninger frem, og derfor fortæller vi løbende via sociale medier, hjemmesider, film og bøger om de enkelte ejendomme, slutter Peter Cederfeld.