x

Digegrevens Hus er beliggende på hovedgaden i Tønder. Forhuset i sten er opført i 1777, og to år senere blev det bagvedliggende pakhus opført i bindingsværk. De to bygninger forbindes af et haveanlæg. Navnet ’Digegrevens Hus’ fik ejendommen i slutningen af 1800-tallet efter en daværende beboer. Digegrevens Hus er et enestående eksempel på senbarokkens arkitektur. Sammen med pakhuset repræsenterer ejendommen egns- og tidsspecifikke karakteristika relateret til både indretning og brug.

Bygningen blev fredet i 1921. I 2005 købte Realdania By & Byg både forhus og pakhus og samlede dermed ejendommen igen, efter at den i en længere årrække havde været delt. Efter to år under restaurering blev huset lejet ud til Tønder Kommune som kontorlejemål.

Digegrevens hus er opført i 1777 og har træk fra både rokoko og Louis Seize. Portaler, døre og interiør er rigt ornamenteret. Svungne detaljer og rocailler dominerer gavlkviste og indgangspartier. Samtidigt fremstår husets murværk råt og ubehandlet med kraftige sandstensudsmykninger. Realdania By & Byg købte Digegrevens Hus og gennemførte efterfølgende en større restaurering af ejendomskomplekset for at sikre, at et af landets fineste eksempler på senbarokkens arkitektur bliver bevaret for eftertiden. 



Digegrevens Hus står som et vidnesbyrd om egnens kulturelle og arkitektoniske arv. Overalt på ejendommen findes vidnesbyrd om beboernes engagement i byens livlige handel med kniplinger og stude og ikke mindst de store formuer, som blev skabt i det internationale miljø. Det kan bl.a. opleves i husets forhal eller ’Diele’, som rummet kaldes på egnen, der er indrettet med en hejselem til øvre stokværk samt det enestående rokoko-interiør med guldstafferinger, store sale og oprindeligt et fornemt udstyr, samt i pakhusets funktion som stald og lagerbygning.

Digegrevens Hus med have og pakhus repræsenterer ’Det gamle Tønder’. Byen er en af landets ældste købstæder, og især 1700-tallet blev en blomstringsperiode for byen og egnen. Mod hovedgaden ligger fornemme gavlhuse på smalle parceller med mindre fine baghuse med ind- og udkørsel til sidegaderne bag byen. Som samlet ejendomme med forhus, pakhus og haveanlæg står Digegrevens Hus endnu som en samlet ejendom, der vidner om den lukrative periode for byen. 

 

Restaurering

At restaurere et hus som Digegrevens handler ikke kun om at tegne de store linjer og sørge for, at det overordnede arkitektoniske udtryk matcher det oprindelige. Det er sammenspillet af detaljer, der for alvor giver fornemmelsen af at banke på døren til en af 1700-tallets fornemme domiciler.

En af de mange detaljer er dørgrebene. De er originale fra opførelsen og byder én velkommen med en smuk gylden messing, der følger med hele huset rundt. Deres varme glød spiller smukt sammen med guldstafferingerne og den dybe blågrønne farve på træværket.

Under restaureringen afmonterede snedkeren alle dørenes greb og pynteplader og opbevarede dem privat, mens han reparerede træværket. Skæbnen ville desværre, at snedkerens hus nedbrændte i projektperioden. Til alt held blev næsten alle greb og låse fundet uskadte i brandtomten med undtagelse af fire greb og to låse, som efterfølgende er blevet rekonstrueret på baggrund af de oprindelige.

Restaureringen blev udført med stor respekt for det originale indre og med ønsket om, at huset igen skulle fremstå så originalt i farvesætning og rumlig disponering som muligt. Samtidig skulle huset indrettes til brug i en moderne verden som primært kontor- og mødelokaler. 

Bygherre

Forhuset er opført i 1777 af den kendte Tønder-borger Carsten Richtsen, men husets arkitekt er ukendt.

Carsten Richtsen var en betydningsfuld borger i 1700-tallets Tønder. I 1776 fik han en grund i Tønders vestlige hovedstrøg, formentlig som en gave fra sin kommende svigerfar, kniplingshandler Jacob Richtsen. På grunden opførte han huset, der i dag kendes som "Digegrevens Hus".

Carsten Richtsen var allerede i 1783 blevet deputeret borger, og i 1787 blev han rådmand i byen. I 1790 blev han udnævnt til byens borgmester, og det var især som borgmester, at han skaffede sig sit ry som en flittig, retfærdig og retskaffen mand, hvis embedsperiode blev betragtet som en god tid for Tønder.

Carsten Richtsen og hans hustru var overmåde velhavende, og ud over gaver til byen og almindelig godgørenhed anvendte de deres store formue på egne interesser og på stor selskabelighed og mange gæster, hvilket deres hjem bar tydeligt præg af med smukke møbler og smukt indbo.

Husets CO2-udledning

Huset udleder 10 kg CO2/m2/år over 50 år medregnet materialer til nedrivning, restaurering, bortskaffelse efter 50 år samt drift.  

Det er mere end gennemsnittet for Realdania By & Bygs portefølje af restaurerede historiske ejendomme, som i snit forbruger 7,2 kg CO2/m2/år.  

Det relativt høje forbrug udgøres dels af opvarmning med fjernvarme. Samtidig har huset været under en mere gennemgribende transformation fra palæ til moderne kontorejendom, hvilket har ’kostet’ en del tilførte materialer.  

Læs mere om Realdania By & Bygs arbejde med LCA for historiske ejendomme.