Smukt samspil mellem ude og inde i Arkitekternes egne huse

Et af de arkitekthuse i Realdania By & Bygs samling, hvor ude og inde i høj grad spiller sammen, er Arne Jacobsens eget hus på Strandvejen nord for København. Huset, der blev tegnet i 1951, har for længst indskrevet sig i arkitekturhistorien som det mesterværk, der banede vejen for Jacobsens internationale gennembrud, og i mesterværket indtager haven en central plads: Samspillet mellem ude og inde er genialt og gennemtænkt.

Den lille have blev sirligt anlagt af Jacobsen selv, og oprindeligt indeholdt den over 300 planter. I dag er antallet af planter færre, men den 300 kvadratmeter ’store’ have regnes fortsat som et af Jacobsens mesterværker inden for havearkitektur.

Haven er inddelt i flere små rum, der er adskilt af tynde lærkehække, og på en plantegning over haven er det tydeligt, at flisearealet er anlagt, så det gentager husets stærke linjer. Det er tydeligt, at haveanlægget ikke blot er tænkt som et vedhæng til bygningen, men som en naturlig forlængelse af den. Have og hus er ét sammenhængende værk, der gentager og spejler hinanden.

I ét af havens solrige rum indrettede Arne Jacobsen tilmed en fast arbejdsplads til sig selv med et tegnebord, forsynet med en lille fordybning, så penne ikke faldt på jorden, når han sad og arbejdede.

Viggos naturlige have

Helt anderledes og langt mere vildtvoksende var den have, som arkitekt Viggo Møller-Jensen skabte, da han i 1939 tegnede hus til sig selv og sin familie på en højtbeliggende grund i Kgs. Lyngby med udsigt over Mølleådalen. Samspillet mellem den naturlige have og det lille fine hus – som Realdania By & Byg købte i 2019 – er imidlertid ikke til at tage fejl af.

Det er tydeligt, at den unge Møller-Jensen tog hensyn til verdenshjørner og solorientering, da han placerede sit gårdhavehus i det nordøstlige hjørne af den knap 900 kvadratmeter store grund og på den måde fik skabt en afskærmet og sydvendt have med udsigt til Mølleådalen. Fra den lille teglstensbelagte terrasse er der samtidig smukt kig ind gennem det store vindue til havestuen med det solgule tapet, som Viggo Møller-Jensen og hans datter i sin tid bemalede med blomster og fugle.

Inspireret af amfiteateret

Også i arkitekt Edvard Heibergs eget hus, der blev opført så tidligt som i 1924 og i dag regnes som Nordens første funkisvilla, er haven og udsigten en stor del af helhedsoplevelsen – især udsigten nedefra bunden af haven og op mod villaen.

Heibergs eget hus blev opført på en sydvendt skråning i Virum, nær Lyngby og Bagsværd sø. Grundens fald mod syd ender i et skovbryn, og herfra aftegner villaens bygningskrop sig smukt mod den åbne himmel. Den fritsvævende balkon er med til at forlænge stuens rum, og via en dør fra stuens store panoramavindue skabes der direkte forbindelse mellem stue og have.