Edvard Heibergs eget hus

Arkitekten

Når Heiberg i dag står som en central skikkelse i dansk arkitektur, er det ikke blot fordi, han var manden, der lavede forarbejdet til det nok så berømmede ’elementkøkken’. Heibergs imponerende virke rækker langt videre; og et stærkt socialt og politisk engagement kombineret med internationale kontakter gjorde Edvard Heiberg til en central skikkelse i dansk arkitektur og planlægning i første halvdel af det 20. århundrede.

Edvard Omsen Heiberg blev født i Norge i 1897 i en frisindet familie. I 1916 begyndte han på Kunstakademiets Arkitektskole, men han valgte at droppe ud i 1922 uden afgang, da han mente, at undervisningen var for gammeldags. 

Allerede i starten af 1920'erne havde han øje for provokatøren Poul Henningsen, og de to startede i 1926 sammen bladet 'Kritisk Revy'. I 1922 rejste Heiberg til Paris, hvor han mødte arkitekten Le Corbusier; mødet blev afgørende for Heiberg. Le Corbusiers idealer om at imødekomme moderne materialer og konstruktionsformer fik stor indflydelse på den unge arkitekt. Også den tyske Bauhausskoles idealer tiltalte Heiberg, og i 1930-31 blev han ansat som underviser på skolen i Dessau. 

Under krigen måtte han som kommunist flygte til Sverige; og også her skabte han kontakt med indflydelsesrige arkitekter. I Stockholm kom han til at arbejde ved Svenska Riksbyggen under Uno Åhréns ledelse. De internationale kontakter fik afgørende betydning for hans virke. Han blev katalysator for en ny teori og praksis i dansk arkitektur og byplanlægning.

Heiberg var en evigt søgende arkitekt, der ikke fastholdt nogen form eller stil. Han var kommunist men alene med det formål at forbedre livet for arbejdere og kvinder og udligne klasseforskel inden for det etablerede systems rammer. Rationalisering var midlet og brugen af tekniske landvindinger skulle føre til målet. Boligen skulle være praktisk, så man kunne bruge kræfterne på vigtigere gøremål, mente Heiberg, der kom til at få indflydelse på en lang række af de kvaliteter, som i dag anses for selvfølgelige. 

Restaurering

I 1931 solgte familien Heiberg huset i Virum, og indtil Realdania By & Byg erhvervede huset i 2006, havde det været handlet flere gange. Heldigvis, havde alle husets ejere haft én ting til fælles – respekt for huset og kærlighed til de mange smukke detaljer, med den effekt at husets arkitektur og fortælling er overlevet. 

Én væsentlig ting havde dog ændret sig, da Realdania By & Byg overtog huset – og formodentlig mange årtier før det – nemlig husets farvesætning. En tidligere ejer havde malet huset hvidt; og sådan stod det så lange, at Heiberg kom til at gå over i litteraturen, som en arkitekt fra den ’hvide modernisme’ uden synderlig interesse for farver. 

I forbindelse med den gennemgribende restaurering, som Realdania By & Byg igangsatte efter overtagelsen, gjorde farvearkæologen den opdagelse, at huset havde været farvesat endog meget markant. 

At få huset farvesat som oprindelig blev derfor et hovedgreb i restaureringen, der dog også kom til at omhandle en generel opretning af husets konstruktion og overflader, et nyt køkken i stil med det oprindelige samt ikke mindst en omlægning af balkonens armering. 

Den svævende balkon var et af de motiver, som funktionalisterne oftest benyttede, som udtryk for ’det moderne’. Den oprindelige armering i betondækket var dog lagt forkert – i 1924 var beton stadig i sin barndom. To stolper var med tiden blevet nødvendige for at undgå nedstyrtningsfare. Det var afgørende, at armeringen blev lagt korrekt, for at huset fik sin karakter tilbage.