Det hus, som arkitekten Edvard Heiberg opførte i Virum i 1924, var stærkt inspireret af internationale arkitekturstrømninger fra Tyskland og Frankrig. Huset blev siden kaldt ’Nordens første funkisvilla’ og var en vision fra arkitektens side om en ny tid – en ny tid for byggeriet, for kvinderne, for arbejderne, for boligen. Realdania By & Byg erhvervede huset i 2006 for at sikre huset og dets fortælling. Huset indgår i samlingen af Arkitekternes egne huse, som et væsentligt bidrag til dansk arkitekturhistorie.
Edvard Heiberg var i 1920'erne og 1930'erne blandt kulturkampens førende skikkelser. Han var stærk fortaler for funktionalismen uden formalisme; den modernistiske ideologi, som ville bryde med de gamle, mørnede stilarter. Moderne konstruktionsformer og industrielle metervarer var midlet; målet var et objektivt funktionsbaseret byggeri med boliger til alle. Form og funktion skulle følges ad. Arbejderne skulle have lys, vandskyllende w.c. og centralvarme, og kvinderne skulle undslippe ”den sidste rest af slaveriet”.
I tråd med ideerne fra blandt andet Bauhausskolen skulle indretning og projektering finde sted på baggrund af omfattende analyser, mente Heiberg, som planlagde huset på I.H. Mundts Vej ned til mindste detalje. Det huslige arbejde skulle rationaliseres, og arkitekturen skulle hjælpe. I væggen mellem stue og køkken findes endnu to små lemme som vidne om Heibergs intentioner. Lemmene sparede husmoderen mange skridt i dagligdagen, og kan ses som et af de allerførste tiltag i mod nutidens køkken-alrum.
Den oprindelige farvesætning på Edvard Heibergs eget hus afviger fra den gængse opfattelse af funktionalismen som 'hvid'. Villaen er et vidne om tidens langt mere aktive anvendelse af farver. Monokromt malede rum skulle udviske detaljer og pynt for alene at gøre rummets brug væsentlig. Andre steder blev kontraster anvendt for netop at understrege detaljer, der var væsentlige for arkitekturen og husets funktion som fx facadens grønne vinduer, nedløbsrør og døre mod de gule mure.
I stuen valgte Edvard Heiberg at arrangere korkplader på gulvet som store felter i lys kork omkranset af plader i mørk kork.
Læs mere om Realdania By & Byg
Arkitekten
Når Heiberg i dag står som en central skikkelse i dansk arkitektur, er det ikke blot fordi, han var manden, der lavede forarbejdet til det nok så berømmede ’elementkøkken’. Heibergs imponerende virke rækker langt videre; og et stærkt socialt og politisk engagement kombineret med internationale kontakter gjorde Edvard Heiberg til en central skikkelse i dansk arkitektur og planlægning i første halvdel af det 20. århundrede.
Edvard Omsen Heiberg blev født i Norge i 1897 i en frisindet familie. I 1916 begyndte han på Kunstakademiets Arkitektskole, men han valgte at droppe ud i 1922 uden afgang, da han mente, at undervisningen var for gammeldags.
Allerede i starten af 1920'erne havde han øje for provokatøren Poul Henningsen, og de to startede i 1926 sammen bladet 'Kritisk Revy'. I 1922 rejste Heiberg til Paris, hvor han mødte arkitekten Le Corbusier; mødet blev afgørende for Heiberg. Også den tyske Bauhausskoles idealer tiltalte Heiberg, og i 1930-31 blev han ansat som underviser på skolen i Dessau.
Under krigen måtte han som kommunist flygte til Sverige; og også her skabte han kontakt med indflydelsesrige arkitekter. De internationale kontakter fik afgørende betydning for hans virke. Han blev katalysator for en ny teori og praksis i dansk arkitektur og byplanlægning.
Husets CO2-udledning
Heibergs hus udleder 22,5 kg CO2 pr. år pr. m2 over 50 år medregnet materialer til nedrivning, restaurering, bortskaffelse efter 50 år samt drift.
Det er mere end gennemsnittet for Realdania By & Bygs portefølje af restaurerede historiske ejendomme, som i snit forbruger 7,2 kg CO2/m2/år.
Det høje CO2-forbrug skyldes husets varmekilde, som er ledningsgas.
Det er planlagt, at huset skal tilsluttes fjernvarmenettet, så snart det er udrullet på adressen. hermed bliver husets udledning reduceret med 17 kg CO2/m2/år.
