Edvard Heiberg var i 1920'erne og 1930'erne blandt kulturkampens førende skikkelser. Han var stærk fortaler for funktionalismen, som ville bryde med de gamle, mørnede stilarter. Den individualistiske og følelsesfulde arkitektur skulle erstattes af et objektivt funktionsbaseret byggeri med boliger til alle, og arkitekturens form og funktionalitet skulle stå i tæt sammenhæng.
I tråd med ideerne fra blandt andet Bauhaus-skolen og arkitekterne Walter Gropius, Mies Van der Rohe og Hannes Meyer skulle menneskene, der skulle bo i husene, være i centrum for arkitekturen.Indretning og farvesætning
Indretning og projektering skulle finde sted på baggrund af omfattende analyser, mente Heiberg, som planlagde huset på I.H. Mundts Vej ned til mindste detalje. Familiens eksisterende bohave indgik i projekteringen og blev afgørende for placering og udformning af blandt andet skabe og skuffer. Om huset sagde Heiberg i et interview til magasinet "Vore Damer" i 1929:
"Rummene er store og lyse, og de er i alle maaeder indrettet saa praktisk det lader sig gøre… Det er farverne, de indbyrdes størrelsesforhold og lyset, der betinger skønheden i disse rum. Lamperne er ikke anbragt efter dekorative hensyn, men efter praktiske hensyn. Hjemmet skal ikke tage sig ud for andre, men være til behagelighed for os selv".
Den oprindelige farvesætning på Edvard Heibergs villa afviger fra den gængse opfattelse af, hvordan funktionalismens huse så ud med afdæmpede hvide nuancer. Villaen på I.H. Mundts Vej vidner om en langt mere aktiv anvendelse af farver. Både interiøret og eksteriørets oprindelige farvesætning blev i samtiden opfattet som meget utraditionel. Det er tydeligt, at Heiberg ønskede at understrege den nye arkitektur med en tilsvarende ny og uvant farvesætning.
Realdania By & Bygs arbejde med bevaring af historiske huse
Hvis du ønsker at se huset, beder vi om, at du viser hensyn, da huset er udlejet til privat beboelse. Adgang kun efter aftale. Kontakt info@realdaniabyogbyg.dk for evt. besigtigelse.
Projektfakta
{[{ label.title }]}
{[{ item.title }]}{[{ item.title }]},
{[{ item.subtitle }]}
Billeder
Udgivelser
Vis flere
Nyheder Se alle nyheder
Vis flere
Edvard Heiberg
Når Heiberg i dag står som en central skikkelse i dansk arkitektur, er det ikke blot fordi, han var manden, der lavede forarbejdet til det nok så berømmede elementkøkken. Den norskfødte arkitekts imponerende virke rækker langt videre, og et stærkt socialt og politisk engagement kombineret med internationale kontakter gjorde Edvard Heiberg til en central skikkelse i dansk arkitektur og planlægning i første halvdel af det 20. århundrede.
I 1930 blev Edvard Heiberg lærer ved den tyske Bauhaus-skole i Dessau, men under 2. verdenskrig måtte han flygte til Sverige. Her kom han i Stockholm til at arbejde ved Svenska Riksbyggen under Uno Åhréns ledelse. De internationale kontakter fik afgørende betydning for hans virke. Han blev katalysator for en ny teori og praksis i dansk arkitektur og byplanlægning.
Heiberg fik betydelig indflydelse på kvaliteter, der i dag anses som selvfølgeligheder, men som på Heibergs tid blev betragtet som fordyrende luksus i lejligheder: Adgang til lys og luft, et velindrettet køkken, brusebad, centralvarme, affaldsskakt. Boligen skulle være praktisk, så man kunne bruge kræfterne på vigtigere gøremål, mente Heiberg:
"En mere gennemført funktionalisering af boligen vil frigøre energi til beskæftigelse med andre og vigtigere former for aandsvirksomhed hos beboerne", skrev han i 1929 i en artikel i fagbladet Byggnadsvälden.
Læs mere om Heiberg, hans eget hus og funktionalismens fremkomst i Danmark i Realdania By & Bygs udgivelse om Heibergs eget hus:
Restaurering
Familien Heiberg boede ikke længe i villaen, og da Edvard Heiberg i 1928 annoncerede, at huset var til salg, var det ikke uden glimt i øjet.
Under overskriften "Huset som går af sig selv er til salg" beskrev Heiberg villaen som "luksuriøst udstyret".
"Huset er saa praktisk indrettet, at Hushjælp bliver overflødig. Der er selvfølgelig Centralvarme, 2 W.C.'er, Gas og varmt Vand. I alle Værelser er der indbygget Skabe og Reoler, nøje afpasset efter det Indhold, de skal have: Bøger, Papirer, Porcellæn, Sko, Hatte, Flipper osv. Der er indbygget Strygebrædt, Skakt til Snavsetøj fra Soveværelse til Vaskekælder, og Køkkenet er planlagt saaledes, at man ikke gaar et unødigt Skridt. Pris 35.000 kroner."
Det lykkedes dog ikke at finde en køber før 1931. I perioden frem til Realdania By & Bygs overtagelse i 2007 havde husets skiftende ejere holdt huset i en udmærket stand, og det havde været forskånet for større indgreb.
Huset krævede derfor kun en mindre restaureringsindsats for at blive ført tilbage til sit oprindelige udtryk fra 1924. Udvendigt er de væsentligste tilbageføringer foruden farverne, at paptaget nu atter er listedækket og at balkonen igen står uden understøttende stolper.
Indvendigt er køkkenet delvis tilbageført, idet der nu er et malet forrammekøkken, som giver et helhedsindtryk, der ikke er langt fra det oprindelige. Når der ikke er foretaget en fuld tilbageføring af køkkenet, skyldes det, at man da ville savne plads til køleskab, vaskemaskine og lign.
Stuens korkgulv er rekonstrueret ud fra Heibergs tegninger, fotografier og endnu bevarede rester af korkfliser, som fandtes under fodpanelerne. Vinduernes oprindelige forsatsrammer er ikke rekonstrueret, men i stedet er der monteret nye diskrete forsatsglas, der kan fjernes uden nævneværdige spor og uden at skæmme vinduerne.
Læs mere om Realdania By & Bygs arbejde med bevaring af historiske huse
Relaterede projekter
Projekt
{[{ current.title }]}
{[{ current.body }]}
{[{ currentIndex }]} / {[{ items.length }]}
