x

Det hus, som arkitekten Edvard Heiberg opførte i Virum i 1924, var stærkt inspireret af internationale arkitekturstrømninger fra Tyskland og Frankrig. Huset blev siden kaldt ’Nordens første funkisvilla’ og var en vision fra arkitektens side om en ny tid – en ny tid for byggeriet, for kvinderne, for arbejderne, for boligen. Realdania By & Byg erhvervede huset i 2006 for at sikre huset og dets fortælling. Huset indgår i samlingen af Arkitekternes egne huse, som et væsentligt bidrag til dansk arkitekturhistorie.

Edvard Heiberg var i 1920'erne og 1930'erne blandt kulturkampens førende skikkelser. Han var stærk fortaler for funktionalismen uden formalisme; den modernistiske ideologi, som ville bryde med de gamle, mørnede stilarter. Moderne konstruktionsformer og industrielle metervarer var midlet; målet var et objektivt funktionsbaseret byggeri med boliger til alle. Form og funktion skulle følges ad. Arbejderne skulle have lys, vandskyllende w.c. og centralvarme, og kvinderne skulle undslippe ”den sidste rest af slaveriet”. 

I tråd med ideerne fra blandt andet Bauhausskolen skulle indretning og projektering finde sted på baggrund af omfattende analyser, mente Heiberg, som planlagde huset på I.H. Mundts Vej ned til mindste detalje. Det huslige arbejde skulle rationaliseres, og arkitekturen skulle hjælpe. I væggen mellem stue og køkken findes endnu to små lemme som vidne om Heibergs intentioner. Lemmene sparede husmoderen mange skridt i dagligdagen, og kan ses som et af de allerførste tiltag i mod nutidens køkken-alrum. 

 

Den oprindelige farvesætning på Edvard Heibergs eget hus afviger fra den gængse opfattelse af funktionalismen som 'hvid'. Villaen er et vidne om tidens langt mere aktive anvendelse af farver. Monokromt malede rum skulle udviske detaljer og pynt for alene at gøre rummets brug væsentlig. Andre steder blev kontraster anvendt for netop at understrege detaljer, der var væsentlige for arkitekturen og husets funktion som fx facadens grønne vinduer, nedløbsrør og døre mod de gule mure. 

I stuen valgte Edvard Heiberg at arrangere korkplader på gulvet som store felter i lys kork omkranset af plader i mørk kork. 

Læs mere om Realdania By & Byg

Projektfakta

Beliggenhed

I.H. Mundts Vej 16, 2830 Virum

Projektperiode

2006 - 2009

Anvendelse i dag

Privat bolig

Erhvervet

2006

Indviet

2009

Fredet

1987

Byggeår

1924

Ejerskaber

Realdania By & Byg

Gå på opdagelse i Arkitekternes egne huse

    Galleri

    images icon

    11 billeder

    Efter restaurering

    video icon

    1 video

    Film om Edvard Heibergs hus

    images icon

    3 billeder

    Før restaurering

    images icon

    6 billeder

    Restaurering

    Arkitekten

    Når Heiberg i dag står som en central skikkelse i dansk arkitektur, er det ikke blot fordi, han var manden, der lavede forarbejdet til det nok så berømmede ’elementkøkken’. Heibergs imponerende virke rækker langt videre; og et stærkt socialt og politisk engagement kombineret med internationale kontakter gjorde Edvard Heiberg til en central skikkelse i dansk arkitektur og planlægning i første halvdel af det 20. århundrede.

    Edvard Omsen Heiberg blev født i Norge i 1897 i en frisindet familie. I 1916 begyndte han på Kunstakademiets Arkitektskole, men han valgte at droppe ud i 1922 uden afgang, da han mente, at undervisningen var for gammeldags. 



    Allerede i starten af 1920'erne havde han øje for provokatøren Poul Henningsen, og de to startede i 1926 sammen bladet 'Kritisk Revy'. I 1922 rejste Heiberg til Paris, hvor han mødte arkitekten Le Corbusier; mødet blev afgørende for Heiberg.  Også den tyske Bauhausskoles idealer tiltalte Heiberg, og i 1930-31 blev han ansat som underviser på skolen i Dessau. 

    Under krigen måtte han som kommunist flygte til Sverige; og også her skabte han kontakt med indflydelsesrige arkitekter. De internationale kontakter fik afgørende betydning for hans virke. Han blev katalysator for en ny teori og praksis i dansk arkitektur og byplanlægning.


    Publikationer

    Husets CO2-udledning

    Heibergs hus udleder 22,5 kg CO2 pr. år pr. m2 over 50 år medregnet materialer til nedrivning, restaurering, bortskaffelse efter 50 år samt drift.

     

    Det er mere end gennemsnittet for Realdania By & Bygs portefølje af restaurerede historiske ejendomme, som i snit forbruger 7,2 kg CO2/m2/år

     

    Det høje CO2-forbrug skyldes husets varmekilde, som er ledningsgas.

     

    Det er planlagt, at huset skal tilsluttes fjernvarmenettet, så snart det er udrullet på adressen. hermedbliver husets udledning reduceret med 17 kg CO2/m2/år.

     

     

    Relaterede projekter

    • Projekt

      Arne Jacobsens eget hus i Charlottenlund

      Arne Jacobsens eget hus på Gotfred Rodes Vej regnes som et ikon for Jacobsens internationale periode. Med sine hvide vægge og kubistiske former har Jacobsen i dette hus for første gang ladet sig inspirere af den internationale funktionalisme. Huset indgår i Realdania By & Bygs samling af fredede og bevaringsværdige ejendomme.

    • Projekt

      PH's eget hus

      Provokatøren, lampemageren og arkitekten PH’s hus til sig selv er bygget i 1937. Huset, der er opført af betonbyggesten, var et opgør med traditioner, konventioner og pænhed; et varsel om en ny måde at bo og bygge på. Huset er fredet og indgår i i Realdania By & Bygs store samling af knap 70 historiske ejendomme, som repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år og er med til at fremme den levende bygningskultur.

    • Projekt

      Karen og Ebbe Clemmensens eget hus

      Arkitektparrets hus fra 1953 markerer sig blandt efterkrigsårenes villaarkitektur som et eksperimenterende og stærkt personligt bud på et moderne enfamiliehus. Ejendommen er fredet og indgår i Realdania By & Bygs samling af knap 70 historiske ejendomme, som repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år og er med til at fremme den levende bygningskultur.