Veje og byrum, parkering, kloakering, forsyning, klimasikring. Når man skal anlægge et nyt byområde, kræver det meget andet og mere end at bygge husene. Men hvordan sikrer man, at en samlet byudvikling sætter det mindst mulige aftryk på klima og miljø, også mellem husene og under jorden? Det spørgsmål sætter Realdania By & Byg fokus på i en ny publikation.
- Der er rigtig mange ting, man kan gøre for at reducere CO2-udledning og miljøbelastning, når man skal anlægge en ny bydel. Men det allervigtigste er, at man på et tidligt tidspunkt sætter ambitionsniveauet og tænker hensyn til klima og miljø grundigt ind i planerne. Det handler om, hvordan man kan planlægge efter at reducere belastningen fra senere anlægsarbejder, og det handler i høj grad også om, hvordan et nyt byområde med dets beliggenhed, indretning og infrastruktur kan tilskynde til klima- og miljøvenlig levevis og adfærdsmønstre, siger Peter Cederfeld, adm. direktør i Realdania By & Byg.
Fokus er mest på byggeriet
I publikationen ”Byggemodning i arealudvikling – med fokus på klima og miljø” har selskabet set på, hvordan anlæggelsen af nye byområder bedst kan tage hensyn til klima og miljø i lyset af den viden og de redskaber, der findes i dag.
Publikationen forholder emnet til EU’s Taksonomi for Miljømæssig Bæredygtighed i Byggeriet, Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri, brugen af livscyklusvurderinger (LCA) og certificeringssystemet DGNB - og konstaterer, at mens disse giver nogle samlede anvisninger for arbejdet med bæredygtighed i byggeriet, mangler der et tilsvarende overblik over klima- og miljøpåvirkningen fra den øvrige anlægsaktivitet, som byudvikling fører med sig.
Værktøjet DGNB for byområder berører dog en række af de aktiviteter, som indgår i byggemodning af nye bydele, både i planlægningsfasen og i udførelsen, og nye LCA-værktøjer med fokus på landskab og infrastruktur er på vej frem.