Der er i disse år stærkt fokus på, hvordan man gør et byggeri mere klimavenligt. Men hvordan griber man det an, når alt det mellem husene og under jorden i en ny bydel skal anlægges med hensyntagen til klima og miljø? Realdania By & Byg formidler pointer og praksiserfaringer i en ny publikation.
Af udviklingsdirektør Anne Mette Rahbæk, Realdania By & Byg:
Byggeriet står for en stor del af Danmarks CO2-udledning. Det handler om fremstillingen af materialer og selve byggeprocessen – og om, hvad det kræver at varme en bygning op og holde den ved lige.
De hensyn, som en bygherre her kan tage til klima og miljø, er afspejlet i regelsæt, vejledninger og certificeringsordninger. Men hvad gør man, når man ikke bare skal bygge et hus, men anlægge en hel bydel - med byrum, veje og forsyningsledninger i sammenhæng med den omgivende by?
Én ting er byggemodningen i sig selv. Dertil kommer den indirekte klimapåvirkning fra bydelens beliggenhed og indretning, for bliver man som beboer tilskyndet til at tage cyklen, toget eller bussen - eller får man behov for en bil eller to?
Feltet mangler fokus
Byggemodningens komplicerede felt er til dels afspejlet i EU’s Taksonomi for Miljømæssig Bæredygtighed i Byggeriet og i Danmarks Nationale Handlingsplan for Bæredygtigt Byggeri, og en god række aspekter står til pointgivning i værktøjet DGNB for byområder. Men set under ét nyder alt det mellem husene ikke samme klimafokus som husene selv.
De fire arealudviklingsprojekter, som Realdania By & Byg udvikler sammen med danske kommuner- Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst, Naturbydelen Ringkøbing K og Nærheden i Hedehusene - står alle med udfordringen. For mens investorer bygger husene, er det selskaberne, der står for at anlægge alt det mellem byggegrundene – i koordination med forsyningsselskaber, kommune og andre parter.
De fire projekter er lanceret i årene 2008-2013 og er alle født med en vision om bæredygtighed i bredeste forstand, dvs. både miljømæssigt, socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk, jf. FN’s bæredygtighedsbegreb.
Dette gælder fortsat, men her i 2020’erne står det klart, at der er behov for at
være endnu mere ambitiøse, når det kommer til at modvirke klimaforandringerne. På den baggrund har Realdania By & Byg med bistand fra COWI fået udarbejdet en analyse af bæredygtighed i byggemodning ud fra den viden, som vi har i dag. Nogle af pointerne herfra kan man læse om i vores nye publikation ”Byggemodning i arealudvikling – med fokus på klima og miljø”.
Planlægningsfasen er afgørende
En klar konklusion er, at muligheden for at påvirke et byudviklingsprojekts direkte og indirekte CO2-aftryk er størst i den tidlige planlægning. Som et projekt skrider frem, mindskes spillerummet for at øve indflydelse på klima og miljø.
Særlig vigtigt er de helt overordnede beslutninger om placeringen af en ny bydel, dens infrastruktur, de valgte parkeringsløsninger, sammenhængen med eksisterende by og adgangen til dagligdags ærinder – alt det, der påvirker beboernes adfærd.
Der bør også være tidligt fokus på konkrete løsninger som valg af energiforsyning, muligheden for genbrug af eksisterende bygninger og materialer, forsyningsledninger regnvand, biodiversitet m.m.
Endelig handler det om, hvordan man kan planlægge for, at kommende byggemodning og byggeri bedst gennemføres i praksis gennem projektperioden.
Ikke desto mindre bør man gennem hele byudviklingsprocessen have blikket rettet mod de klima- og miljøgevinster, som kan høstes undervejs. For også i den praktiske udførelse kan der være meget at hente, f.eks. gennem god koordinering på tværs af bygherrer og entreprenører.