Menu

Oplev Nordens første funkisvilla:

Farverne blev valgt med omhu – i dag er de genskabt

30. marts 2026

Da Realdania By & Byg købte Edvard Heibergs eget hus for 20 år siden, blev der foretaget en farvearkæologisk undersøgelse, som viste et væld af markante farver fra Heiberg hånd.

Da arkitekt Edvard Heiberg i 1924 byggede hus til sig selv, skabte han Nordens første funkisvilla, og alle farver blev valgt med omhu for at fremhæve husets funktioner. Da Realdania By & Byg for 20 år siden købte huset, var de originale farver malet over, men via en farvearkæologisk undersøgelse blev de genfundet og genskabt. Oplev huset i selskab med Realdania By & Byg Klubben 14. april.

Mange af de gæster, som gennem årene har været på besøg i et af Realdania By & Bygs historiske huse, er undervejs stødt på en såkaldt farvetrappe – et lille stribet felt på en væg eller en dørkarm, som vidner om, at en farvearkæolog lag for lag har skrabet sig frem til husets farvehistorie. I andre huse er farvetrappen ikke længere synlig, men affotograferet og gemt som en del af husets historie.

For farvearkæologer er farvetrappen en skematisk tidsrejse i husets levetid; for Realdania By & Byg er den et uvurderligt redskab, når der skal farvesættes som en del af en restaurering. Farverne har nemlig afgørende betydning for oplevelsen af et hus. De er med til at skabe en stemning, fortælle en historie og indplacere huset i en historisk kontekst.

Husets farvehistorie

Det gælder også for huset, som arkitekten Edvard Heiberg opførte i 1924 til sig selv og sin familie, og som Realdania By & Byg købte for 20 år siden. Dengang fremstod huset både indvendig og udvendig ensfarvet hvidt, men i forbindelse med Realdania By & Bygs restaurering, blev der foretaget en farvearkæologisk undersøgelse.

Vil du med indenfor?

Kom med Realdania By & Byg Klubben på rundvisning den 14. april og oplev Nordens første funkisvilla, hvor form, funktion og farver følges ad. Se her, hvordan du kommer med.

Lag for lag blev farvehistorien i Edvard Heibergs eget hus kortlagt, og sammenholdt med de beskrivelser og illustrationer af huset, som blev fundet i arkivalierne, lykkedes det at få et samlet overblik over de farver, som Heiberg i sin tid havde valgt. Farvefundene afslørede, at Heiberg på ingen måde var farveforskrækket, hvilket stod i stærk kontrast til det bedsteborgerlige Danmark, som fandt hans farvesætning både anmassende og provokerende.

Billeder

1/4

Farver, form og funktion

– Farvesætningen spillede tydeligvis en afgørende rolle for Edvard Heiberg. Han brugte farverne meget bevidst til at fremhæve form og funktion. Monokromt malede rum med vægge og loft i én og samme farve skulle udviske detaljer og pynt for alene at gøre rummets brug væsentlig. Kontrastfarver i andre rum blev anvendt for netop at understrege detaljer, der var væsentlige for arkitekturen og husets funktion, fortæller Realdania By & Bygs arkitekt og projektchef Frants Frandsen, som stod i spidsen for restaureringen for knap 20 år siden.

Frants Frandsen har også en formodning om, at Heiberg besluttede sig for husets farver i samarbejde med malermesteren. Den farvearkæologiske undersøgelse afslørede nemlig, at der rundt omkring var sat forskellige prøveopstrøg.

Genskabte farver

Ved Realdania By & Bygs restaurering blev de historiske farver genskabt så tæt som muligt på de originale. Den lysegrønne farve, som pryder vinduesrammer, døre, tagrender og nedløbsrør er altså den oprindelige, og det samme er den gule facadefarve. Også indenfor er farverne genskabt.

– Allerede i entreen mødes man af et dristigt farvevalg. Det er som at træde ind i en hule med vægge i en mørk terrakotta og med finerklædte, bonede døre med gerigter malet i mørk brun farve. Samme farveorgie går igen i pigeværelset, der domineres af mørkerøde vægge, grønne paneler og dør, og brunt gulv. I Heibergs tegnestue er vægge og vinduer malet varm rødbrun, mens de indbyggede skabe er holdt i en lys okker og døren i en mørk okker, fortæller Frants Frandsen.

Huset indgår i Realdania By & Bygs samling af ”Arkitekternes egne huse”: 21 huse fra det 20. århundrede, tegnet af førende danske arkitekter som deres eget private hjem og ofte kombineret med både bolig og tegnestue.

FAKTA

Arkitekt Edvard Heibergs eget hus

Med huset skabte Heiberg ikke alene Nordens første funkisvilla; han skabte også en vision og en vejviser for nye boligidealer.

Hans ambition var at skabe et funktionelt hus, der var logisk og praktisk indrettet, renset for ornamenter og overflødig pynt. I tråd med ideerne fra blandt andet den tyske Bauhaus-skole blev indretning og projektering fastlagt på baggrund af omfattende adfærdsanalyser.

Huset skulle gøre beboernes dagligdag nem og bekvem, og alt blev indrettet med funktion for øje – ikke mindst køkkenet, der blev indrettet på baggrund af nøje analyser af antallet af antal skridt og bevægelsesmønstre mellem de forskellige gøremål i køkkenet. Formålet var at lempe på tidsforbruget i husmoderens daglige pligter i køkkenet, så der blev frigjort tid til mere åndeligt rettede sysler.

Alle redskaber, madvarer, konserves mv. fik deres nøjagtigt afmålte plads i køkkenets faste skabe og skuffer, og i væggen mellem stue og køkken blev der placeret to små praktiske serveringslemme, som sparede husmoderen for mange skridt i dagligdagen. Lemmene skabte sammenhæng mellem køkken og spiseplads og blev startskuddet på de løsninger med køkken-alrum, som mange år senere vandt indpas i de danske hjem.

Også rummenes placering i forhold til hinanden og lysindfaldet spillede en vigtig rolle for Heiberg, som skabte husets rum omkring en kvadratisk grundplan med en dobbelthøj, centralt placeret opholdsstue med et stort ateliervindue med panoramaudsigt til haven og omkranset af mindre og lavere værelser. Stuen med fire meter til loftet er husets eneste stue, og i dag studser de færreste over et sådant fælles samlingssted for familien, men i 1924 var denne type fællesrum ganske ukendte.

Heiberg var inspireret af ”Haus am Horn”-bygningen, der blev opført til Bauhaus udstillingen i 1923, med en dobbelthøj centrale opholdsrum omkranset af birum med soveværelse, badeværelse, værelser og kontor. Det centrale opholdsrum voldte dog Heiberg en del besvær i forhold til indretning og funktionalitet, da adgangen til flere af værelserne nødvendigvis måtte ske ved ”forstyrrende” passager gennem tilstødende rum.

Heibergs virke på boligområdet tog afsæt i funktionalismen med krav om værdige og billige boliger til den arbejdende klasse. Han var erklæret kommunist, hvilket afspejlede sig tydeligt i hans sociale engagement i den offentlige debat og i hans virke som udøvende arkitekt på byplan- og boligområdet.