FAKTA
Arkitekt Edvard Heibergs eget hus
Med huset skabte Heiberg ikke alene Nordens første funkisvilla; han skabte også en vision og en vejviser for nye boligidealer.
Hans ambition var at skabe et funktionelt hus, der var logisk og praktisk indrettet, renset for ornamenter og overflødig pynt. I tråd med ideerne fra blandt andet den tyske Bauhaus-skole blev indretning og projektering fastlagt på baggrund af omfattende adfærdsanalyser.
Huset skulle gøre beboernes dagligdag nem og bekvem, og alt blev indrettet med funktion for øje – ikke mindst køkkenet, der blev indrettet på baggrund af nøje analyser af antallet af antal skridt og bevægelsesmønstre mellem de forskellige gøremål i køkkenet. Formålet var at lempe på tidsforbruget i husmoderens daglige pligter i køkkenet, så der blev frigjort tid til mere åndeligt rettede sysler.
Alle redskaber, madvarer, konserves mv. fik deres nøjagtigt afmålte plads i køkkenets faste skabe og skuffer, og i væggen mellem stue og køkken blev der placeret to små praktiske serveringslemme, som sparede husmoderen for mange skridt i dagligdagen. Lemmene skabte sammenhæng mellem køkken og spiseplads og blev startskuddet på de løsninger med køkken-alrum, som mange år senere vandt indpas i de danske hjem.
Også rummenes placering i forhold til hinanden og lysindfaldet spillede en vigtig rolle for Heiberg, som skabte husets rum omkring en kvadratisk grundplan med en dobbelthøj, centralt placeret opholdsstue med et stort ateliervindue med panoramaudsigt til haven og omkranset af mindre og lavere værelser. Stuen med fire meter til loftet er husets eneste stue, og i dag studser de færreste over et sådant fælles samlingssted for familien, men i 1924 var denne type fællesrum ganske ukendte.
Heiberg var inspireret af ”Haus am Horn”-bygningen, der blev opført til Bauhaus udstillingen i 1923, med en dobbelthøj centrale opholdsrum omkranset af birum med soveværelse, badeværelse, værelser og kontor. Det centrale opholdsrum voldte dog Heiberg en del besvær i forhold til indretning og funktionalitet, da adgangen til flere af værelserne nødvendigvis måtte ske ved ”forstyrrende” passager gennem tilstødende rum.
Heibergs virke på boligområdet tog afsæt i funktionalismen med krav om værdige og billige boliger til den arbejdende klasse. Han var erklæret kommunist, hvilket afspejlede sig tydeligt i hans sociale engagement i den offentlige debat og i hans virke som udøvende arkitekt på byplan- og boligområdet.