Birte Jedig har de seneste år boet til leje inde midt i Nakskov. Hun kommer egentlig fra Jyderup, men da hendes svigersøn for nogle år siden fik job på Vestas, og børn og børnebørn flyttede til Nakskov, valgte hun at flytte med.
Mens en genudsendelse af Go’ morgen Danmark kører på tv’et i baggrunden, fortæller hun ved sit spisebord om, hvordan Nakskov i de seneste år har ændret sig.
”Der er sket nogle tydelige forandringer her i Vejlegade og på Axeltorv, og jeg synes, at det er blevet virkelig lækkert med de ting, der er blevet lavet. Det ses også ved, at for fem år siden kunne man hen over natten få en lejlighed inde midt i Nakskov. Sådan er det ikke længere,” siger Birte Jedig.
De forandringer, hun taler om, har ændret bybilledet i Nakskov. På Axeltorv er der inden for de seneste år kommet ny belægning af tegl og granit og ny belysning, mens rytterstatuen er blevet flyttet ud i siden af torvet for at gøre bedre plads til markedsdage, koncerter og andet. I Vejlegade er forvandlingen endnu større, for her er flere tidligere butikslokaler blevet lavet om til boliger.
I det hele taget skal man ikke opholde sig længe i Nakskov for at mærke, at der spirer en optimisme i byen. Der er højt humør på de godt fyldte cafeer, og på torvet er en lille gruppe mænd med skjorte under dunvesten og blå mapper under armen ved at tale om den renovering, som en af byens store, gamle bygninger skal gennemgå.
Hjælp fra bymidtefond
Optimismen er ikke mindst båret frem af den meget synlige forandring, der er sket i gadebilledet. Mange af husene i midtbyen er blevet sat i stand – har fået nyt tag, nye vinduer, repareret murværk eller er blevet malet. Det er sket med penge fra Nakskov Bymidtefond, som Realdania står bag.
Bymidtefonden er en del af det store udviklingsinitiativ Nakskov 2030, der er et partnerskab mellem A.P. Møller Fonden, Realdania og Lolland Kommune. Gennem bymidtefonden har bygningsejere kunnet søge om støtte til udvendig istandsættelse af deres fredede eller bevaringsværdige ejendomme i Nakskovs bymidte.
Interessen har været massiv. En evaluering fra efteråret 2024 viser, at 71 ud af 300 potentielle ansøgere havde sendt en ansøgning af sted. De 21 mio. kr., Realdania i første omgang havde bevilget til bymidtefonden, fik da også hurtigt ben at gå på, og derfor har man siden tilført yderligere 10 mio. kr. til puljen.
”I en tid, hvor man andre steder taler om, at tingene stagnerer, går Nakskov den modsatte vej. Her er der sket ekstremt meget,” siger Karina Lohse, der er vokset op midt i Nakskov og driver tøjbutikken Hos Lohse. Butikken har med tilskud fået renoveret sin facade.
På røven i Nakskov
For at forstå det, der sker i Nakskov i disse år, skal man sætte sig ind i byens historie som en driftig industriby. Bønderne kørte deres roer ind til sukkerfabrikken, og på havnen blev der sejlet landbrugsvarer til England og bygget skibe, der sejlede verden rundt.
På skibsværftet arbejdede op mod 2.000 mennesker. Så da værftet lukkede i midten af 1980’erne, ramte det byen som en hammer. Arbejdsløsheden eksploderede, og siden fulgte nogle svære årtier. De lokale unge rejste fra byen for at uddanne sig. Samtidig kom der en del tilflyttere, som havde svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed bidrage til kommunekassen.
At Nakskov har haft det vanskeligt, blev tydeligt for resten af Danmark, da TV 2 i 2015 sendte dokumentarserien ’På røven i Nakskov’. En serie, hvor man fulgte en række nakskovitter, der bøvlede med at få enderne i tilværelsen til at mødes.
Dokumentarserien mødte stor kritik blandt de lokale, der som modsvar dannede foreningen Lolland-Falster Lovestorm, som ville fortælle om de gode historier fra de to sydhavsøer. Foreningen er stadig aktiv og har over 46.000 følgere på sociale medier, men den positive bølge i kølvandet på dokumentaren har ikke i sig selv været nok til at vende udviklingen i Nakskov.
”Når man har fået tæv på den måde, så tager det lang tid at rejse sig,” siger Margrethe Kallehave, der ejer mode- og interiørbutikken Kræmmerhuset.