Optimisme i Nakskov

Birte Jedig har de seneste år boet til leje inde midt i Nakskov. Hun kommer egentlig fra Jyderup, men da hendes svigersøn for nogle år siden fik job på Vestas, og børn og børnebørn flyttede til Nakskov, valgte hun at flytte med.

Mens en genudsendelse af Go’ morgen Danmark kører på tv’et i baggrunden, fortæller hun ved sit spisebord om, hvordan Nakskov i de seneste år har ændret sig.

”Der er sket nogle tydelige forandringer her i Vejlegade og på Axeltorv, og jeg synes, at det er blevet virkelig lækkert med de ting, der er blevet lavet. Det ses også ved, at for fem år siden kunne man hen over natten få en lejlighed inde midt i Nakskov. Sådan er det ikke længere,” siger Birte Jedig.

De forandringer, hun taler om, har ændret bybilledet i Nakskov. På Axeltorv er der inden for de seneste år kommet ny belægning af tegl og granit og ny belysning, mens rytterstatuen er blevet flyttet ud i siden af torvet for at gøre bedre plads til markedsdage, koncerter og andet. I Vejlegade er forvandlingen endnu større, for her er flere tidligere butikslokaler blevet lavet om til boliger.

I det hele taget skal man ikke opholde sig længe i Nakskov for at mærke, at der spirer en optimisme i byen. Der er højt humør på de godt fyldte cafeer, og på torvet er en lille gruppe mænd med skjorte under dunvesten og blå mapper under armen ved at tale om den renovering, som en af byens store, gamle bygninger skal gennemgå.

Hjælp fra bymidtefond

Optimismen er ikke mindst båret frem af den meget synlige forandring, der er sket i gadebilledet. Mange af husene i midtbyen er blevet sat i stand – har fået nyt tag, nye vinduer, repareret murværk eller er blevet malet. Det er sket med penge fra Nakskov Bymidtefond, som Realdania står bag.

Bymidtefonden er en del af det store udviklingsinitiativ Nakskov 2030, der er et partnerskab mellem A.P. Møller Fonden, Realdania og Lolland Kommune. Gennem bymidtefonden har bygningsejere kunnet søge om støtte til udvendig istandsættelse af deres fredede eller bevaringsværdige ejendomme i Nakskovs bymidte.

Interessen har været massiv. En evaluering fra efteråret 2024 viser, at 71 ud af 300 potentielle ansøgere havde sendt en ansøgning af sted. De 21 mio. kr., Realdania i første omgang havde bevilget til bymidtefonden, fik da også hurtigt ben at gå på, og derfor har man siden tilført yderligere 10 mio. kr. til puljen.

”I en tid, hvor man andre steder taler om, at tingene stagnerer, går Nakskov den modsatte vej. Her er der sket ekstremt meget,” siger Karina Lohse, der er vokset op midt i Nakskov og driver tøjbutikken Hos Lohse. Butikken har med tilskud fået renoveret sin facade.

På røven i Nakskov

For at forstå det, der sker i Nakskov i disse år, skal man sætte sig ind i byens historie som en driftig industriby. Bønderne kørte deres roer ind til sukkerfabrikken, og på havnen blev der sejlet landbrugsvarer til England og bygget skibe, der sejlede verden rundt.

På skibsværftet arbejdede op mod 2.000 mennesker. Så da værftet lukkede i midten af 1980’erne, ramte det byen som en hammer. Arbejdsløsheden eksploderede, og siden fulgte nogle svære årtier. De lokale unge rejste fra byen for at uddanne sig. Samtidig kom der en del tilflyttere, som havde svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed bidrage til kommunekassen.

At Nakskov har haft det vanskeligt, blev tydeligt for resten af Danmark, da TV 2 i 2015 sendte dokumentarserien ’På røven i Nakskov’. En serie, hvor man fulgte en række nakskovitter, der bøvlede med at få enderne i tilværelsen til at mødes.

Dokumentarserien mødte stor kritik blandt de lokale, der som modsvar dannede foreningen Lolland-Falster Lovestorm, som ville fortælle om de gode historier fra de to sydhavsøer. Foreningen er stadig aktiv og har over 46.000 følgere på sociale medier, men den positive bølge i kølvandet på dokumentaren har ikke i sig selv været nok til at vende udviklingen i Nakskov.

”Når man har fået tæv på den måde, så tager det lang tid at rejse sig,” siger Margrethe Kallehave, der ejer mode- og interiørbutikken Kræmmerhuset.

Her er sket noget

Opgangs- og nedgangstiderne i Nakskov afspejles i de røde murermestervillaer, der ligger på stribe i Nakskovs bygader. Villaerne blev bygget, dengang Nakskov var en rig by, men siden fulgte nogle år, hvor flere af dem ikke blev vedligeholdt.

Sådan var det også i bymidten, men det har bymidtefonden ændret på. Fonden har givet bygningsejerne op til 75 procent i støtte til udvendig renovering, så facaderne fremstår i bedre stand. En af dem, som har fået støtte, er Tove Hagen.

”I en by er det husene set udefra, de fleste af os har glæde af. Hvordan det ser ud indefra, betyder kun noget for dem, der opholder sig i huset,” siger hun.

Tove købte huset tilbage i 1986 og har i mange år lejet det ud. Men da hun for et par år siden gik på pension, flyttede hun selv ind. På det tidspunkt var de første projekter i Nakskov Bymidtefond allerede i gang.

”Jeg kom frisk ind fra landet og kunne mærke, at der var sådan en up and coming-stemning i byen. Vores byer spejler jo i et vist omfang tidernes skiften – i Nakskov betyder det, at der har været både opgangs- og nedgangstider. Her i Nakskov er der helt sikkert sket noget med byen, i takt med at bymidtefonden er kommet til.”

Motivation til selv at tage fat

Da Tove Hagen hørte om muligheden for at få støtte fra bymidtefonden, prikkede det til hendes samvittighed i forhold til også at gøre noget ved sit eget hus, som er opført i midten af 1800-tallet og engang har været et sømandshjem.

Hun søgte derfor støtte til at renovere facaden og få udskiftet taget og fik ja. Da håndværkerne noget tid senere begyndte på arbejdet, som skulle føre huset tilbage til dets gamle udtryk, blev hun grebet af projektet og valgte at gribe ekstra dybt i egne lommer.

”Det motiverede noget i mig, at der kom nogle folk udefra, som kunne se nogle værdier i mit hus. Så i stedet for at købe en ny sommerkjole besluttede jeg mig for at genopføre noget af bindingsværket samt få ændret skorstenspiben, så det samlede udtryk passede bedre til det tegltag, der kom på.”

Også hotelejer Dan Lykkegård har investeret af egen lomme. Efter at have fået støtte til at renovere facaden på Hotel Harmonien brugte han selv mange penge på at sætte hotellet i stand indvendigt, inden han for nylig købte byens gamle plejehjem for at åbne endnu et hotel, da Harmonien ikke kunne følge med efterspørgslen.

”Vestas er den primære motor, men der er også sukkerfabrikken og flere virksomheder, som arbejder med grøn energi. Derfor kommer der mange hertil på forretningsrejse, og byen har simpelthen brug for nogle flere hotelværelser,” siger Dan Lykkegård.

De to er langtfra de eneste, der har grebet i egne lommer. Evalueringen fra 2024 viser, at de første 20 mio. kr., der blev uddelt gennem bymidtefonden, har afstedkommet private investeringer for 36 mio. kr.

Forvandlingen i Vejlegade

I den nordlige ende af Nakskovs bymidte ligger en gade, der spiller en helt central rolle i den forvandling, byen har gennemgået. Vejlegade var i mange år en naturlig forlængelse af Nakskovs butiksstrøg. Men inden for de seneste 20 år har det gradvist ændret sig, og med tiden er der i gaden blevet flere og flere tomme butikker. Et syn, man ofte ser i de mindre provinsbyer.

Men i stedet for at lade stå til er der nu forandring på vej i Vejlegade. Butiksgaden er ved at blive en boliggade. Med støtte fra bymidtefonden er fire butikker indtil videre blevet omdannet til boliger, samtidig med at facaden er muret op og fornyet.

Tomme butiksfacader er i dag udskiftet med sprossede vinduer med stearinlys og potteplanter. Langs fortovene, der førhen rummede sammenklappelige gadeskilte og butikkernes udendørsudstillinger, er der nu etableret små grønne lommer med vildtvoksende planter.

Hilde Demant flyttede for et par år siden ind i en af de omdannede bygninger. Dermed er hun en del af en statistik, som viser, at antallet af indbyggere i bymidten er vokset med 8,8 procent siden 2018. Hun sætter pris på den udvikling, Vejlegade har gennemgået.

”Når man kommer hjem til sig selv, er det virkelig rart, at man kommer hjem til noget, der er flot. Der er så mange smukke bygninger her i Nakskov, og det er en fornøjelse at se på alt det, der er blevet lavet. Forinden lignede det til sidst noget slum,” siger hun.

Ringe i vandet

Den begejstring deler Tine Vinther Clausen, der er medlem af partnerskabsgruppen for Nakskov 2030 og byrådsmedlem i Lolland Kommune for Venstre.

”Jeg er stor fan af at skifte butikker ud med boliger. Det har virkelig gjort noget godt for Nakskov, og jeg kunne godt tænke mig, at vi får kigget på, om vi også skal gøre det i andre byer. Måske kan det betyde, at man må ændre i lokalplanen, for det er vigtigt, at det ikke er regler om f.eks. antallet af parkeringspladser, der kommer til at bestemme

udviklingen af bymidterne,” siger hun.

Tine Vinther Clausen mener, at det er vigtigt, at man fra politisk side prioriterer en indsats som Nakskov 2030 og bymidtefonden, også selvom det kan være på bekostning af andre indsatser.

”Det er jo løftet af bygningerne, der kan sætte gang i en udvikling og skabe nogle ringe i vandet,” siger hun.