Menu

Hvordan skaber man liv i bymidterne i Danmark? Realdania deler erfaringer med de lokale aktører på Building Green

17. april 2026

På konferencen Building Green: VEST samles hvert år fagfolk fra hele byggeriets værdikæde for at dele erfaringer og diskutere løsninger på nogle af byggeriets største udfordringer

Hvordan skaber vi liv i mindre byer – og kan vi bygge boliger med markant lavere CO₂-aftryk? Det er nogle af de spørgsmål, Realdania tager med til Building Green: VEST den 22.–23. april i Aarhus, hvor fagfolk fra hele byggeriets værdikæde mødes for at dele erfaringer og diskutere løsninger.

På konferencen Building Green: VEST deler Realdania erfaringer fra konkrete projekter – fra samarbejdet om bymidten i Hurup i Thy til udviklingen af et nyt boligbyggeri i Aalborg, der skal vise, hvordan markant lavere klimaaftryk kan blive en del af fremtidens byggeri.

Building Green samler hvert år fagfolk fra hele byggeriets værdikæde – kommuner, rådgivere, virksomheder og organisationer – for at dele erfaringer og diskutere løsninger på nogle af byggeriets største udfordringer.

Mød os på konferencen onsdag den 22. april til to forskellige sessioner:

Onsdag den 22. april kl. 15.10, Green Sessions: Byudvikling i Hurup – fra plan til handling

Mange mindre og mellemstore byer arbejder i disse år med at styrke deres bymidter. Men hvordan omsætter man ambitioner om liv, mødesteder og fællesskab til konkrete løsninger?

På Building Green deler Realdania og lokale aktører erfaringer fra Hurup i Thy, hvor borgere, erhvervsdrivende og kommunen samarbejder om at styrke bymidtens levedygtighed, relevans og kvalitet.

Sessionen giver indblik i processen – fra de første idéer til konkrete tiltag – og sætter fokus på, hvordan samarbejde på tværs kan skabe nye muligheder i mindre byer.

Læs meget mere om Byklyngen i Hurup Thy

Deltagere:

Knud Aarup Kappel, arkitekt MAA og projektleder, Atelier for Byers Rum – Byklyngen Hurup Thy

Rene Meldgaard Nielsen, projektleder, Byg og Byfornyelse, Thisted Kommune

Moderator: Ditte Marquard Jessen, projektchef, Realdania

Onsdag den 22. april kl. 11.10, Main stage: Kan vi bygge nye boliger med 75 % lavere CO₂-aftryk?

Hvordan kan designprocesser og materialevalg være med til at reducere klimaaftrykket markant i nyt boligbyggeri?

På Building Green fortæller bygherre, arkitekt og Realdania om arbejdet med Green HUB House i Aalborg – et eksempelbyggeri i indsatsen Boligbyggeri fra 4 til 1, som Realdania gennemfører sammen med Villum Fonden.

Her arbejder Himmerland Boligforening og tegnestuen CF Møller med en LCA-drevet designproces og målrettede materialevalg for at skabe attraktive almennyttige boliger med et markant lavere klimaaftryk. Byggeriet skal demonstrere, hvordan nye løsninger kan omsættes til praksis i et moderne etagebyggeri med boliger, erhverv og fællesfunktioner.

Læs meget mere om projektet i Aalborg og indsatsen Boligbyggeri fra 4 til 1 planet

Deltagere:

Mads Brik Saabye, cand.polyt.arch., CF Møller

Michael Knudsen, byggeteknisk chef, Himmerland Boligforening

Moderator: Stig Hessellund, projektchef, Realdania

Om Building Green: VEST

Building Green samler hvert år fagfolk fra hele byggeriets værdikæde – kommuner, rådgivere, virksomheder og organisationer – for at dele erfaringer og diskutere løsninger på nogle af byggeriets største udfordringer. På BG:VEST i Aarhus er programmet bygget op omkring fire faglige spor: Levende byer, materialevalg, anlæg og drift og byens ressourcer.

Læs mere om Building Green BG: VEST