Blokhus Bæk

I Blokhus har kommunen redefineret stedet som ferieby, ved at gendanne de forhold som i sin tid var grunden til stedets opblomstring som badeby. Projektet har omfattet genskabelsen af Blokhus Bæk, og viser vejen for mere kvalitet i kysternes turistbyer.

En lille vestjysk by

Ud til Jammerbugten, mellem Slettestrand og Løkken, finder man den lille vestjyske by, Blokhus. Siden midten af 1800-tallet har byen været kendt af danskere og turister som kom for den friske vesterhavsluft og brede sandstrand.

I løbet af det 20. århundrede har udbygningen af sommerhusområderne, opførelsen af et stort feriecenter og etablering af campingpladser givet turismen karakter af masseturisme. Udviklingen har slidt hårdt på Blokhus, og især bymidten har lidt under standardisering og et stort behov for parkeringspladser.

Bækken som knudepunkt

Projektets vision har været at genskabe den fysiske struktur i Blokhus og motivere til øget kvalitet - både ved at satse på fysiske ændringer, men også ved at styrke den kulturelle infrastruktur på stedet.

Konkret er Blokhus Bæk blevet fritlagt, og det fysiske miljø langs bækken styrket gennem rydning, stier, ny beplantning og belægning samt etablering af mindre træbroer, der skaber forbindelser over bækken og binder byens pladser og kulturelementer sammen. Her kan besøgende være hele året rundt og hygge sig.

Målet har været at genskabe og styrke nogle af byens og landskabets oprindelige og særlige kvaliteter gennem en fysisk og visuel tilgængelighed til bækken og en formidling af dens forløb, som forbinder byens kulturhistoriske bygninger til glæde for beboere og besøgende.

Fremtidssikret klimaløsning

Ligeledes er klimaudfordringerne taget med i projektet, og der er lavet en fremtidssikret løsning i forhold til kraftige regnskyl. Problemer med afledning af regnvand er afhjulpet ved hjælp af regnvandsbassiner og et bredere bækforløb. Klimasikring er desuden foretaget ved at fjerne smalle rør, som bækken før løb igennem, så vandet ikke stiger op og ødelægger de historiske bygninger. På den måde er de kulturhistoriske værdier i byen blevet sikret.  

Øget kvalitet

Projektet er støttet og gennemført som en del af kampagnen Stedet Tæller, da det viser, hvordan kvaliteten i en historisk by kan øges, ved at genskabe og nyfortolke stedets oprindelige kvaliteter.

 

Projektfakta

  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2015
  • Støttebeløb
  • 3 mio. kr.
  • Websites
  • Blokhus
  • Publikation

  • Kort

  • Nyheder

  • Relaterede projekter

Bogen "Stedet tæller"

Bogen "Stedet tæller"

- om proces og erfaringer med stedbunden, lokal udvikling i yderområder.

Kort

9492 Blokhus

Relaterede projekter Se alle projekter

Kalø Slotsruin

Vang Granitbrud

Marielyst

Hammersholm Helleristningsfelt

{{ title }}

{{ description }}