Menu

Købmandens hjem og virksomhed

Den Kampmannske Gård blev bygget som købmandsgård. Her havde købmandsfamilien sit hjem, mens bygningerne bag forhuset gav plads til varer og de mange gøremål, der fulgte med handlen. Endnu i dag kan man aflæse arbejdsdelingen i gårdens indretning: boligen mod Storegade, lagerpladsen i sidehus og pakhus og gårdrummene, hvor varer blev fordelt, og hestene fik vand.

Med købet vil Realdania By & Byg bevare et samlet bygningsmiljø, som fortæller om købmandsgården som både hjem og arbejdsplads. Gården bliver en del af Realdania By & Bygs samling af historiske ejendomme, der spænder over 500 års dansk bygningshistorie.

Realdania By & Byg overtager ejendommen den 1. maj 2027. Herefter begynder en større restaurering, så købmandsgården fortsat kan danne ramme om boliger og erhverv midt i Varde.

Købmandsbolig, pakhus og gårdrum

Gennem porten fra Storegade kommer man ind i købmandsgårdens to pigstensbelagte gårdrum. Her viser bygningerne, hvordan handelen satte rammerne for gårdens indretning. I den store gård bag forhuset blev varerne fordelt. Den mindre gård kaldes vandgården: Her kunne hestene få vand og stå i læ under pakhusets udhængende tag.

Bevarede luger og porte i sidehuset fortæller om varerne, der skulle op på lager. Pakhusets åbne rum med synlige bjælker og få vinduer var indrettet til opbevaring. Bygningerne er enkle, men velproportionerede med fine detaljer.

Mod gaden viste forhuset købmandens velstand og position i byen. Den brede trappe fører op til en udsmykket hoveddør, og indenfor møder man et trapperum med ølandssten på gulvet og en svungen trappe med udskårne balustre. Stuerne mod Storegade havde en repræsentativ funktion, mens køkken og andre praktiske rum lå mod gården. Forskellen mellem den fornemme bolig og de enklere lagerbygninger fortæller om livet i købmandsgården.

Projektfakta

Beliggenhed
Storegade 33, 6800 Varde
Projektperiode
2026 -
Anvendelse i dag
Bolig og erhverv
Erhvervet
2027
Fredet
1918
Byggeår
1781

Fotos af købmandsgården

Fra Øllgaards byggeri til Kampmanns gård

Hans Wolff Øllgaard lod købmandsgården opføre i 1781. Over hoveddøren sidder stadig sandstenstavlen med ordene »Ex cinere redivivus 1781« – »Af asken genfødt 1781«. Indskriften peger tilbage på bybranden i 1779 og den genopbygning, som fulgte.

Øllgaard gik fallit få år efter opførelsen, og gården kom på tvangsauktion. I 1797 var den ejet af købmand og studehandler Hack Kampmann. Det er ham, gården har navn efter. Han lod omkring 1800 bygmester Mikkel Stobberup ombygge den, så forhuset fik sit karakteristiske klassicistiske udtryk. På tværlængen sidder en tavle med navnene på Kampmann og hans hustru Henriette Emilie samt årstallet 1800.

Købmand Anders Kragballe Bastrup lod gården ombygge og udvide i 1855–56, og i 1884 fulgte endnu en ombygning. Bygningerne er dermed også et vidnesbyrd om skiftende ejeres behov og ambitioner. I mere end 100 år har gården tilhørt familien Erichsen, som gennem tiden har indrettet den til boliger og erhverv.

Restaurering

Den kommende restaurering skal bevare Den Kampmannske Gård som et sammenhængende købmandsgårdsmiljø og sikre dens fortsatte brug til boliger og erhverv.

En væsentlig kvalitet er, at bygningerne stadig fortæller om deres forskellige opgaver. Forhuset viser rammerne om købmandsfamiliens liv, mens hejseværket, pakhuset og gårdrummene vidner om handelen og arbejdet. Sammenhængen mellem bygninger og gårdrum er derfor central for bevaringen – ligesom de ældre døre, gulve, trapper og andre detaljer, der bringer gårdens historie tæt på.

Købmandsgården i samlingen

Med Den Kampmannske Gård får Realdania By & Bygs samling et velbevaret eksempel på en gård opført til købmandsvirksomhed i en historisk bykerne. Den bidrager til fortællingen om, hvordan handel og købmandsfamilier var med til at forme købstædernes bygninger og bymiljøer.

Samtidig er gården et eksempel på sydvestjysk klassicisme. Forhusets symmetri, røde murværk og hvide gesimser viser, hvordan tidens arkitekturidealer blev omsat til et lokalt udtryk, som gav købmandens bolig en herskabelig fremtoning.

Arkitekten

Mikkel Stobberup gav købmandsgården dens klassicistiske præg. 

Omkring 1800 fik bygmester Mikkel Stobberup til opgave at ombygge gården for Hack Kampmann. Det var ved denne ombygning, at forhuset fik det klassicistiske udtryk, som stadig kendetegner det.

Stobberup var blevet bygmester i Varde i 1794 og havde modtaget undervisning på Kunstakademiets bygmesterskole under C.F. Harsdorff. Han tog klassicismens idealer om symmetri og proportioner med til Jylland og var med til at præge byggeriet i Varde og oplandet.

På Den Kampmannske Gård ses hans arbejde især i forhusets velordnede facade, det fremhævede midterparti og detaljerne omkring hovedindgangen. Arkitekturen gav købmandsboligen et fornemt ydre, der understregede ejerens status i byen.