x

Fra forfald til en åbenbaring af landskabet 

I Vestervig gik en gruppe borgere sammen for at gøre noget ved forfaldet i hovedgaden. I dag er det lykkedes borgerne i samarbejde med kommunen at komme de tomme og forfaldne huse til livs. Nedrivningen af de faldefærdige huse i hovedgaden har skabt grønne haver og kiler med kig til åen, parken og de smukke landskaber omkring byen. Tomterne fra de nedrevne huse har ud over udsigt til den bagvedliggende by skabt plads til nye aktiviteter i hovedgaden.

Mulighedernes Land

Projekt ”Fra tomt til grønt i Vestervig” er en del af Mulighedernes Land som er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Thisted Kommune. Med Mulighedernes Land ønsker Realdania at bidrage til at skabe en positiv udvikling i yderområderne i Danmark og projektet har derfor fokuseret på at styrke rammerne for bosætning og turisme ved at forbedre og nytænke de fysiske strukturers indhold, funktioner og udformning.