Menu

Ny arkitektur og industrihistorie

Med en gennemgribende istandsættelse af Hammerhavn er de oprindelige granitmoler og granithistoriens spor i landskabet synliggjort og fremhævet. I dag fremstår havnen som en indbydende helhed, hvor den nye arkitektur, industrihistorien og lokalmiljøet supplerer hinanden og indbyder de mange turister til at nyde udsigten og udforske kysten med bådfarten, som allerede før havnens omdannelse sejlede ture med op til 100.000 turister om året.

Med de små hyggelige træhuse på Hammerhavnen, er der skabt nye og bedre muligheder for havnens gæster og dermed også mere liv på havnen. I bygningerne findes en kiosk, et fælleshus for foreninger samt en servicebygning. Træhusene er meget karakteristiske med særligt spidse og skæve tage, der refererer til de nærliggende højdedrag, nemlig Hammerknuden og Hammershus.

Omdannelsen af Hammerhavn løfter ikke bare stedet, men giver også anledning til en samlet formidling af det bornholmske graniteventyr.

En del af Mulighedernes Land

Projektet var en del af kampagnen Mulighedernes Land som var et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Bornholms Regionskommune, Lolland Kommune og Thisted Kommune.

Med Mulighedernes Land ønskede vi at bidrage til at skabe en positiv udvikling i yderområderne i Danmark og projektet har derfor fokuseret på at styrke rammerne for bosætning og turisme ved at forbedre og nytænke de fysiske strukturers indhold, funktioner og udformning.

Mulighedernes Land

Projektfakta

Beliggenhed
Sænevej, Allinge
Projektperiode
2007 - 2012
Kontakt
Arkitekter
  • CUBO
  • Blå Streg v. Bjarne Bech

Billeder

1/8

Nyheder

Se alle

14. august 2012

Pressemeddelelser

Nyt havneanlæg ved Hammerhavn indvies 15. august

I juni blev nybyggeriet på Hammerhavn indviet og nu står moleanlægget også klar. Indvielsen den 15. august sker med deltagelse af Transportministeren og Realdania, der tilsammen har bevilget størstedelen af de midler, det har kostet at realisere projektet. Det nye anlæg genopretter og synliggør den oprindelige industrihavn og skaber bedre rammer for det liv, der er i havnen i dag.

27. juni 2012

Pressemeddelelser

Hammerhavn og Sandvig åbner for aktivt udeliv ved kysten

Onsdag den 27. juni bliver to nye kystaktiviteter på Hammerhavn og i Sandvig indviet. Dermed kan både Bornholmere og øens mange turister opleve den unikke kyst og vandet på nye måder. Aktiviteterne er en del af Mulighedernes Land på Bornholm, et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Bornholms Regionskommune.

16. maj 2011

Pressemeddelelser

Vinder af konkurrencen om en helhedsplan og et multihus til Hammerhavn er udpeget

Det bliver CUBO Arkitekter A/S, der i samarbejde med brugere og interessenter skal tegne helhedsplanen og samlingsstedet på Hammerhavn, som blandt andet skal rumme nye servicefaciliteter for brugere og besøgende.

5. april 2011

Pressemeddelelser

Hammerhavnens skjulte granitkonstruktioner bliver synlige

Realdania har bevilget et tilskud på 5 mio. kr. til at udvide projektet ”Det bornholmske graniteventyr og Hammerhavn”. De ekstra midler skal bruges til at genskabe dele af det oprindelige havneanlæg, så de kulturhistoriske kvaliteter bliver mere synlige. Projektudvidelsen forventes godkendt i Bornholms Regionskommune i april.