Menu

Børn og familier i hele Danmark kan se frem til et væld af spændende aktiviteter, oplevelser og inspiration, når Det Kongelige Teater i december 2026 åbner dørene til et nyt, stort oplevelsesunivers. Universet får til huse i det helt særlige teaterbygning Stærekassen på Kongens Nytorv i København. 

Børn på scenen og bag kulisserne

Stærekassen har siden Skuespilhusets åbning i 2008 kun været tilgængelig for offentligheden i begrænset omfang. Det skal det nye store projekt med det Kongelige Teater i spidsen lave om på. 

Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet står for at føre bygningen ind i en ny tid, så den fremover bliver et sted, hvor børn gennem leg og læring bliver introduceret til klassiske kunstarter. Stærekassen vil i fremtiden blive fyldt med muligheder for at prøve kræfter med scenekunst og klassisk musik. De besøgende vil samtidig komme med bag kulisserne og få indblik i, hvordan forestillinger bliver til. Det kommer til at handle om alt fra kostumer over sceneteknik til arbejdet med kroppen, instrumenter, sang og dans. 

Ambitionen er, at mange flere børn fra forskellige miljøer skal have adgang til teateret og opnå oplevelser med klassisk musik og scenekunst.

Bygningsarv åben for offentligheden

Projektet skal samtidig bidrage til, at den helt unikke og fredede teaterbygning får et nyt indhold, som sikrer adgang for offentligheden. 

Med sin særegne art deco-arkitektur udgør Stærekassen i sig selv en magisk, dramatisk og historieladet ramme for et teaterunivers for både børn og deres familier. Oplevelsesuniverset er dermed et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan transformere en historisk bygning, der har tabt sin funktion, så den får ny relevans – for fremtidige generationer og for flere forskellige grupper. 

Forventningen er, at Stærekassen bliver en ny ramme om et større fællesskab og samtidig introducere nye grupper af børn og familier til oplevelser med teateret.

Projektfakta

Beliggenhed
August Bournonvilles Passage 5
Projektperiode
2021 - 2026
Støttebeløb
161 mio. kr.
Kontakt

Billeder

1/12

Nyheder

Se alle

20. august 2026

Pressemeddelelser

Det Kongelige Teaters nye børneunivers får navn

Hurlumhuset er navnet på Det Kongelige Teaters nye store og magiske teaterlegeplads for børn i Stærekassen, hvor børn kan lege sig ind i scenekunstens verden og opleve teatrets magi på egne præmisser.

2. december 2024

Notits

UDBUD

Skal du være en del af byggeprojektet i Stærekassen? Slots- og Kulturstyrelsen søger fagentreprenører.

Har du ekspertise inden for smedearbejder, VVS, ventilation, el eller CTS-anlæg, og vil du være en del af byggeprojektet i Stærekassen på Det Kongelige Teater? Lige nu søger Slots- og Kulturstyrelsen dygtige fagentreprenører, der skal forberede Stærekassen til dens fremtidige funktion som Børneunivers – et eksperimentarium som gennem leg og oplevelser skal introducere børn til teatrets magi og give dem indblik i de mange håndværk i og bag kunsten. Projektet er støttet af Realdania.

12. februar 2024

Pressemeddelelser

Det Kongelige Teaters nye børneunivers er et skridt nærmere sin åbning

Stærekassen skal danne rammen for et nyt oplevelsesunivers for børn og familier fra 2026. Projektet er i dag sendt i udbud og er dermed et skridt nærmere realisering.

18. januar 2021

Pressemeddelelser

Nyt stort oplevelsesunivers for børn i Stærekassen

Med et unikt børneunivers for scenekunst tager Det Kongelige Teater et kæmpe skridt mod at åbne endnu mere op for børn og børnefamilier. Med en støtte på 120 mio. kr. fra foreningen Realdania bliver der pustet nyt liv i Stærekassen.