En fredet firlænget klitgård
Mellem klit og land ligger klitgården som et helstøbt vidnesbyrd om livet langs den jyske vestkyst. Den firlængede gård er fredet og rummer både en karakteristisk, lukket gårdsplads, fine bygningsdetaljer og er placeret i samspil med det åbne klitlandskab. I Realdania By & Bygs samling føjer gården et nyt kapitel til fortællingen om, hvordan lokale materialer, landskaber og levevilkår har skabt forskellige egnsbyggeskikke i Danmark.
Med den kommende restaurering og transformation vil Realdania By & Byg vil bevare gårdens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier og samtidig skabe en ny anvendelse i de tidligere stalde. Ejendommen overgår til Realdania By & Byg i slutningen af året og indleder herefter arbejdet med at restaurere og transformere gården.