x

De engagerede beboere 

I projektet Magnetboliger var man interesseret i at finde ud af, hvordan man tiltrak de beboere som engagerer sig i deres lokalområde. Hele omdrejningspunktet var altså at finde ud af, hvordan man tiltrak denne gruppe, og hvordan man fik dem til at flytte ind i et bestemt boligområde, hvilket endte ud i et designkoncept for alment boligbyggeri.   

Et redskab til planlægning

Projektets afsæt var et alment boligbyggeri på Flintholm Allé på Frederiksberg, som Frederiksberg Forenede Boligselskaber havde opført. Med udgangspunkt i viden om præferencer for de engagerede beboere havde Magnetboligprojektet afdækket, hvad der kendetegner boligvalget for de beboere, som i særlig grad er med til at udvikle et boligområde, hvilke boligønsker disse beboere har, og hvordan de omsættes i en konkret arkitektur. 

Målet var at udvikle og afprøve et redskab, der kan bruges til at kvalificere planlægningen og grundlaget for byggeprogrammet ved opførelse af almene boliger. Projektet blev ledt af den tyske arkitekt Thomas Herzog, der i sit arbejde lægger vægt på arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed, og som er kendt for at forny boligbyggeriet ved at bringe kompetencer sammen fra flere felter.