Gaarden - Bornholms madkulturhus

Gaarden - Bornholms nye madkulturhus skal være med til at udvikle øens madkultur og fødevareproduktion, og projektet viser således nye veje for erhvervsudvikling i yderområderne.

I autentiske rammer

Bornholm er kendt for en række mindre, men velanskrevne fødevareproducenter, hvis varer kan købes over internettet, på markeder og i specialbutikker over hele landet. På øen finder man også et utal af spisesteder og en række organisationer, som alle har fokus på den lokale og regionale madkultur - blandt andet eksportorganisationen Gourmet Bornholm, foreningen Regional Madkultur Bornholm og kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.

Øen rummer dog muligheder for yderligere produktudvikling, produktion og salg, og naturlige ressourcer - fx fisk, vildt og dyrkede urter.

Et regionalt madkulturhus

Med projektet har visionen været at udvikle et regionalt og traditionsbaseret centrum for madkultur og fødevareproduktion på Bornholm. Gaarden er således blevet Danmarks første regionale madkulturhus: Et kulinarisk mødested for øens beboere og gæster, der møder madkulturen gennem smag, leg og produktion. Og et samlingspunkt for bl.a. producenter, restauratører og uddannelsesinstitutioner.

Konkret har projektet ført til opførelsen af et nyt madkulturhus med køkken, servicefaciliteter, pejsestue, spisesal og udgang til terrasse med udekøkken og rygeovn. De produkter som udvikles her sælges i det fredede nabomuseum Melstedgård, hvor besøgstallet, i takt med udviklingen af Gaarden, er steget med 60%.

De nye faciliteter danner rammen om en lang række aktiviteter med fokus på madkultur.

Potentialerne i yderområdet

Projektet har været en del af kampagnen Stedet Tæller, fordi det er eksempel på udvikling af et centrum for regional madkultur, i rammer, som allerede fungerer som besøgssted. Samtidig er der blevet bygget videre på en allerede stærk bevidsthed om potentialerne i Bornholms råvarer og madkultur - bl.a. via projektet "Det nye autentiske, bornholmske køkken" og gennem opbakning fra centrale interessenter i branchen.

 

Projektfakta

  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2015
  • Støttebeløb
  • 4,5 mio. kr.
  • Websites
  • Melstedgård
  • Nyheder

  • Publikation

  • Kort

  • Relaterede projekter

Bogen "Stedet tæller"

Bogen "Stedet tæller"

- om proces og erfaringer med stedbunden, lokal udvikling i yderområder.

Kort

Melstedvej 25, 3760 Gudhjem

Relaterede projekter Se alle projekter

Havnehallen

Stinesmindes Havn

Solnedgangspladsen, Gammel Skagen

Stier omkring Østerlars

{{ title }}

{{ description }}