Førhen brød store maskiner granit, der var endda lagt togskinner, så de store skærver kunne blive transporteret væk. Bornholm var det eneste sted i Danmark, hvor det var muligt at lave granitindustri, og sten fra granitbruddet i Vang er for eksempel blevet brugt til Storebæltsbroen.
Danmarks eneste granitbrud har fået ny funktion
Produktionen blev indstillet i 1996, bl.a. på grund af faldende priser. Med vores støtte til udviklingen er området nu blevet er et yndet udflugtsmål for både ornitologer, vandrefalke, mountainbikeryttere, klippeklatrere og folk, der vil gå en tur i industriens og råstoffernes spor.
Det naturrummet åbnede i 2014, og en række vådområder er anlagt for at styrke og beskytte fuglelivet, ligesom det fredede område har fået enkelte mountainbike- og vandreruter.
Shelters og rastepladser gør det let at holde ind og overgive sig til det dramatiske og dramatisk smukke landskab. Med lodrette klippevægge og bygningslevn som et tilgroet førerhus fra en kran. Selve bruddet er delvist oprenset, så det står rent og imponerende, og ved Vang Pier, der var udskibningssted, kan der i dag bades eller luftes hund, eller man kan nyde synet af det hele fra en båd.
En del af Mulighedernes Land
Projekt ’Nyt liv i Vang Granitbrud’ var en del af kampagne Mulighedernes Land, som var et partnerskabsprojekt mellem os og Bornholm Regionskommune. Med Mulighedernes Land ønskede vi at bidrage til at skabe en positiv udvikling i yderområderne i Danmark. Projektet var derfor fokuseret på at styrke rammerne for bosætning og turisme ved at forbedre og nytænke de fysiske strukturers indhold, funktioner og udformning.