x

Unik historie om dansk brunkul

Voldsgaard er selve udgangspunktet for det danske brunkulseventyr i Søby, da det var herfra gravningen bredte sig, og hvor barakbyen voksede op. Brunkul løste specielt i 1940’erne en væsentlig national opgave både med brændsel og beskæftigelse. Muligheden for at tjene penge ved hårdt arbejde i lejerne tiltrak mange hundrede eventyrlystne mennesker og medførte et lettere lovløst, klondyke-lignende samfund. Gravningen fortsatte helt frem til 1970 i Søby, hvor en tredjedel af alle danske brunkul er gravet op.

Destination Brunkul 

Voldsgaard er blevet restaureret og indrettet, så Søby Brunkulsmuseum bevarer den historiske gård og har plads til flere gæster. Restaureringen var vigtig for, at Søby Brunkulsmuseum fremadrettet kan præsentere de historiske og tidssvarende rammer for det nedlagte brunkulslejer. På museet kan man blandt andet se en stor billedsamling om arbejdet i brunkulsgravene og livet i barakbyen. Udover gården udgør museet også flere autentiske arbejderboliger, købmandsforretning, spisehuse, smedje, gravemaskine og tipsvognslokomotiv m.m.

Vi har støttet restaureringen og indretningen af Voldsgaard for at fremme og udvikle yderområdernes potentialer og skabe bedre rammer for lokal turisme og erhverv.