Naturstyrelsen Himmerland, Vesthimmerlands Museum og Aalborg Universitet er gået sammen om et storstilet projekt, der skal fortælle Livøanstaltens historie og styrke øen som destination for natur- og fødevareoplevelser.
Arbejdet med at formidle Livøs historie gennem restaureringen af udvalgte, historiske bygninger på øen, som omdannes til formidlingscenter og autentiske udstillingsrum, begynder i 2025.
Projektet skal skabe en helhedsoplevelse af øen i Limfjorden, der kombinerer øens historie som isolationsanstalt for såkaldte ‘moralsk åndssvage’ mænd med naturoplevelser og ophold, hvor besøgende bl.a. kan opleve de historiske rammer og nyde lokale fødevarer.
Det er allerede i dag muligt at ”smage på øen” i form af lokale produkter som mel, Angus-kød og ø-whisky. De lokalt producerede fødevarer af høj kvalitet skal sammen med øens enestående natur med hede, overdrev og gamle egeskove spille en central rolle i udviklingen.
Historien som afsæt for nutidens debatter
Med DR-dokumentaren ”Nyrup – søn af en udstødt” blev Livøs historie bredt kendt i offentligheden. I dokumentaren fulgte man den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens jagt på historien om sin fars syv år som anbragt på Livø.
Dokumentarserien har sammen med bogen ”Afvigernes ø” skabt et momentum for fortællingen om Livø, som projektet vil bygge videre på. Samtidig er det tanken at gøre Livø til en platform for nutidig refleksion og debat om emner som stigmatisering, isolation og samfundets behandling af marginaliserede grupper.
Der vil desuden blive udviklet undervisningsforløb målrettet skoler, pædagog- og læreruddannelser, ligesom det er ambitionen at tiltrække besøgende fra hele Europa, som ønsker at opleve autentisk historieformidling i øens oprindelige rammer.
En ø med en stærk fortælling
Fra 1911-1961 husede den isolerede ø, Livø, kriminelle, asociale og såkaldte ’moralsk åndsvage’ mænd, der i samtiden var erklæret uønskede i det omgivende samfund.
Livø Anstalten var en filial af De Kellerske Anstalter, landets største institution for åndssvage, og på øen midt i Limfjorden levede mændene afskåret fra resten af samfundet. Deres arvemasse var frygtet og uønsket i samtiden, og internering, senere sterilisation og kastration, blev anset for nødvendige tiltag. Af samme årsag opstod først anstalten på Livø, mændenes ø, og senere på Sprogø, kvindernes ø.
Fortællingen om den ældste af ø-anstalterne udgør en vigtig del af Danmarkshistorien og giver samtidig væsentlig indsigt i fortidens menneskesyn og behandling af samfundets marginaliserede.
