Menu

Fredet slagtehal omdannet til unikt scenerum

Sort/Hvid har, med nænsomhed og respekt, omdannet den oprindelige slagtehal fra det nittende århundrede til et moderne, fleksibelt teater i en unik løsning, hvor den store slagtehal kan inddeles i større og mindre scenerum ved hjælp af flytbare vægge alt efter den enkelte teaterforestillings behov.

Løsningen tilslutter sig Sort/Hvids konceptuelt, undersøgende arbejdsmetode og ønske om at skabe et fleksibelt rum, hvor fremtidens scenekunst – som sjældent forholder sig til klassiske scenerum – kan udforskes og udfoldes.

Et projekt til glæde for mange

Med nye og større lokaleforhold og en central placering, der medfører mange muligheder for at indgå i nye samarbejder med institutioner og virksomheder i hele området, vil Sort/Hvid udvide aktiviteten fra primært at fokusere på scenekunsten til at blive en levende kunstnerisk organisme i Kødbyen med et væld af aktiviteter, der spænder over teaterforestillinger, litteraturoplæsninger, filmvisninger og koncerter til borgermøder, forelæsninger og debatter.

Støtte

Bidragsydere:

  • Realdania - 2,5 mio.kr.
  • Villum Fonden - 2 mio kr.
  • Lokale og Anlægsfonden - 2,5 mio. kr.
  • Københavns Kommune - 2 mio. kr.

Med et samlet støttebeløb på 9 mio. kr og et samlet byggebudget på 12,6 mio. kr. skabt et teater i international klasse, hvor kunstnere fra alle kunstarter kan mødes og skabe ambitiøs, kompromisløs scenekunst.

Projektfakta

Dette projekt opdateres ikke længere, og nogle af oplysningerne kan derfor være forældede.

Dette projekt opdateres ikke længere, og nogle af oplysningerne kan derfor være forældede.

Beliggenhed
Staldgade 26-30, 1699 København
Projektperiode
2016 - 2016
Byggeår
2016
Støttebeløb
2,5 mio. kr.

Billeder

1/5