Turguide og lydfortællinger fra Realdania
Vores 13. podcastepisode er på gaden med nye historier til dig fra et særligt sted i Danmark. Lyt med og få inspiration til sommerens næste tur og en god historie i ørene.
Sammen har vi nu sat lyd til over 13 steder i Danmark, og historierne ligger alle tilgængelige som podcast – på Spotify, vores hjemmeside og i iTunes. Tilsammen tager de dig med bag facaden på store og små seværdigheder i Danmark. Fra nord til syd, fra øst til vest.
Slettestrand som podcast
I en helt ny episode besøger Susanna Sommer Slettestrand i Nordvestjylland. Her møder hun den pensionerede præst, den tilflyttede antropolog og den aktive bådebygger, der holder et helt særligt håndværk i live.I tusindvis af år har danskerne fisket direkte fra kysterne, og i Slettestrand bliver bådene stadig sat på grund og trukket op på stranden med et stort spil og tyk wire. Det kræver et særligt håndværk, og da erhvervsfiskeriet blev urentabelt var traditionen truet. Men beboere i områdets små byer gik sammen om at redde livet, fiskeriet og håndværkstraditionerne i området, der den dag i dag er et besøg værd.
Find episoden i din foretrukne podcast app – f.eks. iTunes, Spotify eller Stitcher. Du kan også lytte med fra vores hjemmeside.
påTUR #4 – Slettestrand
Vandreruter og badebyer
Andre af vores podcastepisoder giver dig historien om den historiske badeby Marielyst på Falster, den nye vandrerute Camønoen på Møn, Verdens største Kalkgruber ved Viborg eller det lille ikoniske kulturtårn på Knippelsbro i København.
I alle episoder møder du de mennesker, der har været med til at udvikle stedet, og som kender det bedre end de fleste. Lyt med og hør deres historier – måske de giver dig inspiration til sommerens næste udflugt.
Få overblikket over alle vores episoder på vores hjemmeside
Abonner gratis på podcast
En podcast er en lydfortælling ligesom et radioprogram – forskellen er, at du selv bestemmer, hvornår du vil lytte med. Du kan abonnere gratis på Realdania Podcast og på den måde få besked, hver gang vi sender en ny historie på gaden.
Find Realdania Podcast gennem din podcast-app på mobilen, din tablet eller computer – det kan være gennem Spotify, Apple eller en anden app. Tryk abonnér. Du kan altid stoppe med at følge os igen.
Han Herred Havbåde
Ved Slettestrand i Jammerbugten blev den gamle kystlandingsplads renoveret og et bådebyggeri opført. Formålet var at skabe et nyt liv i havklitterne samt at bev...
Se projekt
Kulturtårnet på Knippelsbro
Et af de ikoniske brotårne på Knippelsbro i København har i mange år ligget øde hen. Det har dog ændret sig med dette projekt, og tårnet fungerer nu som et kult...
Se projekt
Camønoen
Dramatisk natur i særklasse og et samfund rigt på ildsjæle. Møn har meget at byde på. Men der har manglet forbindelser mellem øens destinationer og samarbejde m...
Se projekt
Marielyst
Mere end 100 år som populært turistmål havde sat sit præg på Marielyst på Falster. Efter byens torv og Strandstrøget er blevet renoveret, fremstår feriebyen nu ...
Se projekt