Der findes over 200.000 sommerhuse i Danmark - Fire af dem ejes af Realdania By & Byg

I dag findes der mere end 220.000 sommerhuse i Danmark. Langt den overvejende del er typehuse i parcelhuslignende kvarterer langs den jyske vestkyst, i Odsherred eller Nordsjælland opført efter 1960. Men sommerhuset er flere tusinde år gammelt.

Historien om sommerhuset er fortællingen om fritid, om arkitektur, om samfundsudvikling - men først og fremmest om det urbane menneskes behov for ro og sjælefred. Det er en hustype, som mange store danske arkitekter har givet deres bud på – og fire af dem findes i Realdania By & Bygs samling af dansk arkitektur.

Et fælleseuropæisk ønske om herlighed

Ruinerne af de tidligste sommerhuse opført uden for antikkens bysamfund kan stadig opleves i middelhavsområdet. Fra renæssancens Italien til oplysningstidens England findes landskabelige pragtvillaer og naturskønne paladser. Et af de tidligste eksempler på dansk jord er Kong Frederik II’s Lundehave fra 1588. Et lystslot, som gav kongen et mentalt afbræk fra hoffet på Kronborg.

Ideen om et hus uden for byen er en del af vores fælleseuropæiske kulturgods. Det var i Rom, at ideen første gang blev nedfældet i ord. I Realdania By & Bygs udgivelse 'Landsted tegnet af Kay Fisker' skriver Fil.dr. Lulu Salto Stephensen og arkitekt m.a.a. Hannes Stephensen således om definitionen på et landsted:

”Det skal ses som bymenneskets midlertidige pause fra bylivet.”. ”Landstedet er til for dem, der stimuleres af vekselvirkningen mellem det urbane og det landlige. Det formelle i vekselvirkning med det uformelle. Livet i toga og det uden, hvilket kan oversættes til livet med eller uden slips. Trods en enorm udvikling i vores fysiske og politiske hverdag synes denne vekselvirkning at være et konstant behov i menneskets historie”.

Fra Rom til Odsherred, fra landskabeligt palads til kystnært typesommerhus – det handler om genopbygningen af sjælen gennem kontakten til naturen som et rekreativt landskab. I renæssancen lægges endnu et lag til - nemlig et fokus på det nære, familielivet og det humanistiske væsen.

For den jævne dansker var begrebet fritid komplet ukendt for generation efter generation af bønder, der næppe forbandt deres stråtækte landejendom med idyl eller følte et udtalt behov for ’jordforbindelse’. Landliggerlivet var forbeholdt byernes økonomiske og politiske elite, for hvem naturen var til rekreation og ikke til nytte.

Med borgerskabet på landet

Store landsteder som Liselund på Møn fandt vej ind i den danske arkitekturhistorie i slutningen af 1700-tallet og Rågegården ved Rågeleje fra starten af 1800-tallet og senere tillige med industrialiseringen og en ny samfundsstruktur. Et velhavende borgerskab så dagens lys. Tager man en tur op ad Strandvejen fra København mod Helsingør, er det ikke svært at få øje på de huse, der engang var fristed for velhavende borgere, der fortrak til landlige og kystnære omgivelser med familien og den samlede tjenerstab. Mange fiskerlejer udviklede sig med tiden til regulære badebyer, og med anlæggelse af kystbanen i 1890’erne blev turen endnu nemmere.

Dette var også idealet, da den velhavende københavner og cykelpumpefabrikant Friis i 1916 bad en purung arkitekt ved navn Kay Fisker om at tegne et landsted i Snekkersten ved Helsingør. Villaen i to etager blev lagt på toppen af en høj på en 16.000 m2 stor grund. Når sommeren meldte sin ankomst, rykkede hele husholdningen fra Østerbro til sommerlandet i Nordsjælland. Den store naturgrund blev anlagt med snoede stier og udsigtspunkter, hvor kvinder i hvide sommerkjoler med hat og handsker kunne stresse af og komme til kræfter inden endnu en vinter i byen.

Huset fulgte tidens idealer for et landsted, det var tegnet specifikt og med udgangspunkt i grunden og landskabet. Huset er stort og udstyret med hele fem soveværelser, spisestue, pejsestue, tjenesteboliger og garage. Og så er Kay Fiskers kærlighed og sans for farver stærkt repræsenteret. Men allerede året efter er samme Fisker banemand for et helt nyt syn på ’sommerhuset’, da han til Politikens tredje sommerhuskonkurrence vinder førstepræmie med en betydeligt mindre ’hytte’. Demokratiseringens vinde blæste ind over de danske kyster, mens verden var i krig.

Realdania By & Byg købte landstedet i 2014 og har siden restaureret ejendommen tilbage til fordums karakter.

Feriereformer og funktionalisme

Det startede faktisk allerede i 1891, da man afskaffede søndagsarbejde. Og med indførelsen af otte-timers arbejdsdage i 1919 fik begrebet ’fritid’ for alvor ben at gå på. Men for sommerhuset blev det for alvor indførelsen af 14 dages sommerferie til alle i 1938, der gjorde udslaget. 

Året før menigmand fik mulighed for to ugers sommerferie, valgte arkitekt Arne Jacobsen at opføre sit eget sommerhus ’Knarken’ i Gudmindrup Lyng på Sjællands Odde. Huset blev ligesom landstedet tegnet af Kay Fisker opført på en meget stor naturgrund med udsigt til vandet og smukt indpasset i den bakkede natur. Huset, der i dag ejes af Realdania By & Byg, blev opført i Jacobsens hvide stil, diskret farvesat, med arkitektonisk nyskabelse og et luksuriøst interiør. 

Med huset kunne Jacobsen ikke blot komme helt tæt på den natur, som var så stor en inspirationskilde for ham, han kunne også efterkomme tidens idealer om lys, luft og fysisk velvære. Endnu fandtes kun nogle få tusinde sommerhuse i Danmark, og de var små! I gennemsnit var husene på ca. 20 kvadratmeter, men nogle var så små som 9 kvadratmeter.

Det store byggeboom

1950’erne bragte mere ferie, kortere arbejdsuger og lønforhøjelse med sig. Så da arkitekt Svenn Eske Kristensen i 1954 opførte hus i Fårevejle på Vestsjælland, var det et fritidshus snarere end et sommerhus. Huset fik navnet 'Esken' og blev opført i en kombination af moderne materialer og formsprog kombineret med udsøgte snedkerdetaljer og arkitektonisk kvalitet.

Da Realdania By & Byg i 2004 købte og restaurerede Esken, var det for at sikre et personligt og markant arkitektonisk værk fra manden, der fik tilnavnet ’velfærdsstatens arkitekt’ for tegningerne og ideerne til de mange boligbebyggelser, som skød op i Storkøbenhavn midt i århundredet. 

Se: Svenn Eske Kristensens eget sommerhus

Da det at holde fri om lørdagen blev udbredt op gennem 60’erne, fik fritidsboligen endnu mere vind i sejlene, og det samme gjorde byggeriet. Mens der i 1945 fandtes omkring 4.000 sommerhuse i Danmark, så var tallet 20 år senere over 100.000. Og som med parcelhusene fra samme periode blev også typehuse populære i det danske sommerland. 

I 1969 købte arkitekt Poul Erik Thyrring et lille sommerhus på Herning-egnen dybt inde i skoven med udsigt til Skjern Å og Dalgas Kanalen. Huset blev straks bygget komplet om i stilen organisk brutalisme og udmærker sig ved rå og upolerede materialer som beton, rupløjede brædder og bølgeeternit; materialer som de færreste forbinder med landlig idyl. Men alligevel kan huset (der senere blev konverteret til helårsbolig) ses i forlængelse af en tusindårig tradition for at ville være nær naturen.

Realdania By & Byg købte Poul Erik Thyrrings eget hus i sommeren 2021 og har netop påbegyndt en omfattende restaurering af ejendommen.

Se: Poul Erik Thyrrings eget hus