x

Landstedet er oprindeligt opført som sommerbolig til cykelpumpefabrikant J.W. Friis og senere ændret til helårsbolig. Det ligger i Snekkersten på grundens højeste punkt med udsigt til Øresund.

Villaen med gårdsplads, terrasse, haveanlæg og tilkørselsvej blev fredet i 1988.

Landstedet er særligt fordi:

  • Kay Fisker tegnede kun nogle få enfamiliehuse. Landstedet i Snekkersten er et af hovedværkerne, for her kom Fisker for alvor til at vise format og stilsikkerhed. Landstedet er et overbevisende smukt, enkelt og personligt hus, der både i helhed og detaljer afspejler hans særkender og tilgang til arkitektur.

  • I husets arkitektur blander Kay Fisker et af nyklassicismens stilgreb, den engelske cottage-stil, med nordisk byggetradition og materialer. Bygningen peger på den måde frem mod Bedre Byggeskik-bevægelsens fremkomst ti år senere. Dermed har landstedet arkitekturhistorisk betydning som spire for en ny arkitektonisk stilretning på samme måde som fx Edvard Heibergs eget hus fra 1924 og Arne Jacobsens sommerhus fra 1937.

  • Landstedet er givetvis inspireret af Villa Snellmann i Djursholm i Sverige, som arkitekten Gunnar Asplund tegnede samtidig med Fiskers ophold i Stockholm. Landstedets smalle grundform og to fløje omkring et brolagt gårdrum samt flere historicistiske og klassicistiske elementer på facaden har slægtskab med Villa Snellmann.
     

Lang og smal bygningskrop

Ejendommen på 251 kvadratmeter er opført som en vinkelbygning og består af et hovedhus, som er en lang og smal bygningskrop i to etager, og en sidebygning i én etage opført som garage og cykelskur.
 
Hovedhusets stueetage blev indrettet med dagligstue, spisestue, pigeværelse, køkken og vaskerum. En muret spindeltrappe fører til overetagen med sove- og børneværelser samt en morgenstue.
 
Landstedet var det sted, hvor man kunne trække sig tilbage fra byens larm og virak. Derfor er landskabet omkring huset vigtigt. Grunden var oprindelig 16.000 kvadratmeter og bestod af en landskabelig have med slyngede stier og små skovbevoksninger. Grunden er siden blevet udstykket i samlet 10 nye parceller og udgør i dag 2.789 kvadratmeter. 

 

Se Edvard Heibergs eget hus

Se Arne Jacobsens eget sommerhus

Kay Fisker

Arkitekten Kay Fisker (1893-1965) er i den brede offentlighed mest kendt for stationerne på Rønne-Gudhjem-banen, Aarhus Universitet og store almene boligbebyggelser som Vestersøhus opført 1935-39 og Hornbækhus opført 1922-23.

Hædret med flere priser
Igennem sin karriere blev Kay Fisker hædret med flere nationale og internationale priser, blandt andet Eckersberg Medaljen og C.F. Hansen Medaljen. Han var redaktør på tidsskriftet Arkitekten i perioden 1918-26 og blev i 1936 professor ved Kunstakademiets Arkitektskole. I perioden 1940-43 var han dekan ved samme institution. Under sit ophold på akademiet havde Kay Fisker blandt andre arkitekt Hack Kampmann som underviser.

Se Kampmanns amtmandsbolig i Hjørring

I sine ungdomsår var Fisker præget af klassicismens formsprog, men kom senere til at spille en stor rolle for udviklingen af "den funktionelle tradition", der fortolkede den internationale modernisme.

Almene boligbebyggelser
Kay Fisker byggede kun en håndfuld enfamiliehuse. Hans indsats i dansk bygningskultur tegnes af de store almene boligbebyggelser som etage- eller rækkehusbebyggelser samt offentlige byggerier inden for sundhedsvæsenet. Mest kendt er nok Aarhus Universitet tegnet i samarbejde med Poul Stegmann og C.F. Møller. Men også byggerier som Vester Søhus og den funktionalistiske beboelsesejendom "Strygejernet" fra 1929 ved Sankt Jørgens Sø i København understreger Fiskers arkitektoniske spændvidde og formåen.