Menu

Sådan boede kunstneren J.F. Willumsen

Åbent hus i ateliervillaen fra 1906

7. april 2026

Willumsens ateliervilla ligger i Ryvangen - et boligkvarter for det bedre borgerskab nord for København, anlagt efter engelsk forbillede omkring år 1900.

Kunstneren J. F. Willumsens verden var vild og vovet. I tiden omkring år 1900 vakte hans værker ofte forargelse – også den italienskrøde ateliervilla, som han tegnede i 1906 til sig selv og sin hustru, billedhuggeren Edith Willumsen. Midt i det mondæne Hellerup formgav han villaen som en fantasifuld middelalderborg med et labyrintisk og fabulerende indre. Søndag 3. maj åbner husets ejer, Realdania By & Byg, dørene for alle, som har lyst til at opleve ateliervillaen.

Willumsen var først og fremmest maler, men han mestrede de fleste kunstarter, og i sit aktive kunstnerliv, der strakte sig over mere end 70 år, arbejdede han både som billedhugger, grafiker, keramiker, fotograf og arkitekt. Fælles for det hele var, at hans værker delte vandene og satte sindene i kog hos omverdenen. Værkerne var ofte provokerende, grænseoverskridende, storladne, kraftfulde, særegne og farverige – også hans egen villa, som Realdania By & Byg købte i 2002, og som i dag indgår i Realdania By & Bygs samling af ”Arkitekternes egne huse”.

Samlingen af ”Arkitekternes egne huse” rummer 21 huse, som danske arkitekter i løbet af 1900-tallet tegnede som ramme om deres egen familie og ofte med plads til deres tegnestue eller – som i Willumsens tilfælde – med plads til ikke bare ét, men to atelierer. Det største af ateliererne brugte han selv; det mindste blev brugt af Edith Willumsen, som også skabte flere af husets indbyggede kunstværker.

Vil du med indenfor?

Gå på opdagelse i Willumsens ateliervilla og oplev, hvordan hans kunstneriske tilgang har sat sit præg overalt i den særegne villa, som både var bolig og arbejdssted for ham selv og hustruen, billedhugger Edith Willumsen.

Et af Willumsens hovedværker

– Willumsens ateliervilla regnes som et af hans hovedværker, og villaen giver et enestående billede af, hvordan Willumsen i al sin kunstneriske produktion søgte ud til grænserne af sin kunnen og også gerne overskred alle konventioner. Som gesamtkuntsverk er villaen en helt igennem personlig fortolkning af tidens mange facetterede udtryksformer inden for kunst og arkitektur omkring år 1900, siger Realdania By & Bygs arkitekt og projektchef Frants Frandsen:

– Med ateliervillaen og også udstillingsbygningen ”Den Frie Udstillingsbygning”, som han tegnede i 1897-1898, formåede Willumsen at skabe stor debat om arkitekturens muligheder, og han provokerede sin samtid – både de professionelle arkitekter, det københavnske borgerskab, kunsthistorikere og billedkunstnere.

Billeder

1/4

Fabulerende arkitektur bevaret intakt

J.F. Willumsen boede i villaen frem til 1916, hvor familien flyttede til Frankrig, og indtil 1928, hvor Willumsen-parret gik fra hinanden, boede han kun lejlighedsvist i huset. Edith Willumsen blev boende frem til sin død i 1963. Herefter havde villaen – som blev fredet i 1982 – kun én anden ejer, nemlig maleren Mogens Andersen, og da Realdania By & Byg overtog den i 2002, var den oprindelige og meget fabulerende arkitektur bevaret stort set intakt

Ved overtagelsen blev der gennemført en større restaurering, og nogle år efter, i 2011, fik villaens tagkonstruktion nyt liv med en restaurering af de bevarede tagsten, ligesom de to store ateliervinduer blev istandsat, og husets facader blev kalket, så de igen har den oprindelige farve.

Siden Realdania By & Byg købte villaen, har den været udlejet som bolig og arbejdssted for en kunstner – helt i tråd med det oprindelige formål. Men i forbindelse med et lejerskifte, hvor villaen nu står uden møbler, holdes der for første gang i 15 år Åbent hus, hvor alle er velkomne.

Arkitekten

J.F. Willumsen (1863-1958) er en ener i dansk kunst, og selv om han tilbragte det meste af sit liv uden for Danmark, enten i Frankrig eller på rejser, var i sin samtid en af de mest provokerende og internationalt orienterede kunstnere i Danmark. Mest kendt var han for sin billedkunst, men som uddannet ’Husbygnings-Eksaminand” mestrede han også de arkitektoniske greb, og hans egen ateliervilla regnes i dag for et af hans hovedværker. Ud over villaen på Strandagervej 28 tegnede Willumsen også to andre bygninger: Et hus til sig selv på Hellerupvej, opført i 1895 og i dag nedrevet, og udstillingsbygningen for "Den Frie Udstilling", som i 1898 blev opført i Aborreparken i København, men i 1913 flyttet til Oslo Plads på Østerbro.

Uddannelse:

  • 1879 Optages på Teknisk Skole

  • 1881 Optages som arkitektstuderende på Akademiets Forberedelsesskole

  • 1882 Dimitterer som “Husbygnings-Eksaminand” fra Teknisk Skole. Overflyttes samme år til Akademiets malerskole, hvor han bl.a. møder Vilhelm Hammershøi og Johan Rohde

  • 1884 Debuterer på Charlottenborgs Forårsudstilling.

  • 1885 Forlader undervisningen på Akademiet uden afgang efter tre forgæves forsøg

  • 1885 Studerer på Kunstnernes Frie Studieskoler

  • 1891 Stifter Den frie Udstilling sammen med bl.a. Vilhelm Hammershøi og Johan Rohde

FAKTA

Villaens volumen er bearbejdet som en skulptur og med form som en boomerang: konkav i indgangssiden og konveks i havesiden. Alle vinduer og døre er forskellige i både format og formgivning, og bidrager med alle deres forskelligheder i kompositionen af det samlede arkitektoniske udtryk.

Adgangen til villaen sker gennem et cylindrisk tårn, men allerede ved den tunge hoveddør sættes scenen for den kunstneriske villa. Her mødes de besøgende af en dørspion i bronze, udformet som den kittelklædte ‘ydmyge’ kunstner, der modtager en velhavende amerikaner, og et håndtag formet som en nisse, der rider på en tyr, samt en fritstående skrabekant på dørtrinnet udformet som en hund.

Mængden af elementer og ornamentik fortsætter indenfor, hvor det relativt beskedne bygningsvolumen udfyldes til bristepunktet med stærkt varierende rumhøjder og rumforløb, der hver især understreges af skiftende lysintensitet.

Trapperummet i det cylindriske tårn er villaens mest ‘scenografiske’ rum, som er formet og indbyder til bevægelse. Herfra er der adgang til villaens ’Store Atelier’ med et stort ateliervindue ud mod nord og et loft i råglas, der åbner rummet mod himlen. Herfra er der også adgang til villaens to forskudte plan.

På nederste plan ligger pigeværelse, bryggers og det store køkken, som i sin tid var husets eneste egentlige opholdsrum, udformet som et fransk landkøkken og oprindeligt med et stort, åbent kogested. På øverste plan ligger det ’Lille Atelier’, soveværelse, børneværelse og badeværelse.

I alle rum skabes en totaloplevelse mellem rummets flader og den mangfoldighed af ornamentik, som dukker op overalt som f.eks. to store murankre i trappetårnet formet som et E for Edith og et W for Willumsen; en galopperende islandsk hest, udformet i sorte sten og lagt i stengulvet i den runde entre; et åbent ildsted, flankeret af to skulpturer af frysende koner, og en søjle i køkkenet med titlen ‘Den tykke kokkepige’, begge dele udført af Edith Willumsen.