Havnemesterboligen er tegnet af arkitekt Ulrik Plesner (1861-1933) og blev opført i 1905 som byens havnekontor med tilhørende havnemesterbolig samt boliger for to opsynsbetjente.
Havnemesterboligen ligger med udsigt over havnen, og bygningen står i dag som et vidnesbyrd på både havnens betydning og ikke mindst havnemesterens position i Skagen.
Anlægget repræsenterer et brud med datidens hjemlige arkitekturtradition og er et eksempel på Plesners generation af arkitekter, der samlede sig om læresætningen: "Byg huse indefra og udefter". Alt blev skabt fra bunden i en fri, personlig proces inspireret af ældre borgerlig byggeskik, af engelske traditioner og af murstensbarokken.
Bygningen indtager en markant position i rækken af Plesners mange arbejder og må anses for at være hans absolutte hovedværk i Skagen.
Bygningen bliver i dag brugt af byens erhvervsforum og turistforening.
Ulrik Plesner
Arkitekten Ulrik Plesner var først i murerlære, siden gik han på Teknisk Selskabs Skole, og i 1893 tog han afgangseksamen fra Kunstakademiets Arkitektskole. Han kom til Skagen i 1891, 30 år gammel, som konduktør ved Fyrvæsenet, hvor han skulle tilse opførelsen af Højen Fyr, men hans første egentlige projekt i Skagen blev tilbygningen til Brøndums Hotel.
Plesner arbejdede i næsten fyrre år som Skagens førende arkitekt, og han tegnede alene i Skagen mere end 25 bygninger. Han prægede byen med sin personlige stil, der byggede på den hjemlige tradition, stofligheden i de gammelkendte materialer, det smukke håndværk og helhedsvirkningens betydning.
Blandt sin tids arkitekter står Ulrik Plesner helt i forgrunden og på en plads for sig. Det har ofte været sagt om dem, at de ikke dannede skole. Men Plesner nåede nærmere til det end nogen af de andre. I hans arkitektur var der i al dens ujævnhed en egen enkel styrke, der virkede vidt ud og dybt ned. Han havde en udpræget begavelse på to afgørende felter i bygningskunsten: Formens og stoffets. Han havde et ejendommeligt klarsyn, en forbilledlig sans for opgavens indhold og opgavens muligheder og en evne til at omsætte det i et hus.
Således profilerer Havnemesterboligen sig da også arkitektonisk værdigt og skalamæssigt smukt i byens havnemiljø - som et fikspunkt beliggende på hjørnet af Vestre Strandvej og Trondsvej. Huset ligger hævet på en banke med udsigt over havnebassin og indløbet til Bindesbølls fredede fiskepakhuse samt det pulserende liv på havnen. Ulrik Plesner skabte fornyelse i dansk bygningskunst, og hans "jyske arkitektur" blev fælleseje for hele landet. Frem for nogen anden viste han vejen til nye inspirationskilder for dansk arkitektur, nemlig vestpå, i stedet for det evindelige sydpå.
Restaurering
Realdania By & Byg købte Havnemesterboligen i Skagen for at bevare bygningen for eftertiden som et eksempel på tidens stil og Plesners særlige formåen. Efter overtagelsen af bygningen påbegyndtes en større restaurering for at bringe huset tilbage til sin oprindelige karakter og få den stil, som Plesner stod for, frem igen.
Den bygning, Realdania By & Byg overtog, var kraftigt forandret fra originalen både i stil, materialer, ruminddeling og håndværksmæssig udførelse. Under restaureringen blev samtlige nedhængte lofter fjernet, hvorefter de oprindelige lofter og stuk blev genskabt og overfladebehandlet med mosfarve. Det eksisterende tapet, glasvæv og grundpapir blev ligeledes fjernet fra samtlige vægge, hvorefter pudset blev repareret. Væggene fik efterfølgende påsat grundpapir og malet med silikatmaling i farver, der blev fremstillet på baggrund af en konservators farveafdækning. De gamle gulvplanker stod desværre ikke til at redde, og der blev i stedet lagt nye gulve af brede Douglasplanker, behandlet med lud og sæbe. Under gulvene blev etableret skjult fremføring af el- og vvs-installationer samt isoleret. De fleste døre kunne genbruges, men alle døre og andet indvendigt træværk blev sat i stand af snedkere og malet med linoliemaling.
Udvendig blev Havnemesterboligen bl.a. forsynet med nyt tag, ligesom facadens oprindelige fuger blev genskabt. For at genskabe de oprindelige fuger gennemførtes en række praktiske forsøg, bl.a. med indsamling af småsten på strandene ved Skagen, og det lykkedes at fremstille en fugemørtel, som i forhold til tilslag og farvetone fremstår som den oprindelige.
Bygningen var tillige oprindeligt opført med en speciel tagbelægning af falstagsten, der kun har været produceret i Danmark i en kort årrække omkring år 1900. Disse sten blev dog i slutningen af 1980'erne udskiftet med almindelige røde vingetegl, men det lykkedes at skaffe tagsten - stort set identisk med den oprindelige falstagsten - fra et tysk teglværk. Samtidig blev 20 nyere, uoriginale tagvinduer fjernet, så bygningen i dag kun har to oprindelige støbejernstagvinduer.
