x

Rosenhuset er opført som Tuborgs administrationsbygning i 1913 i Hellerup, hvor Tuborg Havn møder Strandvejen. Rosenhuset er tegnet af arkitekten Anton Rosen som et gesamtkunstværk i skønvirkestil. Bygningen indtager i dag en markant position i dansk erhvervsbyggeri fra perioden. Realdania By & Byg erhvervede ejendommen i 2007 for at sikre ejendommen og dens fortælling.


  
Rosenhuset er opkaldt efter arkitekten Anton Rosen. Rosen var skønvirkestilens fremmeste danske arkitekt, og Rosenhuset er et af hans hovedværker. Rosen tegnede huset indefra og ud med funktion for øje. Dets indre kan synes næsten labyrintisk, mens det ydre virker som en leg med former og størrelser. Bygningen bærer overalt præg af et meget højt kvalitetsniveau i materialevalg og i den håndværksmæssige udførsel og detaljeringsgrad.

Rosenhuset er skabt som et gesamtkunstværk, hvor helheden og enkeltdelen er gensidigt afhængige. Overalt i huset anvendte Rosen humleblomster, bygaks, husets byggeår 1913 og initialerne 'TF' for Tuborgs Fabrikker som ornamentik på alt fra riste og nedløbsrør til lamper og bemalinger. Huset fungerer således som en arkitektonisk gestaltning af Tuborgs brand. 

Rosenhuset indtager en markant position inden for dansk erhvervsbyggeri i årene omkring år 1900. Med sin tunge, murede bygningskrop med vagttårn minder Rosenhuset om en middelalderborg, og den enorme tagflade over to etager placerer huset så solidt i landskabet, at ingen kan tvivle på dets myndighed. Rørpostsystem, centralvarmeanlæg og cykelkælder gjorde i 1913 huset til et ekstraordinært moderne kontorhus – et udtryk for både Anton Rosens og Tuborgs verdenssyn.   

 

Anton Sophus Rosen

Arkitekt Anton Sophus Rosen (1859-1928) var udlært murer og arkitekt fra Kunstakademiet i København. Han var en af de helt store eksponenter for skønvirke inden for dansk arkitektur.

I opgøret med historicismen ved århundredeskiftet blev Rosen optaget af art noveau og Arts & Crafts-arkitekturen, og som en af få arkitekter herhjemme lykkedes det ham at få opført bygninger præget af denne stil, bl.a. Palads Hotel på Rådhuspladsen i København, der regnes for hans hovedværk.

Rosen fik stor betydning for den kreds af unge arkitekter, der i årene før og under 1. Verdenskrig kom på hans tegnestue: Aage Rafn, Kay Fisker, Bent Helweg-Møller m.fl., og for dem var Rosen den moderne arkitekt, der tog afstand fra de historiske stilarter og arbejdede med det personlige udtryk inspireret af moderne, internationale strømninger. Orienteringen mod det moderne kommer både i stil og tekniske indretninger til udtryk i Rosenhuset.

Rosen holdt af ornamenter og stod langt fra den tidlige funktionalismes puritanisme. Ved Landsudstillingen i Aarhus i 1909 viste han med sine udstillingsbygninger sit greb om helheden, sin sikre konstruktive sans og en fin fornemmelse for dekorativ og konstruktiv anvendelse af byggematerialer. I Rosenhuset er de markante virkninger opnået ved foreningen af blank mur, natursten, terrakotta, majolika, smedejern, messing og kobberbeklædning.

Rosen besad desuden en stor personlig interesse for de mange moderne frembringelser, hans tid så. Også denne interesse fandt vej ind i hans byggerier, og i Rosenhuset placerede han både et rørpost-system og et moderne ventilationsanlæg med varm luft. 

Restaurering

Realdania By & Byg erhvervede Rosenhuset i 2007. Ved første besøg i huset var det som at opleve en såret kæmpe - massiv, bemærkelsesværdig og viljestærk med ukampdygtig. Første strategi var, at fjerne alle moderne lag og tilpasninger som linoleumsgulv, nedhængte lofter, skydedøre, med mere. Men dette synes blot at svække kæmpen endnu mere. Akustikken blev endnu dårligere, og de enkelte rums konstruktion gav på ingen måde mening. 

Lange og grundige overvejelser omkring restaureringen førte til sidst til erkendelsen af, at huset skulle tilbageføres til det "gesamtkunstværk", som Rosen i sin tid skabte. Først med denne strategi, der blev foranlediget af fundet af en mørnet skotøjsæske i Carlsbergs arkiver med gamle fotos af Rosenhuset, lod kæmpens sår til at hele. Ved at retablere gesamtkunstværket og genskab dørpartier, stofbeklædte paneler, skunkvægge, uldgardiner og endog efeuplanter fik Rosenhuset fået sin kraft tilbage.   

Huset er i dag indrettet til moderne kontorarbejdsplads, hvor possementer, paneler med ziggurat-motiv og uldgardiner med hæklede borter fungerer side om side med moderne møbler, mødekultur og IT.