x

I 2022 blev en masterplan for genetablering af Hertugernes Augustenborg godkendt af Sønderborg Kommune. Det markerede starten på restaureringen, og fornyelsen af det historiske og unikke kulturmiljø Augustenborg. Foreningen ’Hertugbyens Restaureringspulje’ er blev oprettet for at støtte den samlede indsats ved at give støtte til at bevare og restaurere byhuse. Restaureringsarbejderne skal udføres i et tæt samarbejde mellem bygningsejerne, Sønderborg Kommune, restaueringspuljen projektleder og arkitekter og håndværkere med særlig viden om gamle bygninger.

Forfalden kulturarv

Augustenborg gemmer en unik kulturarv med en komplet hertugby, der byder på barokke huse, et slot, en kirke og meget mere. Tiden har sat sine spor på den gamle hertugby, og før genetableringen har byen lidt under manglende vedligeholdelse af de barokke bygninger og ændringer i gaderummenes udformning, som ikke understøtter det historiske kulturmiljø. 

Projektet skal ikke kun bevare kulturarven, men også nytænke og udvikle den med afsæt i det stedbundne potentiale, som kulturmiljøet repræsenterer og borgernes ønsker til nye funktioner og oplevelser i området. Målet er at genskabe et autentisk og enestående kulturmiljø med fokus på både at styrke det hertugelige helhedsindtryk, fortællingerne om stedet og bidrage til at skabe øget livskvalitet og fællesskab i det unikke kulturmiljø. 

Restaueringspuljen er en af mange tiltag

Masterplanen for genetablering af Hertugernes Augustenborg indeholder en bred vifte af tiltag. Realdania samarbejder med Sønderborg kommune om flere dele af masterplanen. Realdania By og Bygning har købt flere ejendomme i midten af kulturmiljøer. De bygninger skal istandsættes og udlejes. Læs mere her

Historiske bygninger i Augustenborg solgt til Realdania By & Byg

Som en del af kampagnen ’steder vi mødes’ er der givet støtte til at en gruppe lokale aktive kan udvikle det historiske Bakhuset i Augustenborg til et mødested til ældre. Læs mere her 

Steder vi mødes

Genoprettelse af Augustenborgs historiske kulturmiljø

Målet er, at Hertugernes Augustenborg efter genetableringen vil tiltrække stor turistinteresse, skabe flere arbejdspladser og fremme øget bosætning i byen. Det er et ambitiøst projektet, som kræver flere års arbejde og tæt samarbejde med byens borgere og den øvrige del af byudviklingen i Augustenborg. Projektet er støttet af A. P. Møller Fonden, Realdania, Sønderborg Kommune, der hver har bidraget med 20 mio. kr. samt Slots- og Kulturstyrelsen, der har bidraget med cirka 10 mio. kr., dette udgør et økonomisk fundament på cirka 70 mio. kr., som skal bruges til at restaurere de bevaringsværdige og fredede bygninger i byen og genoprette Augustenborgs unikke kulturmiljø.