Unikt kulturmiljø på UNESCO verdensarvsliste
Bykernen i Christiansfeld er et kulturmiljø af international historisk betydning. Samtidig er Christiansfeld et af landets tidligste eksempler på en egentlig byplanmæssig helhedstænkning, og betragtes som unik i kraft af sin historie og uspolerede homogenitet. Christiansfeld fremstår i dag næsten som da bygningerne blev opført for mere end 200 år siden. I 2015 blev byen udnævnt til UNESCO verdensarv.
Mal med RealdaniaVi har samlet 12 af vores projekter Tryk på billedet, og download billedet af |
|
En levende kulturarv
I 2002 blev der igangsat et bybevaringsprojekt, som nåede sin afslutning i 2015. En restaurering af bykernens historiske bygninger har sammen med en strategisk helhedsplan sikret, at den historiske bykerne er bevaret og udviklet til et levende sted med respekt for kulturarven.
Målet var med andre ord været at bevare uden at forvandle byen til et frilandsmuseum kun for turisterne, sådan at Christiansfeld vedbliver at være en levende by, hvor indbyggerne kan leve et moderne hverdagsliv i de historiske rammer.
Christiansfelds bygningsarv er via en helhedsplan blevet sikret på lang sigt, så nye tiltag harmonerer med de langsigtede ønsker for byens udvikling og de historiske rammer. Undervejs er den opnåede viden om byens historie og de mange håndværksmæssige traditioner blevet opsamlet og videreformidlet.
Byens historie
Brødremenigheden grundlagde byen i 1773 og opførte hovedparten af byens huse i perioden 1773-1800 efter en enkel og stringent byplan, der er den fysiske afspejling af kristendommens og Brødremenighedens særlige betydning i byen. En af ca. 30 af sin slags rundt om i verden. Det var også brødrene, der designede byen, så den var delt op i de grupperinger såkaldte kor, som menigheden var inddelt i. Der er i dag stadig søsterhuset, brødrehuset og enkehuset, men også hoteller, skoler og familiehuse.
Det samlede bybevaringsprojekt havde et budget på 225 mio. kr. og blev gennemført i et partnerskab bestående af os, Brødremenigheden og Kolding Kommune.
Christiansfeld blev grundlagt i 1773 af den reformatoriske kirkeretning, Brødremenigheden – også kaldet De Moraviske Brødre eller herrnhutterne. Det sidste navn skyldes, at kirken stammede fra Herrnhut i Tyskland, som en sidegren af den tyske reformerte kirke.
Lederen af Brødremenigheden hed rigsgreve Zinzendorf, og han deltog ved Chr. 6s kroning i 1731. I den forbindelse fik han den pietetiske danske konges tilladelse til at sende missionærer til blandt andet Dansk Vestindien for at omvende slaver. Missionen i kolonierne var en stor succes, og i 1773 fik brødrene lov at anlægge en menighedsby i Danmark. Den blev anlagt som andre menighedsbyer – opdelt i moduler over to parallelle gader med alt centreret omkring kirkehuset og den centrale plads. Byen blev opkaldt efter Kong Christian d. 7.
Da byen blev etableret på forholdsvis få år, blev Christiansfeld et enestående eksempel på, hvordan en hel by skulle se ud efter datidens byplanmæssige ideal. Desuden er det et af de tidligste eksempler på byplanlægning i Danmark, hvor byerne indtil da havde udviklet sig efter tilfældigheder og knopskydning.
I dag fremstår byen næsten, som da bygningerne blev opført i årene omkring 1775 – og man ser stadig den fine sammenhæng mellem de gamle bygninger og grønne områder.
Nogle har kaldt Christiansfeld for Danmarks første grønne by. Dels på grund af de mange haver, men også den centrale kirkeplads er iøjnefaldende med lindetræerne, som omkranser pladsen, der er dækket af græs over det meste af arealet.
Rådgivere: Bygherrerådgiver: Kuben. Arkitekt: Jørgen Toft Jessen. Landskabsarkitekt: Torben Schönherr.
Projektet begyndte i 2002, og første fase tog ca. tre år. Anden fase var færdig i 2007, og tredje fase blev færdig i 2015.
Vi har i fase et og to støttet med i alt 49 mio. kr. Til fase tre har vi bevilget 50 mio. kr.
