Kortlægning af kulturmiljøer

Fra det lokale skibsværft til et glaspusteri

Et kulturmiljø kan være mange ting. Det kan f.eks. være et miljø opstået omkring et lokalt skibsværft, en sukkerproduktion, et glaspusteri eller et fiskerleje ved stranden. Selv om disse kulturmiljøer har store arkitektoniske- og kulturhistoriske værdier og repræsenterer værdifulde fortællinger fra bestemte perioder i danmarkshistorien, kan de være truede - f.eks. fordi der ikke længere bygges skibe, produceres sukker, glas eller landes fisk på kysten - som kan resultere i fraflytning, manglende vedligehold og forfald. I værste fald kan det ende med en nedrivning.  

Kulturmiljøerne har værdi

Kulturmiljøerne i Danmark har et enormt potentiale til at skabe lokal udvikling, men de har ikke fået meget opmærksomhed, siden kommunerne fik overdraget ansvaret i 2007.  

Den aktuelle klimakrise har gjort det åbenlyst, at det er bedre at bevare og transformere bygninger og kulturmiljøer end at rive dem ned - og understreger, at det er vigtigere end nogensinde at øge fokus på kulturmiljøer i den kommunale planlægning. Dels fordi forbruget af materialer reduceres ved at bruge de eksisterende bygninger, så klimaftrykket minimeres - i modsætning til nybyggeri, der har et væsentligt højere klimaaftryk. Og dels fordi vi ved at bevare undgår tankeløse nedrivninger, der risikerer at slette værdifulde spor af vores kulturhistorie for eftertiden. 

Ved at bevare, bygge videre på og styrke et eksisterende steds fortælling - et steds særlige kulturmiljø - kan vi gennem byudvikling skabe en væsentlig merværdi. Ikke alene for den enkelte boligejer, men også for de omkringliggende boliger - og ikke mindst for kommunen som helhed - fordi kulturmiljøerne kan skabe øget livskvalitet, styrke tilhørsforholdet og skabe økonomisk værdi i forhold til turisme, lokale erhverv og bosætning.

Kortlægning af kulturmiljøer

I Danmark er der bevågenhed på at passe på vores fredede og bevaringsværdige bygninger, men ikke meget opmærksomhed på at udnytte potentialerne ved eksisterende steder, når vi udvikler vores havneområder, bykvarterer eller tidligere industrimiljøer.

Derfor har vi støttet Arkitektskolen Aarhus, som har udviklet en metode til screening af kulturmiljøer, SAK. Læs mere om metoden:

SAK

Formålet med arkitektskolens projekt er at gennemgå de byggede kulturmiljøer for at udpege trusler og muligheder for at sikre og udvikle disse områder. Arbejdet med udviklingen startede i 2015, og Arkitektskolen Aarhus har nu kortlagt og vurderet mere end 2.100 kulturmiljøer i 52 kommuner. Til at kortlægge disse kulturmiljøer har Arkitektskolen Aarhus gennem fem år besøgt en lang række steder i samarbejde med kommuner, museer og Realdania. Kortlægningen er værdifuld, fordi den viser, hvor kvaliteterne og potentialerne ligger i det specifikke kulturmiljø.

Resultaterne er tilgængelige for alle, og det giver nye muligheder for at dykke ned i små og store historier fra hele landet.

Et godt redskab til kommuners planlægning

Med den omfattende screening af kulturmiljøer er der skabt et opdateret historisk overblik. Forskningsprojektet forklarer med nye metoder og illustrationer, tydeligt og forståeligt, de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier og strukturer der udgør et kulturmiljø. Det er et rigtig godt redskab til kommuners planlægning - der allerede er taget i brug - som kan sikre kvaliteter og sammenhænge i bevaringsværdige kulturmiljøer i byudviklingen.

SAK anvendes bl.a. ved udpegning af kulturmiljøer i kommuneplanen, eller når der skal laves lokalplan, byudvikling og andre former for planlægning inden for et kulturmiljø.  

Kulturmiljø - Stedets fortælling mellem fortid og fremtid

På baggrund af SAK kortlægningen af kulturmiljøer er bogen `Kulturmiljø´ udgivet i 2024. Bogen fortæller om kulturmiljøbegrebets fremkomst og udvikling, og viser i tekst, tegninger og fotos, hvad kulturmiljøer er, hvordan de er udfordret, og hvorfor de er det attraktive valg. 

Læs mere om `Kulturmiljø´