x

Langt mere end film 

Dagmar Bio er en charmerende og velholdt biograf, der tager dig over 50 år tilbage i tiden. Biografen står som ved åbningen i 1954 med originale sæder, lærred, gamle biografreklamer, og de gamle kulfyrede fremviserapparater står også stadig på deres plads. Takket være lokale ildsjæle sker der langt mere i huset end film - der bliver afholdt koncerter, sociale arrangementer, foredrag, stand-up og meget mere. Derfor trængte biografen også til en ud- og ombygning. 

50'er arkitektur

Bygningen har en karakteristisk 50'er arkitektur, som man ønskede at fastholde. Med ud- og ombygningen ønskede man at skabe et endnu mere enestående kultursted for lokalsamfundet. Og man ønskede at give flere mulighed for at deltage i de mange arrangementer. 

Ud- og ombygning af biografen

Dagmar Bio fik ombygget bar-området, hvor der også blev etableret garderobe, depot og foyer. Derudover blev der lavet flere toiletter samt et handicaptoilet, så gangbesværede og kørestolsbrugere også kunne komme i huset. En midlertidig udbygning blev fjernet, og garagen blev udbygget i flere niveauer. Projektet har givet mere plads, og den eksisterende plads bliver bedre udnyttet. Alt er ført tilbage i en 1950'er stil.