Menu

De danske herregårde er blandt de vigtigste kulturmiljøer i Danmark. Udover de markante hovedbygninger omfatter herregårdene også det omkringliggende landskab med marker, skove og enge samt bl.a. avlsbygninger, parker og arbejder- og funktionærboliger.
 
Herregårdene dannede tidligere et administrativt, økonomisk og socialt centrum for store dele af den danske befolknings liv og er derfor centrale i forhold til det danske kulturliv.

Med Dansk Center for Herregårdsforskning har man for første gang i Danmark ønsket at samle forskningen omkring herregårde og herregårdsmiljøer i en central forskningsinstitution. Ud over at fremme og koordinere den danske herregårdsforskning vil centeret forestå en forskeruddannelse og formidle ny viden om alle dele af herregårdsmiljøet.
 
Derved skal centeret bl.a. medvirke til at skabe større forståelse for nødvendigheden af at sikre og bevare herregårdsmiljøernes helhedskarakter.

Udover vores støtte så har  Aarhus Universitet og den daværende Kulturarvsstyrelse også støttet etableringen af Dansk Center for Herregårdsforskning.

Dansk Center for Herregårdsforskning i dag

Dansk Center for Herregårdsforskning er i dag et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder fortsat til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Projektfakta

Beliggenhed
Randersvej 2, 8963 Auning
Projektperiode
2004 - 2006
Støttebeløb
1 mio. kr.

Nyheder

Se alle

29. april 2014

Pressemeddelelser

700 herregårde i et klik

En helt ny hjemmeside har netop set dagens lys: danskeherregaarde.dk. Det er første gang at alle – fra historikere og slægtsforskere til turister og herregårdsentusiaster – med et enkelt klik får adgang til information om de godt 700 herregårde i Danmark. Bag oversigten over de mange herregårde står Dansk Center for Herregårdsforskning.

1. februar 2011

Pressemeddelelser

En kortere vej til danske herregårde

Dansk Center for Herregårdsforskning har af Realdania modtaget 1,7 mio. kr. til at sætte de danske herregårde på det digitale landkort. To nye, spændende formidlingsprojekter, der vil gøre viden om de danske herregårde tilgængelig for alle interesserede, kan derfor nu realiseres.

5. december 2007

Pressemeddelelser

Dansk Center for Herregårdsforskning fortsætter

Dansk Center for Herregårdsforskning har udsendt følgende pressemeddelelse: Dansk Center for Herregårdsforskning kan – med støtte fra Realdania på 1.175.000 kr. – videreføre sit arbejde de næste tre år. Centret, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Nationalmuseet og Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, får derved mulighed for at fortsætte sit arbejde for at fremme kendskabet til de danske herregårdes kulturhistorie og udbygge indsatsen for at producere praktisk anvendelige forskningsresultater, der kan bidrage til at skabe nyt liv i herregårdenes bygninger.

5. juli 2006

Pressemeddelelser

Ph.d.-stipendium i herregårdenes drifts- og avlsbygninger

Dansk Center for Herregårdsforskning har udsendt følgende pressemeddelelse: Takket være støtte fra Realdania kan Dansk Center for Herregårdsforskning i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus opslå et treårigt ph.d.-stipendium i herregårdenes drifts- og avlsbygninger.