x

Egebjerg Mølle er renoveret og ombygget og rummer nu et formidlingscenter, hvor besøgende kan få viden om naturen og landskabet på Sydfyn. 

Formidlingscentret skal tiltrække skoler og børnefamilier. Centeret giver de besøgende konkrete aktivitetsforslag og tilbyder diverse udstyr til at gå på opdagelse, hvor de gennem leg og læring skal få en større viden om området.

Også lokale foreninger og organisationer bruger møllen som samlingssted og afsæt for egne aktiviteter, eksempelvis kunstudstillinger, møder og udflugter ud i området.

Alle møllens etager er åben for offentligheden. Det gælder også de tre øverste etager, der tidligere var lukket for offentligheden. Med den nye hat på møllen kan man nu nyde udsigten fra toppen.

Bag projektet står det tværkommunale interessentskab Naturturisme, der er ejet af de fire sydfynske kommuner Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn.

Økonomi

Den samlede projektøkonomi er på 2,36 mio. kr. Vi  har bidraget med 1,1 mio. kr. Derudover har projektet modtaget støtte fra LAG Svendborg, Friluftsrådet, Egebjerg Møllelaug og Nationalparkundersøgelsen (penge fra Naturturisme I/S og Nordea-fonden).