Menu

En drøm om en fødevareambassade 

Ved bredden af Maribo Sø finder man Engestofte Gods, en kongsgård fra 1457, der ligger omgivet af frodig natur og et rigt og varieret dyreliv. Ejeren ønskede at trække nye aktiviteter til herregården, selv at sætte nye initiativer i gang og at blive et centralt led i forbindelse med lokale udviklingstiltag. Ambitionen var at gøre herregården til en fødevareambassade for Lolland/Falster.  

Med et koncept, der også favnede igangværende aktiviteter, greb Engestofte tilbage til herregårdens oprindelige funktion og rolle i den lokale fødevareproduktion. Visionen var, at lokale kvalitetsfødevarer skal indgå som et centralt element i alle aktiviteter. Projektet skulle både gøre herregården til lokalområdets forandringsagent og generere indtægter, der kunne styrke Engestoftes forretningsgrundlag på den lange bane. 

Livet tilbage til laden

Gennem etablering af et multifunktionelt rum med bl.a. industrikøkken er Engestofte blevet udviklet til et lokalt omdrejningspunkt, hvor aktører fra erhvervs- og foreningsliv kan afholde markeder, events, møder, konferencer, private fester og kulturelle arrangementer. Helt konkret er det Engestoftes store lade, der i dag rummer den brede vifte af aktiviteter, som herregården kan huse. Samtidig er laden også et drejningspunkt for netværks- og markedsføringsaktiviteter i tæt samarbejde med andre, regionale udviklingsaktiviteter og et årligt julemarked.

Efter renoveringen af laden fik ejerne yderligere støtte til at renovere endnu en lade "værkstedet", som bliver brugt til undervisning og events. I 2022 åbnede Værkstedet også som restaurant, der holder åbent en gang om ugen. 

Fødevareambassade blev til Madens Folkemøde

Hvad er en fødevareambassade? Det spørgsmål stillede Engestofte sig selv, og det blev til ideen om Madens Folkemøde. En idé, som har været adskillige år undervejs, og som løb af stablen for første gang i maj 2019. Mere konkret er Madens Folkemøde noget for hele Maddanmark med over 70 debatter, kokkeskole for børn, fællesmiddage, madhåndværksscener og et væld af fødevareproducenter og food trucks.

Projektfakta

Beliggenhed
Søvej 10, 4930 Maribo
Projektperiode
2008 - 2018
Støttebeløb
7,4 mio. kr.

Billeder

1/8

Nyheder

Se alle

20. juni 2018

Pressemeddelelser

Ny publikation: Nye tider for de danske herregårde

Der er et paradigmeskifte i gang på de danske herregårde. Hvor godsejerne tidligere først og fremmest drev landbrug, bliver der nu prøvet nye forretningsideer af, der skal fremtidssikre herregårdene og samtidig kan bidrage til at løfte landdistrikterne. En ny publikation fortæller om de nye tider og samler samtidig op på erfaringerne fra Realdanias kampagne Fremtidens Herregård.

28. maj 2014

Pressemeddelelser

Nye forretningsidéer puster liv i herregårdenes kulturarv

Fødevareambassade, filmproduktion og skolehaver. Med konkrete, fysiske projekter er en række herregårdsejere nu klar til at styrke lokalsamfundet med kulturarven som dynamo. Det sker med støtte fra Realdanias kampagne, Fremtidens Herregård.

30. april 2014

Pressemeddelelser

Herregårdene byder indenfor

Frugtvinsmesse, sommermarked og midlertidigt herberg langs Hærvejen er eksempler på de i alt seks udvalgte projekter, der får støtte i første runde af Byd Indenfor – et initiativ under Realdanias kampagne, Fremtidens Herregård.

5. september 2013

Pressemeddelelser

Fremtidens Herregård vælger 12 nye forandringsagenter på landet

Skolehaver, nye rammer for filmproduktion og produktion af grøn energi til lokalområdet – alt sammen med udgangspunkt i herregårde. Det er blot tre af de i alt 12 nytænkende projektidéer, der i dag modtager støtte til udvikling gennem Realdanias kampagne Fremtidens Herregård. Projekterne er udvalgt blandt 48 ansøgere og viser – hver på deres måde – hvordan nye aktiviteter og forretningsområder på herregårdene kan skabe bedre livskvalitet og udvikling på landet.

Fremtidens Herregård - kampagnen

Siden 2008 har vores kampagne Fremtidens Herregård arbejdet for fremsynede initiativer og idéer, der puster nyt liv i herregårdenes historiske bygninger og bidrager til at sikre og udvikle de unikke kulturværdier. 

Med kampagnen har vi  afholdt tre idékonkurrencer, hvor alle herregårdsejere var inviteret til at byde ind. I alt har 36 projekter fået støtte til at gøre den gode idé bedre, og 24 herregårde har fået støtte til at føre den ud i livet.

Fremtidens Herregård