x

Stjernearkitekt bag skolen for 1957

Munkegårdsskolen, der ligger i Gentofte, er tegnet af arkitekten Arne Jacobsen og blev opført i 1957. Bygningerne er samtidig et historisk vidnesbyrd om, hvordan skolelivet blev tænkt i Danmark omkring 1950’erne. Der er tale om en i skolesammenhæng arkitektonisk perle. Det stod dog stadig mere klart, at det krævede en ombygning, hvis skolen skulle kunne imødekomme de krav, der stilles til moderne undervisningslokaler.

Forslaget indebar også en generel tilpasning af skolens nuværende rum. Bl.a. er der med skydedøre kommet adgang mellem de enkelte klasselokaler, hvilket giver fleksibilitet til en dynamisk undervisning. Den nedgravede tilbygning indeholder lokaler til undervisning i bl.a. kemi, fysik og kost og sundhed, da det er fag, som kræver ekstra gode udluftningsforhold. I den nye bygning er det således blevet muligt at installere de mange tekniske foranstaltninger, som det ikke har været muligt at bygge ind i de fredede bygninger.