Øster Allé har fået plads til bevægelse og udfoldelse
Øster Allé havde længe trængt til en kærlig hånd rent renoveringsmæssigt, og Købehavns Kommune havde længe ønsket at gøre noget ved sagen. Ved vores mellemkomst blev det derfor muligt at sætte renoveringen i gang. Øster Allé er derfor blevet totalt ombygget. Kørebanen er flyttet til den modsatte side af vejen. Derved er der skabt bedre plads til en bred promenade, som er med til at binde Fælledparken bedre sammen, og som samtidig kan bruges til mange formål. Ved arrangementer i området kan der skabes plads til ekstra parkering. Desuden er der bygget nye fortove og cykelstier, plantet nye træer, og belysningen er udskiftet.
Den daværende teknik- og miljøborgmester sagde om det nye byrum: ”Vi skal have en grønnere hovedstad med flere træer og hyggelige byrum, hvor københavnerne har lyst til at mødes og være sammen. Derfor er jeg rigtig glad for, at Øster Allé nu står færdig. Den nye indretning giver plads til hyggelige gåture og spændende arrangementer. Det glæder jeg mig til at blive en del af.”