x

En idé om et bofællesskab 

På Vosnæs Gods var planen at indrette et bofællesskab for unge og voksne med psykiske handicap. Idéen byggede videre på Vosnæsgaard Handicapridecenters aktiviteter og omfattede opførelsen af 12 boliger med tilhørende fællesfaciliteter, værksteder og en butik. Med opførelsen af bofællesskabet ville beboerne få mulighed for at deltage i gårdens drift, dyrke frugt og grøntsager i fælleshaven, arbejde på værkstederne og sælge produkter. 

En udviklingsplan for forretningskoncepter 

I 2010 blev projektet på Vosnæs præmieret med 500.000 kr. af kampagnen Fremtidens Herregård, fordi det demonstrerede gode arkitektoniske og forretningsmæssige idéer, der viste bæredygtige strategier for bevaring og genanvendelse af en eller flere bygninger. Præmiesummen gik til udvikling af nye forretningskoncepter. 

Om kampagnen Fremtidens Herregård

Vores kampagne ”Fremtidens Herregård” blev lanceret i 2008 for at bidrage til at genskabe livet på landet og bidrage til at genopfinde herregården som kulturel og økonomisk dynamo. Gennem to idékonkurrencer har kampagnen givet støtte til i alt 24 nytænkende projekter på herregårde overalt i Danmark. De udvalgte projekter understreger alle – hver på deres måde – hvordan en revitalisering af herregårdenes bygninger kan udvikles som ramme om forretningsmæssig innovation og udvikling i landdistrikterne, og de viser, at god bygningsbevaring og nytænkende, bæredygtige forretningsmodeller går hånd i hånd.

Kampagnen Fremtidens Herregård