Menu

Bevar Mere - Mere Værdi

Udfoldning af businesscasen for renovering og transformation.

Renovering og transformation kan bidrage til flere betalbare boliger og reducere byggeriets klimaaftryk. Alligevel fravælges projekterne ofte, fordi traditionelle businesscases vægter kortsigtet afkast og risiko højt og ikke i tilstrækkelig grad medregner sociale og miljømæssige gevinster.

Formålet med dette projekt har været at undersøge, hvordan disse gevinster kan synliggøres og indgå i investeringsgrundlaget. Projektet har samlet aktører på tværs af byggeriets værdikæde for at udvikle en bredere forståelse af businesscasen og identificere muligheder for at fremme bevaring og videreudvikling af eksisterende byggeri.

Denne rapport samler en introduktion til den eksisterende investeringsproces, en redegørelse for barrierer og muligheder for flere investeringer i eksisterende bygninger, en skitse for hvordan sociale og miljømæssige dimensioner kan blive en mere synlig del af investeringsprocessen fremadrettet og et investeringskatalog for metoder til at arbejde med miljømæssige og sociale værdier i de tidligste faser.