Denne publikation er den 9. udgave af undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø”, udarbejdet af den filantropiske forening Realdania og Bolius - en del af Realdania.
Formålet med undersøgelsen er at belyse boligens betydning for vores hverdag og livskvalitet. Derudover afdækker undersøgelsen også, hvor tilfredse vi er med vores naboskab, hvor glade vi er for vores lokalområde, hvordan vi indtænker bæredygtighed i hjemmet, samt hvilke glæder og bekymringer boligen giver os.