Unges livskvalitet er kommet højt op på dagsordenen. Den diskuteres politisk, ved middagsbordet derhjemme i skolen og på ungdomsuddannelserne. Og blandt de unge selv.
Med Unges Livskvalitet ønsker Realdania at sætte fokus på de fysiske rammers betydning for unge menneskers trivsel – fra boligen og de fælles mødesteder til nærområdet, byrum og natur. Rapporten samler svar fra 2.845 unge i alderen 18-29 år om blandt andet den første bolig og drømmeboligen, om lokalmiljø, fællesskaber og drømmen om det gode liv. De unge kommer også selv til orde i et essay, fire interviews og med gode råd til andre unge fra deltagerne i undersøgelsen.
5 nedslag i Unges Livskvalitet
Danske unge (6,5 på en skala fra 1-10) har en betydeligt lavere livskvalitet end voksne generelt (7,51). Den største forskel ses i toppen af skalaen (8-10), hvor 6 ud af 10 i alderen 30-79 år kan siges at blomstre, mens det kun er tilfældet for hver tredje unge i alderen 18-29 år.
Der er en tendens til, at unge, der bor sammen med andre, har en højere livskvalitet. F.eks. ligger unge, der bor sammen med roomies, højere (6,97 på en skala fra 1-10) end unge, der bor alene (6,27).
Unge med flest ekstroverte træk har en markant højere livskvalitet (7,10 på en skala fra 1-10) end ungemed flere introverte træk (5,65). Men sammenligner man introverte og ekstroverte, der bruger naturen dagligt eller næsten dagligt, forsvinder forskellen næsten.
Krig og militære konflikter (69 %) er den største bekymring blandt unge i undersøgelsen lige nu. Herefter kommer klimaforandringer (47 %), ekstremisme og terrorisme (45 %), AI (43 %) samt mentale sygdomme og mistrivsel (41 %).
Håb finder de unge i teknologiske fremskridt (39 %), uddannelse (38 %), klimakampen (24 %) og socialt arbejde (23 %).